
Familieejede virksomheder
Succes generation efter generation
Hver eneste familieejede virksomhed er unik, og alligevel har alle succesfulde familievirksomheder meget til fælles. På baggrund af denne viden og vores forståelse af de underliggende succeskriterier har vi udviklet det, vi kalder ”den familieejede virksomheds vækst-DNA”.
Som en organisation med fokus på entrepreneurship og vilje til at styrke vores forretning, generation efter generation, kan Ernst & Young relatere sig til og forstå de udfordringer, der gør sig gældende for din virksomhed. Vores erfarne eksperter kan assistere dig med at håndtere de udfordringer, som det nuværende marked byder på, og hjælpe dig og din familie med at planlægge fremtiden.
Vi ved, hvad der skal til for at gøre en familieejet virksomhed til en succes. Vi kan hjælpe dig med at håndtere den vanskelige balancegang mellem på den ene side at opretholde væksten og innovationen og på den anden side styre risikoen og sikre den personlige formue.
Vores rådgivning er uafhængig og praktisk orienteret: vi har de branchespecifikke og faglige ressourcer, der skal til for at forstå de problemstillinger, der gør sig gældende for din virksomhed, og kan hjælpe dig med at udnytte leading practices. Vores globalt integrerede team står klar til at assistere dig, uanset hvor i verden du opererer.
Ernst & Young tager hånd om din familie og din familieejede virksomhed.
Den familieejede virksomheds vækst-DNA
Ernst & Young’s tilgang til familieejede virksomheder er forankret i vores model for familieejede virksomheders vækst-DNA: vores skræddersyede serviceydelser tager hånd om de udfordringer, som ledere af familieejede virksomheder står over for i forhold til personlige forhold, økonomi og bæredygtighed, og hjælper dem til at opnå succes generation efter generation.
Hver vækst-DNA-streng fører til emner af vigtig betydning for familieejede virksomheder.
Klik for mere information
Familievirksomheder fører an i kapløbet om at opnå varig vækst
Ernst & Young har i samarbejde med Family Business Network International (FBN-I) lavet en undersøgelse med det formål at opnå indsigt i, hvordan familievirksomheder fortsat har kunnet præstere gode resultater og forblive relativt immune over for de seneste års økonomiske turbulens. Undersøgelsen viser, at mens andre virksomheder kæmper for at opnå en god omsætning, er familievirksomheder forblevet mere robuste i en økonomisk nedgangsperiode samt krisen i eurozonen. Ved at forfølge en anderledes ledelsesstil med fokus på langsigtede investeringer klarer familievirksomheder sig bedre end aktieselskaber og har dermed stor succes. Download rapporten her.
Karrierevalg for næste generation i familieejede virksomheder
Coming home or breaking free er overskriften på Ernst & Young’s publikation om generationsskifte i familieejede virksomheder. Publikationen er baseret på en undersøgelse omkring hvilke motiver, der driver den næste generation til at videreføre de familieejede virksomheder. Fokus i denne publikation er især rettet mod hvilke individuelle, familiære, institutionelle og kulturelle faktorer, der driver og motiverer den næste generations karrierevalg.

