Har vækstskaberne et særligt DNA?
31. marts 2011
For at forstå de dynamiske mennesker, der driver de succesfulde vækstvirksomheder, har vi undersøgt knap 100 entrepreneurers DNA. Proaktivitet, handlekraft og risikovillighed er blot nogle af de karakteristika entrepreneurerne besider.
Vi hører dagligt om, at vi som samfund skal blive dygtigere til at konkurrere med udlandet, skabe vækst og beskæftigelse her i landet for dermed at sikre, at vi har råd til vores velfærdssamfund.
Det er iværksætterne og vækstskaberne, der med deres innovative løsninger og utrættelige entusiasme, kan skabe den efterstræbte vækst og beskæftigelse.
Danmark skal derfor fremme opstart og entrepreneurship. Politikkerne kalder det at skabe optimale rammebetingelser for iværksætteri og vækst.
Men det er mere end blot rammebetingelser og uddannelse, der skal til for at skabe de næste vækstlokomotiver som fx Lego, Danfoss, Grundfoss eller vindere af Entrepreneur Of The Year som Widex, Jysk, Welltec, Dinex, Pandora, Systematic, Mita-teknik og mange flere!
Alle de nævnte virksomheder er skabt af mennesker med et særligt drive og en passion og en ide - men er der andre fællestræk?
Vækstskabernes DNA
Vi har bedt en række af deltagerne i Entrepreneur Of The Year 2010 samt vindere fra tidligere år om at deltage i en personlighedstest for derigennem at få et indblik i deres særlige DNA. Det har vi gjort for at forstå den dynamik og de mennesker, der driver de virksomheder, der har sunde vækstforløb.
Helt overordnet er det lykkedes os at udvinde DNA’et baseret på knap 100 af de vækstentreprenurer, der hardeltaget i Entrepreneur Of The Year! ! Vi har benyttet personlighedstesten PI, som også benyttes af A.P. Møller. Referencegruppen eller normen er dannet udfra PI’s erfaringer af gennemsnittet for danskere.
De karakteristika som gør sig gældende for entreprenurerne er:
- De er risikovillige og dristige
- 60 % er over gennemsnittet, hvor 14 % er langt over gennemsnittet.
- De er proaktive i deres handlemåde.
- 76 % ligger over gennemsnittet og 35 % er langt over normen yderligere ligger 5 % ekstremt langt over gennemsnittet.
- De er komfortable ved at tage ansvar og gå i front.
- De reagerer positivt på udfordringer og eventuelt pres.
- De er hurtige til at ’connecte’ til andre personer.
- 74 % ligger over gennemsnittet. og 31 % langt over gennemsnittet.
- De er uformelle i sociale situationer.
- De er kommunikerende og livlige i deres udtryksmåde.
- De er grundige, præcise og interesseret i detaljer.
- 61 % ligger over gennemsnittet.
Proaktivitet, handlekraft og risikovillighed
Alt i alt kan det sammenfattes at vækstentrepreneuren gennemgående er meget proaktiv og driftige med hensyn til at iværksætte deres idéer, da de drives af at se hurtige resultater. Yderligere er de yderst udadvendte personer, der ikke er bange for at anvende deres netværk. De har desuden en tendens til at være uformelle i sociale situationer.
Selvom det er handlekraftige personer, der er tale om, er de ikke desto mindre præcise og grundige i forhold til bearbejdning af informationer og detaljer. Derudover er de risikovillige og tager gerne dristige beslutninger.
Kontakt os
For yderligere information kontakt venligst partner Carsten Collin, tlf. 5158 2547.