Please note…

You are now on the ey.com Denmark site. To return to the ey.com United States site or other country site, click on the Denmark (Danish) link on the upper right of this page, and select your preferred country site.

x
Skip to main navigation

Dansk biotek taber terræn - Ernst & Young - Denmark

Dansk biotek taber terræn

24. juni 2010

Til trods for at Danmark formåede at bevare tredjepladsen i Europa med sine 133 lægemiddelkandidater i klinisk udvikling, oplevede branchen kun en marginal stigning på 3% i pipelinen i de prækliniske og kliniske stadier i 2009. Væksten i pipelinen var væsentligt mindre i 2009 end i de to foregående år, hvor den danske pipeline steg med hhv. 23% og 25%.

Også på finansieringsfronten har dansk biotek oplevet en tilbagegang i de seneste år. Den samlede finansiering i dansk biotek er faldet med 72% fra 2006 til 2009. Alene fra 2008 til 2009 faldt venture-kapitalen med 30% til EUR 54 mio, og som det er set i de forudgående år, kan færre og færre virksomheder tiltrække kapital.

Målt på venture-kapital og pipeline-vækst slog Schweiz i 2009 Danmark med flere længder – schweiziske virksomheders samlede kliniske pipeline steg således 20%, og tilgangen af venture-kapital steg med 56% til EUR 194 mio. Også hvad angår den gennemsnitlige deal size, fører Schweiz: EUR 16 mio. mod EUR 8 mio. i Danmark. 

Danmark forblev ikke desto mindre blandt de fem førende lande i Europa – målt på rejst venture-kapital. Faktisk oplevede lande som Tyskland og Frankrig en endnu større tilbagegang (hhv. 60% og 49%). Dette pressede Frankrig ud af Top 5 – en position, landet havde haft i de forudgående fem år.
 
”På trods af at dansk biotek stadig er i Top 5 i Europa målt på såvel pipeline som rejst venture-kapital, er de seneste års udvikling på finansieringsområdet især for de privatejede virksomheder bekymrende, da finansieringsniveauet ligger betydeligt under de amerikanske og schweiziske biotekselskaber. Dette vil alt andet lige kunne have en negativ indflydelse på dansk bioteks fremtidige udvikling og position” – siger Benny Lynge Sørensen, leder af Ernst & Young’s danske Life Sciences-gruppe.   

Du kan finde yderligere information om udviklingen i dansk biotek i vores seneste præsentation. Du bedes venligst udfylde nogle få oplysninger før download.

Læs også pressemeddelelsen Den bioteknologiske industri trodser krisen om vores globale rapport Beyond borders: global biotechnology report 2010.

Scientist experimenting

Kontakt os

Hvis du søger yderligere oplysninger inden for Life Sciences, er du altid velkommen til at kontakte os

Back to top