Transport og Logistik
Transport- og logistikbranchen i Danmark er karakteriseret ved at være særdeles fragmenteret med få store, mange mellemstore og endnu flere mindre transportvirksomheder inden for vej-, luft og søtransport. Med få undtagelser er de største danske transportvirksomheder ikke ret store i international sammenhæng, men flere af disse har imidlertid fokuseret succesfuldt på volumen, specialisering og logistikløsninger som en del af deres strategi.
Globaliseringen har dog betydet en markant konsolidering i branchen i løbet af de seneste år, hvilket stiller den enkelte transportvirksomhed over for en lang række udfordringer - men også mange muligheder. Derudover er branchen underlagt en lang række krav om løbende tilpasning til ny lovgivning, herunder miljøkrav, hvilket medfører, at virksomhederne skal være i stand til at agere hurtigt.
Med baggrund i vores erfaring med transportvirksomheder og koordinering af viden mellem revisorer og konsulenter inden for skat, afgifter, supply chain, risikostyring og procesoptimering tilbyder vi en kvalificeret og målrettet rådgivning til alle typer virksomheder inden for transport og logistikbranchen.
Vi følger udviklingen inden for branchen bl.a. via vores europæiske netværk, og vi er revisorer og rådgivere for en række af branchens virksomheder.