Metode: Sådan benchmarker vi kommunerne - Ernst & Young - Denmark

Metode: Sådan benchmarker vi kommunerne

Ernst & Young kårer Danmarks bedste vækstkommune ud fra indikatorer, der enten afspejler eller påvirker, hvor gode kommunerne er til at skabe gode rammebetingelser for vækstvirksomheder og entrepreneurer. Som det fremgår af afsnit 3, har kommunerne mulighed for at spille en aktiv rolle i den danske erhvervsudvikling. Der er imidlertid stor forskel på, hvor højt kommunerne prioriterer den erhvervsmæssige strategi, og hvor mange ressourcer, der dedikeres til dette formål. Det giver sig udslag i, hvordan kommunerne placerer sig i vækstindekset.

I vækstindekset benchmarkes kommunerne på fire overordnede dimensioner:

1. Vækstvirksomheder
2. Viden og innovation
3. Erhvervsmæssige rammebetingelser
4. Tiltrækningskraft

Kommunernes aktive rolle med at skabe gode rammebetingelser for vækstvirksomheder og entrepreneurer måles primært via de to overordnede dimensioner: erhvervsmæssige rammebetingelser og tiltrækningskraft, mens resultaterne af kommunernes indsats måles via de to overordnede dimensioner: vækstvirksomheder og viden og innovation.

En dårlig placering i det kommunale vækstindeks er ikke altid ensbetydende med en fejlslagen strategi. For nogle kommuner er det netop strategien ikke at have et erhvervsrettet fokus. Nogle satser således udelukkende på at blive en god bopælskommune. De kommuner, der ligger i indeksets top, er til gengæld kommuner, der har arbejdet bevidst og fokuseret på at skabe gode rammer for entrepreneurerne og vækstvirksomhederne i kommunen.

Hvordan kan man benchmarke forskellige kommuner i forhold til hinanden?

Indsamling af data på kommunalt niveau er generelt en udfordring. Tilgængeligheden af data er begrænset - både fordi der på nogle områder ikke er gjort en indsats for at indsamle og ensrette relevant data fra kommunerne, og fordi der er data, der simpelthen ikke kan brydes længere ned end på regionalt eller nationalt plan. Det betyder, at der er en række vigtige forhold, som vækstindekset ikke fanger. Det gælder eksempelvis kommunernes rådighed over attraktiv erhvervsjord eller infrastrukturen i kommunen og de omkringliggende områder, som begge er forhold, der har stor betydning for virksomhedernes vækst, men som ikke kan måles. Det gælder også mere bløde parametre som en karismatisk erhvervschef eller borgmester, som kan have betydning for kommunens evne til at skabe gode rammebetingelser for vækstvirksomheder og entrepreneurer. Samlet set består vækstindekset af 19 indikatorer, som er udvalgt på baggrund af kriterier om relevans og tilgængelighed.

Vækstvindeksets indikatorer

De forskellige indikatorer kan ikke umiddelbart sammenlignes. Nogle indikatorer er værdier opgjort i kroner, mens andre er opgjort i procenter eller andele. For at kunne sammenligne indikatorerne omregnes alle indikatorer til indeksværdier. Hver indikator normaliseres ved at sætte værdien for den bedste kommune til 100 og den dårligste kommune til 0. På den måde indeholder kommunernes score information om, hvor langt der er til henholdsvis den bedste og den dårligste kommune. Denne information smides væk, når man kun ser på kommunernes placeringer. Normaliseringen af data betyder, at indikatorerne kan vægtes sammen i et samlet indeks. Indikatorerne i de fire dimensioner er vægtet sammen med lige vægte. Tilsvarende er de fire overordnede dimensioner vægtet sammen med lige vægte således, at hver kommune får en samlet vækstscore.

Det er ikke muligt at påvise en klar sammenhæng mellem kommunerne performance (målt på vækstvirksomheder og viden og innovation) og kommunernes rammebetingelser (målt på erhvervsmæssige rammebetingelser og tiltrækningskraft). Det skyldes primært, at der ikke er tilstrækkelige data til at måle alle relevante forhold, der påvirker kommunernes samlede performance. Derfor er det heller ikke muligt at gennemføre en følsomhedsanalyse af, hvordan de fire overordnede dimensioner skal vægtes i det samlede indeks. De lige vægte er valgt for at pointere, at alle fire forhold er vigtige i bedømmelsen af, hvem der er årets vækstkommune. Årets vækstkommune skal altså både udvise en god performance og have gode rammebetingelser for vækstvirksomheder og entrepreneurer.

En simpel benchmark er sjældent nok i sig selv. Den bliver først interessant, når man foretager en kvalitativ analyse af, hvad enkelte kommuner har gjort for at opnå en god placering i vækstindekset. På den måde identificeres best practices, som andre kommuner kan lade sig inspirere af.

Vækstvirksomheder
I forbindelse med kåringen af Entrepreneur Of The Year indsamler vi hvert år regnskabsdata for samtlige danske ejerledede vækstvirksomheder. Selvom vækstvirksomhederne kun udgør en lille andel af den samlede bestand af virksomheder i Danmark, spiller vækstvirksomhederne en afgørende rolle for vækst og jobskabelse i den danske økonomi.

Vækstvirksomheder spiller endvidere en vigtig rolle i deres lokale miljø, fordi de er med til at skabe en lokal efterspørgsel, og fordi de tiltrækker værdifuld arbejdskraft. Derudover fungerer de som rollemodeller for andre entrepreneurer i området. Vækstvirksomhedernes placering er derfor vigtig for udviklingen af lokalområderne i Danmark.

Definition af en vækstvirksomhed

Selvom vækstvirksomhederne fordeler sig jævnt ud over Danmark, er der nogle kommuner, der er bedre end andre til at skabe gode rammebetingelser for disse virksomheder. Vækstindekset måler først og fremmest kommunernes andel af vækstvirksomheder. Derudover måler indekset, hvor gode kommunernes vækstvirksomheder er til at skabe vækst i antal ansatte og i værditilvækst - og dermed hvor succesfulde kommunens vækstvirksomheder er. Til sidst måles kommunerne på, hvor stor en del af den samlede vækst, der kan tilskrives vækstvirksomhederne. Der er således i alt fem indikatorer, der måler resultatet af kommunernes indsats for at skabe gode rammebetingelser for vækstvirksomheder og entrepreneurer, jf. tabel 1.

Tabel 1. Indikatorer for vækstvirksomheder

Viden og innovation
Viden og innovation er to vigtige elementer i den globale vidensøkonomi. Når viden omsættes til innovation, er den en væsentlig kilde til vækst og jobskabelse. Desværre er det ikke let at måle viden og innovation. Ideelt set burde man måle, hvor meget viden virksomhederne akkumulerer, og hvordan denne viden bruges i innovationsprocessen*. Men data er begrænset, og det, der findes, vedrører i høj grad kun den teknologiske viden og teknologisk innovation. Dertil kommer, at der hidtil ikke har været interesse for at bryde innovationsdata ned på kommunalt plan.

Innovation måles som regel på baggrund af statistik for virksomhedens brug af intellektuelle ejendomsrettigheder - IPR (intellectual property rights). IPR-statistikken måler den viden og innovation, som virksomheder har søgt beskyttelse af. Den fanger dog ikke alle former for innovation. Opgørelser viser, at kun en tredjedel af de innovative virksomheder anvender IPR** til at beskytte deres innovation. Der er således et udtalt behov for at udvikle bedre data for at kunne måle virksomhedernes viden og innovation. Særligt i OECD er der fokus på at udvikle nye definitioner og nye måder, hvorpå man kan måle viden og innovation. Indtil det lykkes at skabe bedre data, må der tages udgangspunkt i det eksisterende.

Vi kan som de første i Danmark præsentere patent- og varemærkestatistik på kommunalt plan. I vækstindekset bliver kommunerne således målt på, hvor aktive kommunens virksomheder er i forhold til at registrere henholdsvis patenter, varemærker og designrettigheder. Derudover måles kommunerne på, hvor stor en andel af kommunens indbyggere, der har en videregående uddannelse, jf. tabel 2.

Tabel 2. Indikatorer for viden og innovation

Erhvervsmæssige rammebetingelser
Kommunernes indsats er blot en brik i den samlede danske erhvervspolitik. Men kommunernes indflydelse er ikke ubetydelig, og kommunerne har en række håndtag, som de kan dreje på for at skabe gode rammebetingelser for vækstvirksomhederne. Virksomhedernes geografiske placering bestemmes af mange parametre som fx adgang til leverandører, kunder, samarbejdspartnere, infrastruktur mv.

Der er parametre, som kommunerne ikke direkte kan påvirke. Et eksempel er den overordnede infrastruktur i kommunen og de omkringliggende områder. Infrastrukturen kan være afgørende for virksomhederne - den bestemmer nemlig, hvor god adgang virksomhederne har til at transportere varer og råvarer til og fra virksomhederne, og den bestemmer, hvor god adgang medarbejderne har til at komme på arbejde. Som udgangspunkt er den overordnede infrastruktur en parameter, som kommunerne ikke direkte kan påvirke. Men kommunerne kan aktivt tage højde for infrastrukturen, når de planlægger nye erhvervsområder. De har således mulighed for at skabe et attraktivt erhvervsklima, der tiltrækker virksomhederne.

En af de mere direkte måder, kommunerne kan tiltrække erhvervslivet på, er lave skatter og lave omkostninger i forbindelse med eksempelvis byggesager. Andre forhold, som eksempelvis i hvor høj grad kommunen investerer i erhvervsrettede aktiviteter, har en mere indirekte indflydelse, men det er disse investeringer, der er med til at lægge grundlaget for et godt erhvervsklima i kommunerne.

Kommunernes branchesammensætning kan ligeledes have indflydelse på, hvor en virksomhed vælger at placere sig - og hvordan virksomhederne efterfølgende klarer sig. Virksomhederne kan være tiltrukket af særlige klynger i et område, hvor konkurrenter, leverandører, kunder og samarbejdspartnere er samlet i et netværk, der skaber grobund for innovation og vækst. Der findes imidlertid ikke et mål for kommunernes klyngerettede aktiviteter. Til gengæld findes et mål for andelen af beskæftigede i kommunernes væksterhverv. Det fortæller, hvor gode kommunerne er til at skabe gode rammebetingelser for virksomheder med vækstpotentiale. Væksterhverv er netop karakteriseret ved, at virksomhedernes varer og ydelser kan afsættes uden for lokalområdet. Virksomheder i væksterhverv er således ikke begrænset af den lokale efterspørgsel, og det giver dem et stort vækstpotentiale.

Vækstindekset måler kommunernes erhvervsmæssige rammebetingelser ud fra i alt fem indikatorer: byggesagsomkostninger (pris pr. m²), grundskylds- og dækningsafgiftspromille, udgifter til erhvervsrettede aktiviteter samt andel af beskæftigede i væksterhverv, jf. tabel 3.

Tabel 3. Indikatorer for erhvervsmæssige rammebetingelser

Kommunens tiltrækningskraft
Mange entrepreneurer etablerer deres virksomhed i den kommune, hvor de bor. Og det har stor betydning for kommunernes erhvervsstrategi. Udover at kommunerne skal have gode erhvervsmæssige rammebetingelser, skal de også være attraktive at bo i. At være en attraktiv kommune er vigtigt i forhold til at tiltrække entrepreneurerne, men det er lige så vigtigt i forhold til at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft.

I mange kommuner oplever virksomhederne mangel på kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft, og det vil være en stor udfordring for kommunerne i fremtiden at tiltrække denne arbejdskraft. Efter Danmarks gradvise overgang til en vidensøkonomi er efterspørgslen efter den højtuddannede arbejdskraft steget, og mange kommuner har allerede nu fokus på at skabe et attraktivt miljø, der kan tiltrække denne arbejdskraft.

Kommunernes tiltrækningskraft er således et udtryk for, hvor gode kommunerne er til at supplere de erhvervsmæssige rammebetingelser med tilbud til indbyggerne, som gør det attraktivt for dem at bosætte sig. Og på dette område findes der rigeligt med data, da kommunerne er vant til at benchmarke sig på, hvor attraktive de er over for borgerne. Skatte- og serviceniveau er to oplagte mål for, hvor attraktive kommunerne er - særligt fordi der er stor forskel på tværs af kommunerne, og fordi det er noget, danskerne tillægger stor vægt.

Det overordnede serviceniveau er én ting. Når det kommer til at tiltrække entrepreneurer og den velkvalificerede arbejdskraft, er der ligeledes en række specifikke serviceydelser, som kan være afgørende. Det kan være forhold som gode pasningstilbud og gode folkeskoler, som vil være højt på mange børnefamiliers ønskeliste. Det kan ligeledes være kommunernes kulturelle og idrætsmæssige tilbud, der er med til at tegne det overordnede billede af kommunerne. I vækstindekset måles kommunernes tiltrækningskraft samlet set på baggrund af 6 indikatorer, jf. tabel 4.

Tabel 4. Indikatorer for kommunernes tiltrækningskraft

* Innovationsrådet: InnovationMonitor 2007, oktober 2007
** Patent- og Varemærkestyrelsen: Når viden bliver til aktiver, 2008