You are now on the ey.com Denmark site. To return to the ey.com United States site or other country site, click on the Denmark (Danish) link on the upper right of this page, and select your preferred country site.

Hvordan er det at starte som revisor-trainee i Ernst & Young? Følg med på Facebook, hvor Malene, Barbara og Jesper løbende fortæller om deres oplevelser, sjove observationer og overraskelser.

Uanset om du vil arbejde som revisor resten af livet eller bruge uddannelsen som springbræt, går du ind ad en dør, der åbner en masse andre.
Med en uddannelse som revisor i baghånden kan du læse og forstå finansiel rapportering og se, hvordan en virksomhed hænger sammen bag tal og resultater. Du lærer at analysere, vurdere og rådgive samtidig med, at du får en attraktiv viden og ikke mindst praktiske erfaringer, der stiller dig i en unik position til resten af din karriere.
Hos Ernst & Young vil du opleve en stejl læringskurve og frihed under ansvar – og i takt med at ansvaret vokser, vil du opleve, at der venter dig nye og stadigt mere udfordrende opgaver.
Vi kan byde dig velkommen til en virksomhed med et væld af muligheder, en flad organisation og et godt socialt miljø. Vi har en uformel omgangstone, og der er altid en kollega, som du kan spørge til råds.
Som revisor-trainee starter du på vores ambitiøse trainee-program hvert år i august - følg med under ledige job.
Som ny trainee i Ernst & Young vil du deltage på et intensivt nordisk introduktionsforløb i udlandet. Introduktionsforløbet er en simulering af virkeligheden og ikke et traditionelt kursusprogram. Du får indsigt i teori, arbejder med cases og får masser af træning i bl.a. vores værktøjer og revisionsmetodik, så det sidder på rygraden og er klar til brug ude hos kunderne. Læringsintensiteten er høj, kravene tilsvarende – fuldstændig som i den forretningsmæssige virkelighed du møder umiddelbart efter introduktionsforløbet. Under introduktionsforløbet får du også en klar fornemmelse af vores værdier og kultur, og det er en unik mulighed for at styrke dit sociale og faglige netværk.
Vores nordiske introduktion sikrer, at du har kendskab til væsentlige værktøjer, inden du skal ud til vores kunder. Vi har som de eneste i branchen valgt at integrere vores introduktion af revisor-trainees, så vi bedre kan udnytte vores kompetencer på tværs af landene i Norden og øge mulighederne for samarbejde på tværs af landegrænser og kulturer.
Forbered dig på to intensive uger i udlandet sammen med 400 andre nye Ernst & Young-medarbejdere – det kan kun blive udfordrende og sjovt.
Starter du hos Ernst & Young efter at have afsluttet din HHX/STX eller lign., strækker trainee-programmet sig over fire år. Du bliver ansat som juniorassistent og starter på HD-studiet samtidig med, at du følger vores interne uddannelsesprogram - AACP (Auditing and Accounting Core Programme).
Du kan også blive revisor-trainee med en anden relevant uddannelse, fx med en uddannelse som finansøkonom, markedsføringsøkonom eller økonomielev. Her vil du typisk starte på HD 2. del samtidig med, at du starter som revisor-trainee, og vores interne uddannelsesprogram tilpasses dit niveau.
Du får i løbet af det første år egne ansvarsområder og bliver forfremmet i overensstemmende med din performance.
Vi betaler dine studieudgifter og bøger, giver dig fri til eksamen og til at skrive hovedopgave - og stiller naturligvis de nødvendige tekniske hjælpemidler til rådighed. Sideløbende med HD styrkes din teori via vores interne uddannelsesprogram – AACP - der er tilrettelagt, så du kan anvende din teori i dit daglige arbejde.
Når du starter hos os, skal du som det første deltage i vores nordiske introduktion, der er første del af din uddannelse hos os. Vi lægger vægt på, at du får den nødvendige teori og styrker dit netværk, så du hurtigst muligt bliver klar til at komme ud på dine første kundeopgaver - som regel inden for den første måned. Det afhænger af, hvad der ligger af opgaver i din afdeling.
*Finansøkonomer, Markedsføringsøkonomer e.l. vil følge samme forløb som vores trainees med en gymnasial uddannelsesbaggrund, men starter på HD 2. del.
Auditing and Accounting Core Programme - AACP
Undervisningen på det første år af AACP-forløbet består primært af vores nordiske introduktionsforløb, og derudover vil du inden for dit første år også få indblik i personskat, salg og etik på kundeopgaver.
De kommende år har vi tilrettelagt undervisningen på AACP-forløbet, så den viden du får, kan du bruge i dit arbejde efterfølgende. Vi fortsætter derfor med at give dig teori og konkrete færdigheder inden for regnskab, revision og skat - og sværhedsgraden stiger gradvist, efterhånden som du får mere praktisk erfaring.
Du får bl.a. færdigheder inden for aktuelle skatteemner, ejendoms- og aktieavancebeskatningsloven, it-revision, projektstyring og revisionsplanlægning, og du udvikler kompentencer inden for revision af interne kontroller og forretningsgange. Derudover får du indsigt i revisions- og regnskabsmæssig behandling af mere komplicerede omåder, erklæringer og rapportering, grundlæggende koncernregnskab mv.
Når du har færdiggjort AACP-forløbet er der løbende faglig opdatering og mulighed for at deltage i Ernst & Young’s udbud af kurser både lokalt og i Europa.
Dit videre uddannelsesforløb
Efter du har afsluttet HD 2. del, forsætter du på cand.merc.aud.-studiet. Efter du har afsluttet cand.merc.aud.-studiet, og har fået relevant erhvervserfaring, kan du læse videre til statsautoriseret revisor. Her du følger SR-akademiet samtidig med 2. del af vores interne uddannelsesprogram (AAQP), der er designet til at give dig den bedst mulige støtte på din vej til at blive statsautoriseret revisor.
Starter du efter at have afsluttet din HA, strækker dit trainee-program sig over to år. Du bliver ansat som assistent og starter på cand.merc.aud.-studiet samtidig med, at du følger vores interne uddannelsesprogram.
Når du starter hos os, skal du som det første deltage i vores nordiske introduktion, der er første del af din uddannelse hos os. Vi lægger vægt på, at du så hurtigt som muligt bliver klar til dine første kundeopgaver, så du får mulighed for at anvende teorien i praksis – samtidig med at du via dit cand.merc.aud.-studie får mere teori fyldt på.
Auditing and Accounting Core Programme - AACP
Du vil i løbet af dit første år hos os oparbejde færdigheder inden for f.eks. revision af interne kontroller og forretningsgange. Du kommer rundt om flere områder inden for revision og regnskab, f.eks. opstilling af årsrapporter, resultatopgørelser, aktiver samt får kendskab til vores systemer og metodikker - ligesom du får kendskab til personskat, virksomhedsordningen mm. Derudover er der fokus på, at du allerede fra starten af din ansættelse har fokus på netværk og kunderelationer.
Du får bl.a. færdigheder inden for aktuelle skatteemner, ejendoms- og aktieavancebeskatningsloven, it-revision, projektstyring og revisionsplanlægning, og du udvikler kompentencer inden for revision af interne kontroller og forretningsgange. Derudover får du indsigt i revisions- og regnskabsmæssig behandling af mere komplicerede omåder, erklæringer og rapportering, grundlæggende koncernregnskab mv.
Når du har færdiggjort AACP-forløbet er der løbende faglig opdatering og mulighed for at deltage i Ernst & Young’s udbud af kurser både lokalt og i Europa.
Dit videre uddannelsesforløb
Du starter på cand.merc.aud.-studiet sideløbende med det daglige arbejde og AACP-forløbet. Efter cand.merc.aud. kan du læse videre til statsautoriseret revisor, hvor du følger SR-akademiet samtidig med 2. del af vores interne uddannelsesprogram (AAQP), der er designet til at give dig den bedst mulige støtte på din vej til at blive statsautoriseret revisor.
Starter du efter at have afsluttet cand.merc.aud.-studiet, strækker dit trainee-program sig over et år. Du bliver ansat som assistent, og da din teori er i orden, gælder det derfor om at udvikle dine praktiske færdigheder.
Vi tror på, at en vekselvirkning mellem teori og praksis er den bedste måde at udvikle dine kompetencer på. Ikke mindst fordi det sker i et forum af dygtige og erfarne kolleger. Du vil derfor hurtigt komme på kundeopgaver, hvor du kan anvende din teori. Sideløbende med kundeopgaver, vil du også derfor deltage i vores interne uddannelsesforløb - AACP. Forløbet indeholder bl.a. faglig opdatering inden for vores globale revisionsmetodik, introduktion til salg og fokus på etik hos kunderne.
Når du starter hos os, skal du som det første deltage i vores nordiske introduktion, der er første del af din uddannelse hos os. Vi lægger vægt på, at du så hurtigt som muligt bliver klar til dine første kundeopgaver og får mulighed for at anvende teorien i praksis.
Auditing and Accounting Core Programme - AACP
Vi tilrettelagt undervisningen på AACP sådan, at den viden du får, kan du bruge i dit arbeide efterfølgende. Vi vil give dig teori og konkrete færdigheder inden for regnskab, revision og skat - og sværhedsgraden stiger gradvist, efterhånden som du får mere praktisk erfaring.
Du vil oparbejde færdigheder inden for fx revision af interne kontroller og forretningsgange. Du kommer rundt om flere områder inden for revision og regnskab, fx opstilling af årsrapporter, resultatopgørelser, aktiver samt får kendskab til vores systemer og metodikker - ligesom du får kendskab til personskat, virksomhedsordningen, it-revision, projektstyring og revisionsplanlægning mm. Derudover får du i revisions- og regnskabsmæssig behandling af mere komplicerede omåder, erklæringer og rapportering, grundlæggende koncernregnskab mv. Allerede fra starten af din ansættelse vil du have fokus på netværk og kunderelationer.
Når du har færdiggjort AACP-forløbet er der løbende faglig opdatering og mulighed for at deltage i Ernst & Young’s udbud af kurser både lokalt og i Europa.
Dit videre uddannelsesforløb
Ønsker du senere at læse videre til statsautoriseret revisor, følger du SR-akademiet samtidig med 2. del af vores interne uddannelsesprogram (AAQP), der er designet til at give dig den bedst mulige støtte på din vej til at blive statsautoriseret revisor.
Om du vil gå hele vejen og blive statsautoriseret revisor afhænger af dine ambitioner - vi tilbyder dig branchens bedste vilkår, så du kan nå dit mål. Du får støtte både i form af feedback, intern uddannelse, fri til læsning og eksamen samt betalt gebyr mv. Det er vores opskrift på en beståelsesprocent til revisoreksamen, der er højere end landsgennemsnittet.
Auditing and Accounting Qualifying Programme (AAQP)
Dette forløb starter, når du læser videre til statsautoriseret revisor. Målet er at give dig optimal støtte til SR-Akademiet, der er det uddannelsesforløb, der foregår gennem Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. AAQP-forløbet indeholder bl.a. workshops, opgaveløsning, mundtlig eksamenstræning, en mentor-ordning og mulighed for coaching mv.
Mentor-ordning
Når du starter på AAQP-forløbet på din vej til at blive statsautoriseret revisor, vælger vi sammen med dig en mentor, der støtter dig hele vejen. Dermed får du god sparring fra kolleger, der ved hvad der kræves, og vi sikrer, at du har de rette forudsætninger for at bestå revisoreksamen.
Ernst & Young henviser til den globale organisering af medlemsfirmaer inden for Ernst & Young Global Limited. Hvert enkelt medlemsfirma er en selvstændig juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, et engelsk 'private company limited by guarantee', leverer ikke ydelser til kunder.
