De kloge hoveders smeltedigel
25. november 2010
Af Jesper H. Andersen for Ernst & Young
NeuroSearch spinoff-virksomheden Sophion er en vaskeægte dansk biotek-succes, der har specialiseret sig i automatisering af måling på ion-kanaler – et område der kræver, at man får flere typer kloge hoveder til at tale samme sprog.
”Pølsevogne” til mellem 2 og 4 millioner kroner. Måleplader til 238 euro stykket. Er Torsten Freltoft bare en vanvittig dygtig sælger, eller hvad?
Ingenlunde. Han er direktør for Sophion Bioscience, hvis produkt ganske vist kan minde om en facilitet til produktion af superhotdogs, men vi er som navnet antyder i en helt anden og noget mere avanceret boldgade.
”Vi sælger produktet til de store lægemiddelvirksomheder, som bruger det, når de udvikler nye lægemidler. Lægemidler skal testes på gradvist mere og mere komplicerede systemer, og det slutter med det mest komplicerede – mennesket. Det vi kan, er at prøve det af på levende celler, og selv om det ikke er som mennesket, er det et skridt på vejen at se, hvordan cellernes funktionalitet hæmmes eller ændres,” forklarer Torsten Freltoft.
Sophions specialitet er automatisk ionkanal-måling, også kaldet ”patch clamping”.
”15-20 pct. af alle lægemiddelprojekter handler om ionkanaler. Alle celler har ionkanaler. Hvis man prikker dig på håndledet, sendes en plus fra nerver på håndledet til hjernen, og de pulser er ionkanaler, der får besked på at lukke op. De er meget vitale for funktionaliteten af nervesystemet,” uddyber Torsten Freltoft.
Det handler altså i lægmandstermer om bl.a. sygdomme i nervesystemet, og om smerte og smertelindring.
Ionkanaler, der åbner sig
”Alt der handler om nerveceller, der ikke gør som de skal. F.eks. epilepsi, som er en sygdom, hvor noget går i selvsving. Man kan sammenligne det med at holde en mikrofon til en højttaler. Så piber det, for lyden kører rundt og rundt. Lydteknisk laver man så en lille forsinkelse, så lyden ikke kommer ud lige så hurtigt, og så får man lidt ekko, men intet hyl. Det er lidt det samme med ionkanaler. Nervecellerne styrer nerveimpulser ved at ionkanaler åbner sig, og det kan gå i selvsving. Men hvis man kan få dem til at forsinke reaktionen, så får man samme effekt – måske lidt ekko, men ikke et epilepsianfald. Det er et meget nemt forståeligt eksempel på, hvordan man kunne tænke. Så skal man bare have fundet det stof, der gør, at når en ionkanal får besked på at åbne, så tager det længere tid. Det kan man så bruge vores udstyr til at finde og forfine.”
Ufordringen for firmaer, der skal finde de rette stoffer, er, at der er mange muligheder. De store medicinalfirmaer har stofbiblioteker med mellem en halv million og 3 millioner kemikalier. Når de er på sporet af noget, og har snævret sig ind til 10-20.000 stoffer, er man nede på en antal, hvor man kan begynde at teste dem.
”I QPatch systemet, som ”pølsevognen” hedder, sætter man så plader og bakker ind, hvor kemikalierne er i. Og i den anden side er et cellehotel, hvor cellerne holdes glade og tilfredse. QPatchen styrer det hele ved at lægge en måleplade henover guldelektroder, hælde fysiologisk saltvand på, hælde celler på, suge celler hen, og måle ind igennem dem. Og så hældes stoffer på, og man ser, om cellerne gør noget anderledes, end de lige gjorde før,” beretter Torsten Freltoft.
Først fanger man en celle...
Med Sophions udstyr kan man teste nogle tusinde stoffer om dagen, hvilket er en kæmpe forbedring i forhold til de omkring fem stoffer, man dagligt kan teste, hvis man skal gøre det manuelt. Ideen til Sophion kom således af ren og skær nød.
”I midt 90’erne havde NeuroSearch et samarbejde med det, der senere blev til GlaxoSmithKline, som bl.a. gik ud på, at NeuroSearch forpligtede sig til at teste 8.000 stoffer med patch clamp, og den gang fandtes der kun manuelle opstillinger. Så er det uendelig mange. Det er klart, at så begynder man at få gode ideer til, hvordan man kunne effektivisere det,” fortæller Torsten Freltoft.
”Det første, som er meget svært, er at få fanget en celle og få den bragt i en situation, hvor der kan måles på den. Det tager måske en time at fange den, og 10-12 minutter at tilsætte et stof. Men kunne man så ikke teste flere stoffer på samme celle? Det kunne man godt – man kom op på 20 stoffer til en celle, der allerede var i målesituation, og det var et kæmpe gennembrud. Så var der en, der tænkte, skal vi ikke gøre noget med chips?”
Kan ikke tale sammen
Udfordringen for Sophion – og måske også kilden til firmaets succes – var, at udviklingen af et sådant højteknologisk produkt krævede indsigter fra flere faggrupper, der intet ved om at teste lægemidler.
”Vi har dygtige apparatfolk, softwareudviklere, biologer og fysikere. At få fire så forskellige grupper til at arbejde sammen, så der kommer et apparat ud af det, det er vores kernekompetence. Det var svært. De vil og kan ikke tale sammen. Biologerne bruger ord, som ingen andre forstår. Fysikerne kan måske godt sætte sig ind i en ting, hvis de tænker sig længe nok om. Men programmørerne forstår fra starten ikke, hvad nogen af dem siger.”
”En lavpraktisk ting er, at hvis man ingenting gør, så sætter medarbejderne sig rundt omkring i huset i deres faggrupper. Alle fysikerne på et kontor, osv. Så siger man nej nej, vi skal sidde projektmæssigt, så dem, der arbejder med samme delprojekt skal sidde på samme kontor på tværs af faggrupper. Så bliver de først lidt sure, nu sad de jo lige så godt. Og når man så ikke har fokus på det mere, så har de sat sig tilbage i deres faggrupper igen,” smiler direktøren, der også arrangerer infomøder hver tirsdag morgen med mødepligt, hvor medarbejderne skal fortælle hvad de laver, på en måde, så andre forstår, hvad det er.
De mange faggrupper til trods har Sophion ikke problemer med at tiltrække medarbejdere – snarere tværtimod.
”Jeg tror, det er fordi, det er spændende at arbejde i krydsfeltet mellem fagelementer. Der var en periode, hvor ingen kunne finde softwareprogrammører, men de problemer har vi aldrig oplevet.”
Firmaet har i dag 47 ansatte, heraf 6 i USA og 1 i Japan. Der er solgt tæt på 100 systemer world wide, og omsætningen er steget støt år for år til i dag at ligge på den rigtige side af 70 mio. kr.
