To mænd. Én vision.

  • Share

Det har krævet stærkt lederskab og enorme bidrag fra vores ansatte verden over at skabe den førende globale organisation, som EY er i dag. Vores rødder går tilbage til det 19. århundrede og vores grundlæggere, Arthur Young og Alwin C. Ernst.

Photo: Arthur Young
Photo: AC Ernst
Arthur Young 1863–1948
Alwin C Ernst 1881–1948

Arthur Young blev født i Glasgow i Skotland. Han blev juridisk kandidat men fattede interesse for bankvæsen og investering. I 1890 flyttede han til Amerika for at forfølge en karriere inden for revision og regnskab. I 1906 stiftede han revisionsfirmaet Arthur Young & Company sammen med sin bror Stanley.

Alwin C. Ernst blev født i Cleveland i USA. Efter endt skolegang arbejdede han som bogholder, inden han i 1903 sammen med sin bror Theodore stiftede Ernst & Ernst, et mindre revisionsfirma.

Både Arthur Young og A.C. Ernst var innovatorer og forstod betydningen af kvalitet i deres arbejde. Ernst var en pionér på sit felt med ideen om, at regnskabsoplysninger kunne anvendes som grundlag for forretningsbeslutninger og gøre en forskel for kundernes virksomheder. Han inspirerede sine ansatte til at levere bedre service til kunderne. Ved siden af arbejdet som revisor fungerede Young også som virksomhedsrådgiver.

Begge mænd forstod, hvor vigtige deres ansatte var. I 1920 lød Ernst & Ernst’s filosofi således: “Ernst & Ernst’s succes afhænger helt og holdent af karakteren, evnerne og fliden blandt de mænd og kvinder, der udgør denne organisation.” Young var fortaler for uddannelse og udvikling. I 1920erne var han med til at etablere en medarbejderuddannelse, og i 1930erne var Arthur Young & Co. det første firma til at rekruttere fra universiteterne.

Begge firmaer indtog hurtigt den globale scene. Allerede i 1924 slog de sig sammen med hver deres fremtrædende britiske firma - Young med Broads Paterson & Co. og Ernst med Whinney Smith & Whinney. Begge firmaer indgik sidenhen en lang række andre alliancer og åbnede kontorer rundt om i verden for at kunne servicere deres internationale kunder.

A.C. Ernst og Arthur Young traf aldrig hinanden men døde med få dages mellemrum i 1948. Deres idéer levede imidlertid videre og blev i 1989 forenet, da de to firmaer fusionerede under navnet Ernst & Young. Den nye organisation indtog hurtigt en førende position i forhold til globalisering, ny teknologi og forretningsudvikling.

A.C. Ernst og Arthur Young ville uden tvivl have været stolte over resultatet — en global organisation med 190.000 ansatte med samme idealer og fokus på at bidrage til a better working world.

Se en tidslinje over EY’s historie.