Tax Services

  • Share

Nyhedsarkiv 2012

Året der gik på personskatteområdet
I 2012 blev der fra politisk side indført en række lovændringer inden for personskatteområdet. Vi giver en kort oversigt over de væsentligste ændringer.
(17. december 2012)


Nu mulighed for dagsbeviser ved privat kørsel i gulpladebiler
Nye regler for gulpladebiler betyder, at det for varebiler bliver muligt at betale en dagsafgift for privat anvendelse. Afgiften skal betales på forhånd, og afgiftens størrelse afhænger af varebilens totalvægt. Det udstedte dagsbevis skal medbringes under kørslen.
(17. december 2012)


Finanslovsaftalen - moms og afgifter - forhøjelse af lønsumsafgiften
For indirekte skatter indeholder aftalen ændringer vedrørende lønsumsafgift for ikke-finansielle virksomheder, afgift på el-varme, fedtafgiften og sukkerafgiften.
(13. november 2012)


Genindførelsen af ligningslovens § 33 A
Regeringen og Enhedslisten har den 10. november 2012 aftalt, at ligningslovens § 33 A tilbageføres til de tidligere regler.
(13. november 2012)


Skatteministerens lovprogram for 2012/2013
Skatteministeren har i forbindelse med folketingets åbning tirsdag den 2. oktober 2012 offentliggjort regeringens lovprogram på skatteområdet for perioden 2012/2013. Regeringen agter at fremsætte en række lovforslag, der i lovprogrammet er meget summarisk beskrevet.
(2. oktober 2012)


Bekæmpelse af sort arbejde mm.
SKAT har taget nye metoder i brug til bekæmpelse af sort arbejde. De har opstillet en række punkter, som skal gøre det nemmere for private personer at finde ud af, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er.
(27. september 2012)


Momsmæssige faldgruber ved kædehandel – risiko for udenlandsk momsregistrering og bødestraf
EU-domstolen har i flere sager taget stilling til den momsmæssige behandling af kædetransaktioner inden for EU. Disse er kendetegnet ved to på hinanden følgende vareleverancer, men blot én enkelt transport inden for EU. Der er tale om et vanskeligt område, hvor virksomheder kan ifalde momsregistreringspligt i et andet EU-land, hvorfor de nøje bør overveje handelskonstruktionen, herunder fastsættelse af leveringsbetingelser i forbindelse med de pågældende handler.
(27. september 2012)


Afskaffelse af skematiske satser for fri bolig
Skatteministeriet har den 30. august 2012 meddelt, at skemalejesatserne til brug for værdiansættelse af markedslejen for hel eller delvis fri helårsbolig afskaffes med virkning fra 1. januar 2013.
(4. september 2012)


Porteføljeforvaltning gjort momspligtig
EU-Domstolen har skærpet kravene angående momsfritagelse for finansielle ydelser. Domstolen har nemlig midt på sommeren afsagt dom i en tysk sag vedrørende porteføljeforvaltning. Deutsche Bank udførte porteføljeforvaltning for sine investorkunder. Domstolen fastslog, at de pågældende ydelser var momspligtige under de givne omstændigheder.
(28. august 2012)


Frist for momsrefusion for 2011 fra øvrige EU-lande udløber 30. september 2012
Danske virksomheder, der har momsbelagte udgifter i EU-lande, har mulighed for at søge refusion for momsen. Fristen for tilbagesøgning af moms for 2011 udløber den 30. september 2012. Efter denne dato er momsrefusion for 2011 ikke mulig.
(24. august 2012)


Moms i holdingselskaber
SKAT vil fra 1. juli 2012 gennemføre omfattende kontrol af holdingselskabers momsforhold. Den omfattende kontrol er initieret af en stikprøvekontrol, som ofte har belyst betydelige fejl i holdingselskabernes momsafregning. SKAT opfordrer alle til selv og senest 1. juli 2012 – at anmelde eventuelle fejl som skyldes misforståelser eller uopmærksomhed.
(14. juni 2012)


Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter
Skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter er ophævet med virkning fra den 1. januar 2012. Skattefriheden for arbejdsgiverbetalte udgifter til behandling af misbrug af medicin, alkohol og rusmidler eller rygeafvænning bevares.
(14. juni 2012)


Ændringer på selskabsskatteområdet
Folketinget har den 13. juni 2012 vedtaget en række ændringer inden for selskabsskatteområdet. Ændringerne omfatter bl.a. begrænsninger i modregning af underskud, ændringer inder for transfer pricing, åbenhed om selskabers skattebetalinger, solidarisk hæftelse i sambeskatningsforhold m.m. De fleste ændringer får virkning for indkomstår, der påbegyndes 1. juli 2012 eller senere.
(14. juni 2012)


Skattereform - ændringer på personskatteområdet
Regeringen har den 29. maj 2012 fremlagt sit forslag til en skattereformen "Danmark i arbejde". Vi giver et kort overblik over den skattemæssige betydning af de fremsatte forslag på personskatteområdet.
(29. maj 2012)


Skattereform - ændringer på selskabsskatteområdet
Tirsdag den 29. maj 2012 præsenterede regeringen sin skattereform. Reformens indhold retter sig primært mod personer, men enkelte elementer vedrører dog også den direkte beskatning af selskaber.
(29. maj 2012)


Skattereform - ændringer på afgiftsområdet
Regeringen har den 29. maj 2012 fremlagt sit forslag til en skattereform, der indeholder en række ændringer i afgiftsbeskatningen, som skal bidrage til finansieringen heraf.
(29. maj 2012)


SKATs indsatsplan for 2012
SKAT har offentliggjort den såkaldte indsatsplan for 2012. Få et overblik over de skatte- og afgiftsområder, hvor kontrollen forventes særlig prioriteret.
(29. marts 2012)


Servicefradrag (”håndværkerfradrag”) i indkomståret 2011 – du kan stadig nå det!
Det er ikke for sent at indberette servicefradrag for 2011. Er du lønmodtager, kan du foretage ændringer til den endelige årsopgørelse frem til 1. maj 2012, mens selvstædige har frist til 1. juli 2012.
(29. marts 2012)


Elektricitet til opvarmning, varmt vand og komfortkøling (aircondition)
Som noget nyt er det muligt at få begrænset godtgørelse for elafgiften på el anvendt til opvarmning, varmt vand og komfortkøling (aircondition). Vi giver et overblik over satserne.
(29. marts 2012)

 

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os vedrørende skattespørgsmål.

Connect with us

Gå i dialog med os via vores sociale medier, nyhedsbreve eller webcasts. Eller download vores EY Insights app.