Pressemeddelelse: København, 18. september 2013

EY er verdens bedste arbejdsgiver

  • Share

EY (tidl. Ernst & Young) er verdens mest attraktive arbejdsgiver blandt virksomheder i rådgiverbranchen – og nummer to på den samlede liste – kun overgået af Google.

Knap 94.000 studerende fra verdens førende uddannelsesinstitutioner har givet deres mening til kende om deres potentielle fremtidige og nuværende arbejdsgivere. Og resultatet er klart: Blandt rådgivere er EY den mest attraktive arbejdsgiver i verden.

”Det er værd at fejre, at studerende ser en som den optimale arbejdsgiver. Som CEO ser jeg også selv nemt værdien i at kunne tiltrække, ansætte og fastholde de bedste medarbejdere. Det er EY blandt de allerbedste til og har derfor en stor konkurrencemæssig fordel i arbejdet med talenter,” siger Petter Nylander, CEO i Universum, der står bag undersøgelsen.

Også på tværs af brancher placerer EY sig højt blandt de studerendes foretrukne arbejdsgivere. I Norden er EY nummer ét, og på verdensplan er det kun Google, der overgår EY på listen, der også tæller andre globale superbrands som Apple, Microsoft og Coca Cola.

”Vi er utroligt stolte over og taknemmelig for vores placering på Universums liste,” siger Peter Haugaard, HR Director i EY Nordic og fortsætter:

 ”I EY er vi dedikerede til at tiltrække, udvikle og inspirere dygtige folk og udvikle fremtidens ledere. I Danmark beskæftiger vi omkring 550 mennesker, der alle går forrest i vores ambition om ”Building a better working world”. Det er det fundament, vi skal bygge vores forretning på i fremtiden og derigennem også bistå vores kunder og samarbejdsparterne med at skabe deres succes.”

Om EY
EY (tidl. Ernst & Young) er verdensførende inden for revision og rådgivning og er branchen mest internationalt integrerede leverandør. EY Danmark er en del af EY Nordic, der bringer medarbejdere og kompetencer i spil på tværs af landegrænser for at kunne yde vores kunder den bedst mulige service af højest mulige kvalitet.

Om Universum
Universum er en af verdens førende employer branding virksomheder. Formålet er at bygge bro mellem de bedste kandidater på verdens førende uddannelsesinstitutioner og deres fremtidige arbejdsgivere. Universums er årligt i kontakt med mere end 400.000 studerende fordelt på 1500 universiteter og førende læringsanstalter.