Pressemeddelelse: København, 11. september 2013

Direktørskifte i EY

  • Share


Skattepartner og direktør i EY (Ernst & Young) Niels Josephsen er fratrådt sin stilling med øjeblikkelig virkning.

Arco Bakker, leder af EY’s nordiske skatteafdeling udtaler:
”Det er altid beklageligt, når man siger farvel til en kompetent medarbejder. EY er som det eneste revisions- og rådgivningshus fuldt ud integreret på nordisk plan og har således ressourcer, der opererer gnidningsfrit på tværs af landegrænser. Alle kunder og samarbejdspartnere kan derfor føle sig helt sikre på, at ingen opgaver vil blive kompromitteret hverken tids- eller kvalitetsmæssigt som følge af Niels Josephsens afgang.”

Alle medarbejderne i EY er orienteret, og processen med at finde en ny CEO i Danmark er i fuld gang. Indtil denne proces forventeligt bliver afsluttet i løbet af næste uge, er de nødvendige ledelsesmæssige ressourcer indsat.