Stærk erhvervspolitik er vigtig i krisetider - Ernst & Young - Denmark

Stærk erhvervspolitik er vigtig i krisetider

Ernst & Young, København, 11. november 2009

Er det virksomhedernes selv, eller er det kommuner og regioner, der skal skabe de optimale vilkår for virksomheder i krisetider? Eller er det samspillet mellem begge? Det sætter Ernst & Young fokus på i sin årlige analyse ”Benchmark af det kommunale vækstmiljø”, som i år udgives på 6. år og lige op til slutspurten ved valget til kommuner og regioner. Ifølge Ernst & Young er erhvervspolitikken ikke mindst vigtig i krisetider, hvor bl.a. intensivering af indsatser for beskæftigelsen står højt på dagsordenen hos kommunerne, og hvor virksomhederne fortsat må lede efter kvalificeret arbejdskraft.

Benchmarkanalysen fra Ernst & Young ser på, hvordan de kommuner agerer, der er bedst til at tiltrække og fastholde vækstvirksomheder. Analysen fastslår bl.a., at den kommunale indsats nu skal ske over en bredere front. Således er det ikke længere tilstrækkeligt at tiltrække virksomhederne ud fra kendte parametre som billig erhvervsjord, kommunal service og infrastruktur. Kommunens status som bosætningskommune, dens evne til at skabe rammer for innovation og dens evne til at skabe fritids- og kulturaktiviteter bliver også taget i betragtning af virksomhederne, når de skal beslutte sig for placering og udvikling.

Om analysen
Analysen ranker samtlige kommuner og regioner i Danmark for deres evne til at skabe de ideelle rammer for erhvervslivet. Rankingen sker ud fra fire kriterier og er dermed den mest omfattende analyse af sin art i Danmark. De fire kriterier er:

• Vækstvirksomheder: Kommunernes andel af vækstvirksomheder og vækstvirksomhedernes andel af vækst og jobskabelse.
• Viden og innovation: kommunens andel af befolkningen med videregående uddannelse samt virksomhedernes registrering af patenter og varemærker.
• Erhvervsmæssige rammebetingelser: kommunernes udgifter til erhvervsrettede aktiviteter, byggesagsgebyrer, grundskyld og dækningsafgift og beskæftigede i væksterhverv.
• Kommunernes tiltrækningskraft: kommuneskat, skat/service-forhold, udgifter til undervisning, pasning, kultur og sport og fritid.

Hørsholm Kommune er bedst placeret
Årets vækstkommune er i år Hørsholm Kommune placeret nord for København og er samtidig topscorer på kriteriet vækstvirksomheder. Selv tilskriver man det i kommunen den geografiske placering og indbyggernes generelt høje uddannelsesniveau. Samtidig arbejder kommunen målrettet på at gøre Hørsholm til et regionalt handelscenter og en attraktiv bosætningskommune med et rigt udbud af kultur- og fritidsaktiviteter.

Topscorer på kriteriet innovation og viden er sidste års vinder Ballerup Kommune, mens Ikast-Brande kommune scorer højest på de erhvervsmæssige rammer. Endelig er det Ishøj Kommune, som scorer højest på kriteriet tiltrækningskraft.

Analysen fortæller også om de bedst placerede kommuner målt på regionerne. I Region Midtjylland er det Herning Kommune, der er bedst placeret. I Region Syddanmark er det Sønderborg Kommune, i Region Sjælland er det Lejre Kommune og i Region Nordjylland er det Hjørring Kommune.

Analysens øvrige hovedbudskaber
Af andre væsentlige budskaber i analysen finder man:

• De ti bedst placere kommuner er (sidste års placering i parentes): Hørsholm (4), Gladsaxe ((6), Furesø (11), Gentofte (3), Ballerup (1), Rudersdal (8), Lyngby-Taarbæk (5), Allerød (2) Glostrup (9) og Herning (18).
• Årets fem højdespringere i regionerne: Region Hovedstaden - Egedal Kommune / Region Midtjylland - Odder Kommune / Region Syddanmark - Nordfyns Kommune / Region Sjælland - Solrød Kommune / Region Nordjylland - Mariagerfjord Kommune.
• Markant fald i antallet af danske vækstvirksomheder. Siden sidste år er antallet af vækstvirksomheder faldet fra 1.476 til 982 svarende til et fald på landsplan med 33 %. Faldet betyder store forskydninger i kommunernes placering målt i forhold til sidste år.
• Mangel på kvalificeret arbejdskraft er en stor udfordring for kommunerne. I en tid med stigende ledighed synes problemet med mangel på kvalificeret arbejdskraft at være et paradoks. Ikke desto mindre er det, hvad virksomhederne efterlyser. Kommunernes udfordring består i at tiltrække og fastholde denne del af arbejdsstyrken til bosætning og dermed stå rustet til den vækst, der kommer efter den økonomiske krise.
• Nøglen til god erhvervsstruktur: de bedst placerede kommuner har det fællestræk, at de har et konstruktivt samarbejde mellem kommunernes forvaltninger og virksomhederne, de har som reaktion på den økonomiske krise igangsat initiativer til at støtte virksomheder og borgere, de arbejder målbevidst på at fremstå som attraktive, de har sat entrepreneurship og innovation højt på dagsordenen, og de samarbejder på tværs af kommunegrænserne.

Kommunernes erhvervspolitik har fået flere dimensioner
Partner og direktør for Ernst & Young’s vækstkoncept Entrepreneur Of The Year, Søren Strøm siger om analysen:
”Sidste år udvidede vi denne analyse og medtog flere kriterier for at vores konklusioner mere anvendelige i kommunernes fremadrettede arbejde med erhvervspolitik. Det vi nu ser, er, at de kommuner som klarer sig bedst i vores analyse, er de kommuner, som forstår at arbejde målrettet med de parametre, der skal til for at gøre en kommune til en attraktiv sparringspartner for virksomhederne. Den nutidige erhvervspolitik er ikke længere kun et spørgsmål om rammevilkår, infrastruktur og billig erhvervsjord. Det handler nu i høj grad om en helhedspolitik, hvor andre dimensioner som eksempelvis skabelse af innovative miljøer, udbud af kultur- og fritidsaktiviteter og attraktive bosætningsvilkår som børnepasning og uddannelse, indgår.”

Executive Director i Ernst & Young's Public Services, Henrik Meyer Petersen, tilføjer:

“Det er både virksomhedernes og kommunernes ansvar at skabe de betingelser for vækstvirksomhederne, der gør, at en kommune bliver et foretrukkent valg for bosætning og virksomheder. Men kommunernes arbejde har en meget høj indflydelse i en koordineret indsats. Med denne benchmarkanalyse er jeg overbevist om, at mange kommuner med succes kan skele til de bedst placerede kommuners måde at prioritere erhvervspolitikken på, og dermed være med til at styrke en fælles dansk kommunal indsats for at højne det danske niveau for erhvervsfremme”.