Entrepreneurship

  • Share

Entrepreneurer gør en forskel. De har ikke blot gode ideer men også viljen til at realisere dem. Med afsæt i deres innovative tankegang og hårde arbejde skaber de positiv social forandring, bringer nye koncepter og produkter på markedet og skaber arbejdspladser og vækst.

Vi har for længe siden set potentialet i entrepreneurerne. Igennem de sidste 30 år har vi samarbejdet med en lang række vækstvirksomheder, fra virksomheder der opnår deres første venture-finansiering til store mid-cap-selskaber, som måler deres værdi i milliarder dollars.

Via vores engagement i forhold til entrepreneurer, i nye såvel som etablerede økonomier rundt om i verden, etablerer vi netværk med morgendagens globale ledere.


EY Entrepreneur Of The Year® – en hyldest til entrepreneurerne


Vi startede Entrepreneur Of The Year Awards-programmet for at hylde succesfulde entrepreneurer, så de kunne dele deres historier, inspirere andre og modtage den anerkendelse, de fortjener. Den første konkurrence løb af stablen i 1986 i Milwaukee, Wisconsin, USA.

I 1987 havde konkurrencen spredt sig til 11 amerikanske byer, og i 1993 indledtes den internationale ekspansion. I dag omfatter vækstkonkurrencen mere end 140 byer i 50 lande, som tilsammen repræsenterer mere end 90% af den globale økonomi.

Igennem de seneste fem år har mere end 6.500 entrepreneurer tilsluttet sig Entrepreneur Of The Year alumni-netværket. Netværket omfatter repræsentanter fra både etablerede og udviklingsmarkeder samt en lang række velkendte virksomheder. Mere end halvdelen af selskaberne i det aktuelle top 100 NASDAQ-index har vundet Entrepreneur Of The Year, og de fleste vandt prisen, før de kom i top 100.

For ti år siden besluttede vi at gøre konkurrencen global og lancerede World Entrepreneur Of The Year. Hvert år mødes de nationale vindere i Monaco, hvor de kæmper om titlen som World Entrepreneur Of The Year. De tidligere vindere tæller navne som Michael Spencer fra ICAP plc, Guy Laliberté fra Cirque du Soleil og Narayana Murthy fra Infosys Technologies.