Ledige job

Connect with us

Ansættelse i EY

EY - Becoming part of EY
  • Share

Bliv en del af EY

Det næste skridt i din karriere er et yderligere skridt mod opnåelse af dine mål og mod at realisere dit fulde potentiale. I EY kan du udvikle din karriere, og få muligheder og opbygge erfaring – som du ikke finder andre steder.

Under fanebladede kan du læse mere om vores rekrutteringsproces, hvilke profiler vi søger efter, og hvordan du kan sikre, du får den bedste mulighed for succes.

 

Rekrutteringsproces

Som erfaren ved du, hvor vigtig kulturen, teamet og opgaverne er for, at du bliver en succes. Vores interview og udvælgelsesproces er struktureret således, at du og vi kan vurdere, om vi er et godt match, og om du med stor sandsynlig kan blive en succes i EY.

Nedenfor kan du læse mere om vores rekrutteringsproces.

1. Undersøg mulighederne

Ved at klikke på "Ledige job" kan du se jobmulighederne inden for Advisory, Assurance, Tax, Transactions eller vores stabsfunktioner. Du kan selv liste jobmulighederne efter forretningsområde, geografi eller indrykningsdato. Under hvert stillingsopslag vil du finde mere detaljeret information omkring specifikke kvalifikationer.

2. Send ansøgning – både opfordret eller uopfordret - online

Du er altid velkommen til at sende os en ansøgning. Vi modtager både opfordrede og uopfordrede ansøgninger gennem vores online-rekrutteringssystem. I vores rekrutteringssystem kan du oprette din ansøgning og gemme den, så du kan vende tilbage til den senere, hvis du ønsker det. Ønsker du at søge mere end et job i EY, skal du sende en ansøgning for hvert af disse. Du vil modtage en bekræftelse, når vi har modtaget din ansøgning, og du vil høre fra os igen inden for 3-5 uger. Kun få personer i EY får din ansøgning at se, så du er sikret fuld diskretion.

3. Samtaler

Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger og udvælger de kandidater, som vi gerne vil invitere til en 1. samtale. Første samtale har til formål at afdække, om der er et rigtigt match i forhold til jobbet - både faglige kvalifikationer og personlige egenskaber. Vi fortæller mere om jobbets indhold og vores forventninger til dig, og du kan via spørgsmål få afdækket, om jobbet og EY er interessant i forhold til dine forventninger og ønsker.

Ved en anden samtale vil der ofte indgå en tilbagemelding på en personprofil, færdighedstest, eller du skal forberede og præsentere en specifik jobrelateret case. Dette har til formål at give et mere indgående kendskab til dig, dine præferencer og færdigheder. Læs mere under punkt 6, "Test".

4. Udvælgelse og ansættelsestilbud

Udvælgelsen af, hvilken kandidat der skal ansættes, foretages af den nærmeste leder og partner sammen med vores HR-afdeling. Der afholdes en sidste ansættelsessamtale, eller der fremsendes et ansættelsestilbud til kandidaten. De øvrige ansøgere vil modtage en tilbagemelding, senest når stillingen er besat.

Du er altid velkommen til at kontakte HR-afdelingen på tlf. 7010 8050, hvis du har spørgsmål til vores rekrutteringsproces eller andet.

5. Forberedelse til samtalen

En god forberedelse giver mulighed for, at vi kan få et indtryk af dig, dine kompetencer og ønsker, og er dermed det bedste udgangspunkt for at vurdere dig i forhold til jobbet. Den gode forberedelse giver dig mulighed for at blive afklaret omkring, hvad der er vigtigt at fortælle og undersøge i forhold til det konkrete job.

Derfor kan du med fordel forberede dig på at fortælle om dig selv som person, og herunder dine kompetencer, præferencer, udviklingspunkter, relevante erhvervserfaringer og dit syn på de nuværende markedstrends og udvikling i branchen mv. Du kan også forberede spørgsmål til os omkring rollen, vores forventninger og vores tanker om et fremtidigt samarbejde.

Læs mere under "Gode råd til jobsamtalen".

6. Test

I forbindelse med rekrutteringsprocessen bruger vi forskellige tests og cases afhængig af det konkrete job. Testværktøjet, vi benytter, omfatter færdighedstests og en personprofil, som udfyldes online. I relevante situationer benytter vi jobrelevante cases, som løses hos os eller hjemme og fremlægges ved den efterfølgende samtale. Du vil få feedback på din case-løsning af relevante medarbejdere i EY.

EY’s holdning til brugen af tests er, at vi anvender vores testværktøj med udgangspunkt i, at det er et bidrag til dialogen i rekrutteringsprocessen. Alle kandidater, som udfylder en test, har krav på en tilbagemelding fra en medarbejder, der er certificeret i testværktøjet. Derudover gør vi opmærksom på, at testresultaterne bliver behandlet med fortrolighed.

Du vil som kandidat blive informeret om brugen af tests og cases i forbindelse med den konkrete rekrutteringsproces.

7. Kontrakt og introduktion

Efter samtaler og test/case-forløbet er godt overstået, vil du som sidste del af selve rekrutteringsprocessen modtage et formelt kontrakttilbud. Vi vil se frem til at modtage kontrakten retur i underskrevet stand hurtigst muligt, og vi vil stå klar til at besvare eventuelle spørgsmål til kontrakten og opstarten i EY.

8. Introduktion

Dine nye kolleger vil se frem til at byde dig velkommen i EY. Snarest efter din ansættelse vil du deltage i et introduktionsprogram ”Welcome to EY” og en introduktion til vores it-systemer. Derudover vil du og din nærmeste leder lave en introduktionsplan for dine første uger og måneder i EY. Du vil løbende få mange muligheder for at netværke med dine nye kolleger i dit team og rundt i organisationen.

 

Ét fælles værdisæt

Vi søger profiler, som er kendetegnede ved disse professionelle og menneskelige værdier og egenskaber:

  • Mennesker, der demonstrerer integritet, respekt og samarbejde
  • Mennesker med energi, entusiasme og modet til at gå forrest
  • Mennesker, der opbygger relationer ved at gøre det rigtige

Vores værdier definerer, hvem vi er. De reflekterer vores grundlæggende holdninger i vores globale organisation, vores adfærd i det daglige, den måde vi samarbejder på, hvordan vi betjener vores kunder og engagerer os i lokalsamfundet.

Alle de beslutninger, som vi træffer hver eneste dag, er med til at definere måden, vi opfatter hinanden på, og måden vores kunder og omverden opfatter os på. Vores værdier giver os et fælles ståsted, når vi skal træffe vigtige valg og en sikkerhed i at vide, at vi alle handler ud fra de samme principper – over alt i vores globale organisation.

Forberedelse, engagement og forventningsafstemning

Det er nøgleordene i forbindelse med jobsamtalen. Måske kan du finde inspiration her:

Vær forberedt

Du skal forberede dig på, hvordan du vil fortælle om dig selv, og dine kompetencer, erhvervserfaringer og karrieremål, og hvordan disse elementer kan gøre dig til en succes i EY.

Vær proaktiv

Forbered eventuelle spørgsmål, som du vil stille til jobsamtalen, så du kan vurdere, om EY er det rigtige sted for dig. Spørg eventuelt ind til vores organisation, kunder, strategi, mulighederne i EY, og hvad du kan forvente. Det er en rigtig god idé på forhånd at opsøge så meget information om EY som muligt.

Vær dig selv

I EY vil du opleve en åben og uformel kultur, og vi er oprigtige interesserede i at vide mere om dig – hvem er du, hvad kan du, og hvad motiverer dig etc.

Ofte stillede spørgsmål

Ansøgning, hverdagen, karriereudvikling og meget mere

Det er altid en god idé at forberede dig, så du kender vores rekrutteringsproces – herunder samtale - og udvælgelsesprocessen. Her kan du finde yderligere information omkring vores struktur og hverdagen i EY samt dine muligheder for karriereudvikling.

 

Ansøge et job hos EY

Hvor kan jeg læse mere om mulighederne hos EY?

Ved at klikke på "Ledige job" kan du se jobmulighederne indenfor Advisory, Assurance, Tax, Transactions eller vores Core Business Services. Du kan segmentere jobmulighederne efter forretningsområde, geografi eller indrykningsdato. Under hvert stillingsopslag vil du finde mere detaljeret information omkring specifikke kvalifikationer.

I vores rekrutteringssystem kan du lave forskellige jobsøgninger eller blot udfylde en general profil ansøgning. Hvis du aktiverer "Vis job, der matcher min profil"-funktionen, vil vi løbende informere dig om nye jobmuligheder, som matcher dine præferencer. Ved at trykke på "Gem denne søgning" kan du gemme dine søgninger, så du altid kan vende tilbage og genbruge de valgte kriterier.

Hvordan søger jeg job hos EY?

Vælg "Ledige job" og søg efter ledige stillingsopslag i Danmark eller udlandet. Når du har identificeret en relevant stilling, søger du online ved at udfylde nogle få obligatoriske felter markeret med en rød stjerne. Derefter vedhæfter du CV samt ansøgning. Du vil modtage en mail, der bekræfter, vi har modtaget din ansøgning. Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger og udvælger de kandidater, som vi gerne vil invitere til en 1. samtale. De øvrige ansøgere vil modtage en tilbagemelding, senest når stillingen er besat.

Læs Ansættelse i EY eller Gode råd til jobsamtalen for mere information om rekrutteringsprocessen.

Hvordan fremsender jeg mit cv og ansøgning online?

Vi opfordrer dig til at tilknytte din ansøgning /profil til et opslået stillingsopslag. Identificer dine interesseområder, søg efter job, vælg "Søg nu", udfyld en personlig profil og vedhæft dit cv og en ansøgning i følgende formater: .doc, .wpd, .xls, .txt, .rtf, .htm/.html, .pdf, .zip.

Du kan maksimalt vedhæfte 5 forskellige dokumenter og 5 MB i alt.

Alternativt kan du også fremsende dine personlige og professionelle data ved at udfylde de forskellige felter under personlige informationer, uddannelse og erhvervserfaringer mv. og på den måde lave et cv direkte i vores rekrutteringssystem. Rekrutteringssystemet vil automatisk samle informationen i et online dokument. Du kan gennemse den samlede information og foretage ændringer efterfølgende. Der er en begrænsning på 2.500 tegn for tekstfeltet til erhvervserfaringer. Hvis antallet af tegn overstiger 2.500, vil cv’et ikke kunne sendes. Du kan vedhæfte dokumenter i følgende formater: .doc, .wpd, .xls, .txt, .rtf, .htm/.html, .pdf, .zip.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke kan finde et job, der passer til mine ønsker?

Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til os. Vælg "Ledige job" og se efter de uopfordrede "stillingsopslag". Du skal søge online ved at udfylde nogle få obligatoriske felter markeret med en rød stjerne. Derefter vedhæfter du CV samt din uopfordrede ansøgning. Du vil modtage en mail, der bekræfter, vi har modtaget din ansøgning. Vi vurderer løbende de indkomne uopfordrede ansøgninger og udvælger de kandidater, som vi gerne vil invitere til en 1. samtale. De øvrige ansøgere vil også modtage en tilbagemelding løbende. Du kan også blive informeret via e-mail, så snart der bliver opslået en ny stilling, som matcher din profil. Se under "Mine kontoindstillinger" i rekrutteringssystemet. Du er også meget velkommen til løbende at holde øje med vores ledige stillinger på vores hjemmeside.

Skal jeg indsende CV og ansøgning for hver stilling, jeg er interesseret i?

Hvert stillingsopslag er oprettet separat, så du bør vedhæfte dit CV og ansøgning for hvert job eller geografiske placering, hvor du ønsker at blive tage i betragtning.

Hvordan kan jeg søge efter job på forskellige sprog?

Vi har 12 sprog, du kan vælge imellem: engelsk, fransk, tysk, portugisisk, japansk, koreansk, norsk, dansk, italiensk, spansk, svensk og hollandsk. I bunden af siden, hvor du ansøger, kan du se, hvilke sprog der er mulige afhængig af jobmulighederne i hvert land.

Kan jeg ansøge uden for mit eget land?

Du kan søge alle åbne stillinger i de mere end 150 lande, hvor vi har kontorer. Hvorvidt du kommer i betragtning til stillingen, afhænger af de kvalifikationer der er fastsat af landet, der rekrutterer og deres vurdering samt juridiske forhold, opholds- og arbejdstilladelser samt krav til et eventuelt visa.

Hvor lang tid går der, før jeg får svar, hvis jeg søger en stilling og vedhæfter mit CV og ansøgning?

Du vil modtage en bekræftelse, når vi har modtaget din ansøgning. Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger og udvælger de kandidater, som vi gerne vil invitere til en 1. samtale. Alle kandidater hører fra os inden for 3-5 uger.

Hvor kan jeg få hjælp online, hvis jeg har spørgsmål til oprettelse af min ansøgning?

Vælg "Kontakt os" i nederste på "Karriere"-siden, og vælg hvilket land du søger i. Udfyld alle obligatoriske felter og skriv dit spørgsmål i kommentarfeltet. En mail vil blive sendt direkte til rekrutteringsteamet, som efterfølgende vil kontakte dig vedrørende din forespørgsel.

Hvad er forskellen mellem General Profile og Job Application?

Job Application: Når du ansøger en ledig og aktiv stilling. Den rekrutteringsansvarlige vil se din ansøgning og tage dig i betragtning til den specifikke stilling.

General Profile: Udfylder du ved at vælge "Kandidatprofil" i højre side af skærmbilledet. Denne profil vil ikke blive tilknyttet en specifik åben stilling. Det betyder, at du udelukkende vil vises som en aktiv kandidat i vores database, og den rekrutteringsansvarlige kan finde dig, når vedkommende laver en søgning i overensstemmelse med dine præferencer og kvalifikationer.

Kan jeg opdatere min profil, efter jeg har oprettet min ansøgning?

Du kan opdatere din profil og ansøgning, når du ønsker det. Du skal blot logge ind på din profil, og her kan du redigere og tilføje dokumenter. Hvis du ønsker at annullere din ansøgning, skal du vælge "Gå til min profil" og foretag ændringerne.

Kan jeg slette min profil og ansøgning?

Ja. Du kan slette din profil og ansøgning, når du ønsker det. Vælg "Gå til min profil" og følg instruktionerne.

Hvordan kan jeg modtage besked om nye stillingsopslag?

Du kan løbende få besked via e-mail om nye stillingsopslag, som matcher din profil ved at oprette en profil i vores rekrutteringssystem og vælge "Mine kontoindstillinger". Nederst på siden under "Korrespondance" kan du redigere og vælge "Send en e-mail-meddelelse, når der bliver opslået en ny stilling, der matcher min profil (meddelelse om jobopslag)".

Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt mit brugernavn og adgangskode?

Gå ind på stillingen du har søgt eller på en anden tilfældig stilling, vælg "Søg Online" og vælg derefter "Har du glemt din adgangskode" eller "Har du glemt dit brugernavn". Følg instruktionerne online, hvorefter du vil modtage en mail med nyt brugernavn eller adgangskode.

 

Hverdagen i EY

Hvordan er EY struktureret?

EY er den første revisions- og rådgivningsvirksomhed, som er fuldt globalt integreret med et internationalt partnerejerskab. Vores globale organisation er organiseret i fire områder: Americas, EMEIA (Europe, Middle East, India & Africa), Asia-Pacific og Japan. Danmark er en del af den nordiske organisation, som hører under EMEIA, der dækker 90 lande med 63.000 medarbejdere.

Vi har en global governance-struktur (EY Global), der sikrer, at vi leverer samme høje standard verden over. Denne struktur er opdelt i fire områder (som beskrevet ovenfor), der hver har en Area Executive, som har et tæt samarbejde med vores Global Executive ledet af CEO, Mark Weinberger.

Hvor har EY kontorer globalt?

EY har 190.000 medarbejdere i mere end 150 lande. Se oversigt.

Hvad laver EY medarbejdere inden for de forskellige forretningsområder?

Via nedenstående links kan du få mere dybdegående information om hvert forretningsområde og deres sub-services samt fokusområder.
Advisory hjælper organisationer med at realisere målbare økonomiske gevinster og sikre effektiv drift og holdbar forandring.
Assurance hjælper med at skabe og sikre offentlighedens tillid til verdens kapitalmarkeder.
Tax hjælper kunder med at få det overblik, der er nødvendigt for at træffe strategiske og forretningsmæssige beslutninger.
Transactions hjælper vores kunder med at håndtere deres capital agenda.
Core Business Services hjælper vores organisation med at opererer optimalt og effektivt og støtter op om – og eksekverer - ledelsens beslutninger og strategier.

Er der mulighed for fleksibilitet i arbejdet?

Vi har fokus på, at alle medarbejdere skal have succes både professionelt og personligt. Vi har en pragmatisk tilgang til at understøtte vores medarbejderes individuelle behov for fleksibilitet. I dialog med din nærmeste leder, findes der i fællesskab frem til en løsning, der dækker både dine, dit teams, kundernes og virksomhedens behov.

Dermed skabes en balance mellem arbejde, familieliv og muligheden for at dyrke dine fritidsinteresser.

 

Din karriereudvikling

Hvordan vil jeg kontinuerligt udvikle mig i arbejdet?

Vores kompetenceudviklingsprogram EYU (EY and you) hjælper dig med at identificere den læring, erfaring og coaching, du har brug for, så du kan realisere dit potentiale fuldt ud. EYU er baseret på et gensidigt forhold, hvor vi tilbyder et struktureret udviklingsforløb. Til gengæld er du medansvarlig for at identificere dine behov og få det meste ud af de muligheder, vi tilbyder.

Læs mere under "Din Karriereudvikling"

Hvilken læring kan jeg forvente fra EY?

Læring er en af hjørnestenene i vores kompetenceudviklingsprogram EYU (EY and you). Vi hjælper dig med at identificere den læring, der skal understøtte dine udviklingsbehov og tilbyder formel læring gennem interne, eksterne og virtuelle kurser. Uanset hvor du befinder dig, har du adgang til vores globale værktøjer og ressourcer, som opbygger dine tekniske færdigheder, forretnings- og netværkskompetencer. Du vil ligeledes få udbytte af læring gennem praktiske øvelser i hverdagen. Læs mere om læring.

Hvilken indflydelse har jeg på min karriereudvikling?

Du har ansvaret for din egen karriere hos EY, men det er et gensidigt forhold, hvor du er ansvarlig for at identificere dine læringsbehov, og vi tilbyder support, læring, holdånd og et stærkt fagligt miljø. Vi tilbyder mange karrieremuligheder, og hvor det er muligt, tilbyder vi fleksibilitet, så du kan balancere din karriere med dit privatliv. Til gengæld tager du ansvar for din faglige og personlige udvikling og præsterer dit bedste hver dag.

Er rejseaktivitet nødvendigt for at udvikle min karriere?

Rejseaktiviteten afhænger af, hvilket område du arbejder inden for, og hvilke kunder du servicerer. Eftersom vi er en nordisk organisation, og vi har globale kunder, må rejseaktivitet påregnes. Du kan høre mere om forventningerne til rejseaktiviteten i det konkrete job ved jobsamtalen.

Er der mulighed for at få international erfaring?

Hos EY opfordrer vi til diversitet i handling og erfaring. Vi har løbende kundeopgaver i udlandet, hvor du kan få erfaring. Hvis du har været ansat hos os i over to år, har leveret gode resultater og har de rette kompetencer og kvalifikationer, så opfordrer vi dig til at udforske muligheder i vores globale organisation. Her kan du finde og søge om udlandsophold af kortere eller længere varighed. Vælg "Ledige job" og se aktuelle globale muligheder eller læs mere om mobility-programmer under "Erfaring".

Hvor kan jeg se, hvilket forretningsområde der passer til mine kompetencer og erfaring?

Du kan finde yderligere information om vores forretningsområder og fokusområder her på karrieresiderne og menuerne "Service" og "Industries". Når du har identificeret, hvilket forretningsområde du finder relevant, kan du vælge "Ledige job" og søge efter relevante ledige stillinger. Hvert stillingsopslag beskriver jobindholdet, samt hvilke kvalifikationer og erfaringer der er krævet.

 

Rundt om EY

Hvor mange timer er en typisk arbejdsuge?

En typisk arbejdsuge eksisterer ikke hos EY. Arbejdstiden varierer i forhold til dit job, og hvilke projekter du er tilknyttet, eller hvilke kunder du servicerer. Lejlighedsvis vil der være ekstraarbejde eller weekendarbejde specielt i de meget travle perioder. Vi opfordrer alle teams til at være fleksible og have en løbende dialog om krav til det enkelte projekt eller opgave. Vær i tæt dialog med dit team og din nærmeste leder, så du kender deres forventninger og kan planlægge din tid effektivt.

Hvad er EY's holdning til diversitet?

Vi er dedikeret omkring at skabe et miljø, hvor vores medarbejdere føler sig værdsat og har muligheden for hver dag at gøre deres bedste. Det er vores overbevisning, at diversitet i vores teams samt forskellige ideer og holdninger fra vores medarbejdere er med sikre gode resultater for os og vores kunder.

Det handler også om at arbejde på en måde, der hjælper vores medarbejdere med realisere deres potentiale og gøre en forskel, uanset hvor de kommer fra. Vi tror på udvikling – også af vores medarbejderes kulturelle bevidsthed og færdigheder, herunder hjælpe dem med at blive bevidste om deres egne antagelser, referencerammer og adfærd.

For os giver mangfoldighed og rummelighed god mening. Og i en verden med skiftende demografi, forskellige kulturer og perspektiver, giver det os mulighed for at navigere effektivt på tværs af grænser.

Hvordan er det sociale miljø på kontoret?

Du finder medarbejdere med forskellige perspektiver og interesser, og der bliver løbende opbygget flere netværk med fælles interesseområder. EY har en social kultur med en uformel omgangsform - og vi kan lide at være sammen, også efter arbejdstid. Det er måske forklaringen på vores tradition for både livlige fester og spændende arrangementer.

Når ugen er slut, mødes mange af os i fredagsbaren. Du kan også blive medlem af Sportsforeningen med stort fitnesslokale, spinning, squash, fodbold og m.m., mens Kunstforeningen sørger for kulturel næring, og Vinklubben mødes flere gange om året til forskellige vinsmagninger. Uanset i hvilken retning dine interesser går, har du mange muligheder, og det plejer at være ret hyggeligt!

Hvad er EY's tilgang til miljømæssig bæredygtighed?

Vi erkender, at vi har et ansvar for at reducere vores påvirkning af miljøet, men vi ser også bæredygtighed som en vigtig forretningsmæssig fordel for EY og for vores kunder.

På globalt plan måler vi vores carbon footprint og finder måder, hvorpå vi kan reducere dette, såsom:

  • fokus på energibesparelser og generel bæredygtighed i vores kontorbygninger
  • reducerer behovet for oversøiske rejser ved at bruge video- og telekonferencer

Jeg har personlige forpligtelser, der er vigtige for mig. Kan jeg stadig blive ansat i EY?

Vi tilbyder et miljø, hvor der er fokus på, at vores medarbejdere kan få succes professionelt og personligt. Uanset om det er forpligtelser overfor familien, fritidsinteresser eller andet, så har vi en fleksibel tilgang til tilrettelæggelse af dit arbejde, der understøtter forpligtelser uden for kontoret.

Hvor finder jeg information om jeres alumni?

Hos EY har vi fokus på at opbygge langvarige relationer med vores ansatte. Gennem EY Alumni er det let at holde forbindelsen: vi byder med jævne mellemrum tidligere ansatte velkommen tilbage til EY til arrangementer med såvel fagligt som socialt indhold, hvor de kan netværke med nuværende og tidligere kolleger. Læs mere og tilmeld dig her.