Skip to main navigation

Corporate responsibility - Ernst & Young - Denmark

Vores virksomheds ansvarlighed - corporate responsibility

Der er mange muligheder for at gøre en samfundsmæssig forskel i Ernst & Young, og vi har en ambition om at være den førende på området i vores markedssegment.

Vi tilstræber at gennemføre aktiviteter inden for corporate responsibility, som tillader den enkelte medarbejder at trække på netop hans/hendes unikke evner og færdigheder - og som sikrer størst mulig personlig gennemslagskraft. Det personlige engagement gør en forskel!

Konkret fokuserer vi på tre områder; områder, som vi ser som essentielle for samfundsudviklingen og som forbundne med vores forretningsstrategi. Disse er uddannelse, entrepreneurship og miljømæssig bæredygtighed.

Inden for uddannelsesområdet arbejder vi for at sikre at de kommende generationer har de nødvendige færdigheder for positivt at kunne bidrage til samfundet - det sker bl.a. gennem vores engagement i Fremtidens Skole og i den løbende dialog med diverse uddannelsesinstitutioner.

I arbejdet for at styrke entrepreneurship, støtter, promoverer og fejrer vi entreprenante virksomheder og deres ledere - og ikke mindst det store arbejde, der dagligt udføres for at skabe nye jobmuligheder og økonomisk vækst. Et af de meget synlige tiltag inden for dette felt, er uddelingen af den årlige Entrepreneur Of The Year-pris.

Miljøområdet, og arbejdet for at sikre bæredygtighed, er generelt kommet mere i fokus i de seneste år. I Ernst & Young ønsker vi egentlig ikke at udarbejde store forkromede planer; vi ønsker ganske enkelt at tage fat, der hvor vi er. Og det gør vi. I 2008 blev vi hædret med Energy Trophy 2008, og i marts 2009 modtog vi Energi og Miljøprisen 2009, for vores tiltag på miljøområdet.

I Ernst & Young er vi dedikerede til at gøre en forskel - for vores medarbejdere og for det samfund, som vi indgår i. Det er vores overbevisning, at investeringer i samfundet er selve fundamentet for fremtidig forretningsmæssig succes.   

Ledige job

Careers

Ernst & Young Online

Læs mere
Læs mere

Return to Login

 
Back to top