Gennemgang af ledelse og præstationer inden for miljø og bæredygtighed Audit eller revision på det finansielle område er Ernst & Young's kerneydelse. Med afsæt i det lange og veludviklede begrebsapparat inden for den finansielle revision har Ernst & Young udviklet en global metode til verifikation af bæredygtighed – Ernst & Young Sustainability Audit Methodology (EY/SAM). Anvendelse af en gennemarbejdet metodik er dog kun ét vigtigt element. Erfaring med områdets substans er en nødvendig ingrediens i at sikre troværdighed og værdi. Baseret på mange års erfaring udbyder vi også audit inden for ledelse og inden for miljø og bæredygtighed Værdiskabende audit - Drift og fastholdelse af miljø- og kvalitetsstryingssystemer i virksomheden
- Virksomheder, der har haft miljø- eller kvalitetsstyringssystemer i nogle år, kan opleve, at systemet efter en god start mister fokus og dynamik, særligt med hensyn til løbende forbedringer af miljøpræstationer og kvalitetsniveau.
- Marked og produktion ændres hurtigt og skaber nye udfordringer og muligheder med hensyn til kvalitet og miljø, som ikke er opfanget i et eksisterende miljø- eller kvalitetsstyringssystem.
- Virksomheder kan opleve, at miljø- og kvalitetsstyringssystemerne får deres eget liv og ikke i tilstrækkelig grad er koblet med den øvrige forretning og realisering af de forretningsmæssige mål og handlingsplaner.
- Auditteams med medarbejdere fra forskellige afdelinger kan bruge værdiskabende audits til at udbrede kendskabet på tværs i virksomheden, udbrede gode vaner og fjerne dårlige vaner.
- Deltagelse i et auditteam for værdiskabende audit medvirker til at inddrage virksomhedens medarbejdere i løbende forbedringer, og det kan virke som en jobberigelse, der bidrager til at fastholde ”den gode medarbejder” i virksomheden.
- Interne audits producerer ofte vigtig forretningsmæssig viden om afvigelser mellem virksomhedens kriterier/mål og de faktiske forhold, som gennem grundigere årsagsanalyser kan skabe nyttige innovationer og forbedringer.
- Sådan kan vi hjælpe din virksomhed
Vores metode til værdiskabende audit er udviklet på grundlag af erfaringer ”fra gulvet” hos markedsledere i dansk industri. Metoden er for mere end 10 år siden udviklet gennem et projekt for Erhvervsministeriet. Med 10-15 års erfaringer med kvalitets- og miljøaudit og årtiers metodeerfaring inden for finansiel audit og risikoanalyse har Ernst & Young dokumenteret og systematiseret den værdiskabende audit. Metoden er siden projektet blevet evalueret og videreudviklet gennem samarbejdet med de mange kunder, der allerede har indført værdiskabende audit i hverdagen. Vi leverer assistance til: - Træning af interne audit teams i metode til værdiskabende audit.
- Identifikation og prioritering af audit-emner for værdiskabende audit ud fra væsentlighed og risiko.
- Konstruktiv bearbejdning af fund i værdiskabende audits, der har væsentlig betydning for forretningen i form af grundige årsagsanalyser og udvikling af holdbare løsninger og forbedringer.
- Løbende revision og opdatering af miljø- og kvalitetsstyringssystemer på grundlag af resultaterne af de værdiskabende audits.
Miljø Due Diligence - Miljøproblematik i forbindelse med køb og salg af virksomhed
- Miljøproblematikken i forbindelse med køb og salg af virksomhed bliver stadig mere aktuel, fordi lovgivningen bliver mere omfattende og forurenerens ansvar og forpligtelser til at genoprette miljøet bliver større.
- Som køber af nye virksomheder og ejendomme kan man blive involveret i et miljøansvar fra fortidens synder.
- Som sælger af virksomheden kan det være en hindring for afvikling af en fornuftig handel, at de miljømæssige forhold udgør en ukendt risiko.
- En effektiv salgsafvikling forudsætter, at risiko for ansvarspådragende miljøforhold er belyst og afklaret på forhånd, så de ikke dukker op som en blokering for salget på et sent tidspunkt i salgsprocessen.
- Sådan kan vi hjælpe din virksomhed
Som en del af en forretning, der dagligt assisterer virksomheder i forbindelse med virksomhedsopkøb og fusioner bliver adgangen til at supplere den finansielle og skattemæssige due diligence med en miljø due diligence lettere, når det bliver er relevant. Vi kan efter behov tilbyde metoder til miljø due diligence, der lever op til den amerikanske standard ASTM 1527 og den internationale standard ISO 14015 eller metoder, der skræddersys til kundebehovet. Vores metode bygger på en trinvis undersøgelse, der afdækker risici med en stigende grad af sikkerhed, indtil virksomhedens behov er mødt: Metoden starter med en vurdering af, om miljømæssig due diligence overhovedet er relevant og kan forløbe, indtil en fuldstændig undersøgelse og kalkulation af finansielle konsekvenser er gennemført. Vi gennemfører gerne undersøgelsen i et team, hvor finansiel og skattemæssig diligence også er involveret. I samarbejde med vores afdeling for Transactions har vi udviklet en rapporteringsmodel, hvor resultaterne af de miljømæssige undersøgelser konkluderes i samme finansielle termer som den øvrige due diligence. Vi har endvidere et fast samarbejde med et ingeniørfirma og en advokat, der om nødvendigt kan bidrage med forureningsundersøgelser og vurderinger af særligt komplicerede juridiske forhold. På hvert trin tager kunden stilling til, om der ønskes en yderligere sikkerhed. Ernst & Young har gennemført mere end 40 miljø due diligence-projekter for kunder og på den baggrund tilbyder vi at: - Tilføre troværdighed til salgsprospekter med oplysninger fra miljø due diligence i forbindelse med virksomhedens salg af ejendomme.
- Bidrage til at blotlægge ansvarspådragende miljørisici ved virksomhedens opkøb.
- Bidrage med konstruktive løsninger på erkendte jordforureningsproblemer og forebyggelse af nye forureninger gennem planlægning og nyttiggørelse af nyeste tekniske muligheder og lovmæssige rammer.
- Sikre en passende balance og uvildighed i virksomhedens egen overvågning af forurening mellem tilsyns- og vedligeholdelsesfunktioner.
|
| |