Se film fra landsfinalen

Se film fra regionskåringerne


Seneste nyt

  • Om konkurrencen

    EY Entrepreneur Of The Year, Danmarks og verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, er en hyldest til de kvinder og mænd, der opbygger og driver succesfulde, ekspanderende og dynamiske virksomheder. Vi fejrer deres succes og deres bidrag til vores samfund.

    EY har med EY Entrepreneur Of The Year hyldet de bedste vækstskabere i Danmark i mere end 20 år, og sat spotlight på de mest exceptionelle blandt en unik gruppe mennesker, der skaber arbejdspladser, velstand og bringer nye innovative produkter og koncepter til markedet. Vi er engagerede fortalere for entreprenuerskab, og vi synes, at historierne om disse driftige kvinder og mænd, der har mod på og passion til at føre deres drømme ud i livet, skal fortælles.

    En rollemodel for kommende entrepreneurer
    EY Entrepreneur Of The Year adskiller sig markant fra andre vækstkonkurrencer ved at fokusere på mere end entrepreneurernes og virksomhedernes evne til økonomisk vækst. I arbejdet med at finde årets vækstskaber lægger vi lige så stor vægt på entrepreneurens rolle, værdier og ledelse – og ikke mindst samfundsmæssige engagement.

    På den måde favner EY Entrepreneur Of The Year hele virksomheden og dens DNA. Prisen gives således til en entrepreneur, der er en rollemodel for den kommende generation af entrepreneurer.

    Udvælgelse af kandidater
    I vores arbejde med at finde den rigtige vinder gennemfører vores erfarne rådgivere dybdegående interviews med entrepreneurerne. Her spørges der ind til virksomhedens forretningsgrundlag, strategi, mål og risici samt hvordan entrepreneuren inspirerer og engagerer sine medarbejdere, hvordan virksomheden arbejder med innovation og hvordan de arbejder mod at gøre en forskel i markedet og for samfundet.

    Det er på baggrund af disse interviews, at den uafhængige jury beslutter, hvem der skal kåres som vindere.

    Vinderne
    På tværs af brancher og virksomhedstyper nominerer juryen fem finalister i seks regioner, hvoraf der kåres én vinder i hver region. Blandt vinderne i de seks regioner kåres den nationale vinder som kan bryste sig af titlen som årets EY Entrepreneur Of The Year. Ud over titlen får vinderen æren af at repræsentere Danmark ved den internationale finale, EY World Entrepreneur Of The Year i Monaco.

    Film fra landskåringen 2016
  • Kriterier for deltagelse

    Du og din virksomhed skal opfylde følgende kriterier for at deltage i EY Entrepreneur Of The Year 2017.

    Generelle betingelser
    (gælder dog ikke Life Sciences-, Turn-Around- og Start-up-kategorierne)

    • Entrepreneuren er ejer/medejer af et dansk aktie- eller anpartsselskab og har haft det overordnede ansvar i mindst to år. Selskabet må gerne være børsnoteret
    • Virksomheden har eksisteret i mindst tre år
    • Virksomheden har ved udgangen af det seneste regnskabsår minimum 20 ansatte og har haft vækst i antallet af ansatte i forhold til det foregående regnskabsår
    • Virksomheden skal have haft minimum 15 % vækst i bruttoavance eller i omsætning i det seneste regnskabsår
    • Det seneste regnskab skal udvise en positiv egenkapital og et positivt resultat

    Deltagelseskriterier i Life Sciences-kategorien

    • Virksomheden opfylder definitionen på en Life Sciences-virksomhed
    • Virksomheden har eksisteret i minimum to år
    • Virksomheden er registreret i Danmark og er privatejet 
    • Virksomheden har rejst venture-/seed-kapital og/eller kapital fra private investorer (Business Angels)

    Deltagelseskriterier i Turn-Around-kategorien

    • Virksomheden har oplevet økonomisk modgang i minimum 3 kontinuerlige år. Økonomisk modgang defineres ved en faldende bundlinje, der er blevet vendt igen.
    • Virksomheden har i sit seneste regnskab en bruttofortjeneste på minimum 5 mio. kr.
    • Virksomheden har formået at skabe en fornyet fremgang på minimum 5 % på bundlinjen.
    • Virksomheden kan begrunde eller dokumentere hvilke strategiske ændringer der er blevet implementeret for at genskabe vækst.
    • Virksomheden har eksisteret i minimum 5 år.
    • Virksomheden er registreret i Danmark.

    Deltagelseskriterier i Start-up-kategorien

    • Virksomheden opfylder definitionen på et Start-up-selskab
    • Virksomheden skal have aflagt 1 års regnskab, der viser omsætning
    • Virksomheden må maksimalt at have aflagt 4 års regnskab
    • Virksomheden skal som udgangspunkt have et internationalt potentiale

    Data baseres på udtræk via Greens Erhvervsinformation A/S.

  • Kategorier

    EY Entrepreneur Of The Year kårer regionale vindere på tværs af brancher og virksomhedstyper ved seks regionskåringer. Ved landskåringen kåres landsvinderen - årets EY Entrepreneur Of The Year - samt vinderne af følgende særlige kategorier

    Growth DK 
    Ud over at opfylde de generelle kriterier sætter vi i kategorien Growth DK fokus på de virksomheder, der leverer, servicerer – og ikke mindst skaber arbejdspladser – i deres nærmiljø. Virksomhederne i Growth DK skal have en klar vækststrategi med fokus på det danske marked samt vise vækstpræstationer, der primært har fundet sted på hjemmemarkedet.

    Globalization
    I kategorien Globalization sætter vi fokus på de vækstvirksomheder, der realiserer mulighederne på de globale markeder og dermed ikke alene skaber egen succes, men også viser andre danske virksomheder vej til den store verden. Virksomhederne i Globalization har en ambitiøs og succesrig global vision og har skabt synlig succes på internationale markeder.

    Innovation 
    Innovative virksomheder finder hele tiden nye måder at adskille sig positivt fra konkurrenterne på – det kan være gennem nye metoder, nye produkter, nye markeder eller nye processer, men fremfor alt gennem nytænkning. Kategorien Innovation fokuserer på virksomheder, hvor innovation er forankret solidt i virksomheden, i dens kultur og DNA og har en central betydning for dens vækst og udvikling

    Turn-Around
    I denne kategori sættes der fokus på virksomheder som har oplevet økonomiske udfordringer i adskillige år men som formår at overkomme dette og skabe ny vækst på baggrund af strategiske ændringer i organisationen. Det kræver overblik og viljestyrke at træffe store beslutninger i udfordrende tider og de udvalgte virksomheder i denne kategori forstår hvad der er nødvendigt for virksomhedens overlevelse.

    Life Sciences
    Life Sciences-selskaber omfatter kommercielle og videnskabeligt baserede selskaber, der udvikler produkter og serviceydelser inden for et eller flere af følgende områder:

    • Medicinsk udstyr
    • Produkter til diagnosticering, behandling, kontrol og forebyggelse af sygdomme
    • Produkter og serviceydelser baseret på anvendelse af moderne bioteknologi rettet mod menneskers og dyrs sundhed, produktivitet i landbrugssektoren, forædling af fødevarer, vedvarende energikilder, industriel produktion og udvikling af bæredygtige løsninger for miljøet  
    Kategorien kan inddeles i tre overordnede segmenter: bioteknologi, medicinsk udstyr og lægemidler.

    Start-up 
    Virksomheder i kategorien Start-up er unge og med et stort potentiale og drive. Entrepreneurerne har samtidig formået at overbevise investorer eller finansielle långivere om potentialet. Virksomhederne skal leve op til kravet om at have udvist proof of business og proof of content. Derudover skal de have et stort potentiale samt være kendetegnet ved et stort ambitionsniveau, gennemslagskraft og en sjælden grad af iværksætterånd. Virksomhederne må desuden maks. være syv år gamle.

    Æresprisen
    Æresprisen er en relativ nystiftet pris, der første gang blev uddelt i 2013. Æresprisen hædrer de virksomheder, der i generationer har skabt og fastholdt arbejdspladser og skabt opmærksomhed omkring dansk erhvervsliv.

  • Ofte stillede spørgsmål

    Hvad er EY Entrepreneur Of The Year?

    EY Entrepreneur Of The Year er en af verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrencer. Konkurrencen finder sted på både regionalt, nationalt og internationalt plan.

    Hvad er formålet med EY Entrepreneur Of The Year?

    EY Entrepreneur Of The Year er en hyldest til Danmarks (og verdens) bedste vækstvirksomheder. Gennem konkurrencen ønsker EY at sætte fokus på og skabe opmærksomhed omkring entrepreneurship og vækst samt at komme tættere på Danmarks bedste vækstskabere.

    EY Entrepreneur Of The Year handler også om inspiration! Inspiration til vækstvirksomhederne samt virksomheder, der er på vej op, i form af spændende indlæg fra markante skikkelser inden for kulturlivet.

    Hvor længe har EY Entrepreneur Of The Year fundet sted?

    EY Entrepreneur Of The Year startede i USA i 1986 og har fundet sted i Danmark siden 1997.

    Hvor mange lande er involveret?

    EY Entrepreneur Of The Year er en global vækstskaberkonkurrence med repræsentanter fra 53 forskellige lande.

    Hvad kræver det for at blive EY Entrepreneur Of The Year?

    De entrepreneurer, der nomineres til at deltage i konkurrencen, skal være ejere/medejere af et dansk aktie- eller anpartsselskab eller lign., og virksomheden skal have eksisteret i minimum tre år, udvise et positivt resultat i det seneste årsregnskab, have minimum 20 ansatte og have haft vækst i antal ansatte i forhold til året før. Juryen vurderer entrepreneurerne med udgangspunkt i følgende kriterier:

    • Iværksætterånd
      Entrepreneuren sætter en høj standard for sig selv og sin virksomhed og viser ekstraordinært gåpåmod og vilje til at lykkes.
    • Indtjening
      Entrepreneuren opnår varige økonomiske resultater med personligt, finansielt engagement og risiko. 
    • Strategisk virksomhedsudvikling
      Entrepreneuren kendetegnes ved at være nytænkende og nyskabende og har klare ambitioner om vækst.
    • Personlig integritet
      Entrepreneuren har gode lederegenskaber og driver sin virksomhed i tråd med etiske principper.
    • Innovation
      Virksomheden opfattes som innovativ og er en pioner inden for sit marked. Entrepreneuren formår at skabe en kultur, hvor innovation og nyskabelse er i centrum. 
    • Fremtidigt potentiale
      Virksomheden har skabt arbejdspladser og har et fremtidigt potentiale for vækst enten nationalt eller internationalt.
       

    Hvilke kategorier er omfattet af EY Entrepreneur Of The Year?

    • Innovation
    • Growth DK
    • Globalization
    • Life Sciences
    • Turn-around
    • Start-up
    • Æresprisen

    Hvordan udvælges vinderne?

    I vores arbejde med at finde den rigtige vinder gennemfører vores erfarne rådgivere dybdegående interviews med entrepreneurerne. Her spørger vi blandt andet til virksomhedens forretningsgrundlag, strategi, innovative aktiviteter, mål og risici samt virksomhedens samfundsmæssige ansvar.

    Det er på baggrund af disse interviews samt virksomhedernes økonomiske udvikling, at en uafhængig jury træffer beslutning om, hvem der skal kåres som vindere.

    På tværs af brancher og virksomhedstyper nominerer juryen fem finalister i seks danske regioner. Blandt disse kårer juryen én vinder i hver region. Blandt vinderne i de seks regioner kåres én national vinder, som kan bryste sig af titlen som EY Entrepreneur Of The Year 2017.

    Hvad får vinderen af Entrepreneur Of The Year?

    Den danske landsvinder af EY Entrepreneur Of The Year får – ud over titlen – æren af at repræsentere Danmark ved den internationale finale, EY World Entrepreneur Of The Year, i Monte Carlo, og ikke mindst blive en del af det eksklusive globale erhvervsnetværk, der følger med.

    Hvordan kan virksomheder fra forskellige brancher konkurrere mod hinanden?

    Alle entrepreneurer vurderes med udgangspunkt i seks ens kriterier: Iværksætterånd, indtjening, strategisk virksomhedsudvikling, personlig integritet, innovation og fremtidigt potentiale. Kriterierne er med til at give alle kandidater lige muligheder for at vinde konkurrencen.

    Hvornår finder den danske landskåring og World Entrepreneur Of The World sted?

    Landskåringen finder sted den 30. november 2017 i Forum, København. EY World Entrepreneur Of The Year finder sted juni 2018 i Monte Carlo, Monaco.

    Hvem finder vinderne?

    Både den regionale og nationale jury samt juryen i de tre specialkategorier består af markante skikkelser inden for dansk erhvervsliv. De er alle uafhængige, og alle kender de entrepreneurernes særlige vilkår og har, ikke mindst, selv bidraget med en stærk indsats inden for den danske iværksætterkultur*.
    (*For at sikre uafhængighed er EY ikke repræsenteret i juryen).

Kalender

  • Juli

    Tilmelding til konkurrencen 2017 åbnes

  • Oktober

    Tirsdag den 31. oktober – Regionskåring Nordjylland

    Se program

  • November

    Onsdag den 1. november – Regionskåring Midtjylland

    Se program

  • November

    Torsdag den 2. november – Regionskåring Fyn

    Se program

  • November

    Tirsdag den 7. november – Regionskåring Syd- og Sønderjylland

    Se program

  • November

    Onsdag den 8. november – Regionskåring Sjælland

    Se program

  • November

    Torsdag den 9. november – Regionskåring København

    Se program

  • November

    Torsdag den 30. november – Landsfinale, Forum København

    Se program

  • Juni 2018

    Juni 2018 - EY World Entrepreneur Of The Year i Monaco

Jury

Kåringerne i EY Entrepreneur Of The Year foretages af en uafhængig jury, der består af markante skikkelser inden for dansk erhvervsliv. Alle jurymedlemmer kender entrepreneurernes særlige vilkår, og har selv bidraget med en stærk indsats inden for den danske iværksætterkultur.

Juryens vurderingspunkter:
  • Entrepreneurånd
    Entrepreneuren sætter en høj standard for sig selv og sin virksomhed og viser ekstraordinært gåpåmod og vilje til at lykkes.
  • Indtjening
    Entrepreneuren opnår varige økonomiske resultater med personligt finansielt engagement og risiko.
  • Strategisk virksomhedsudvikling
    Entrepreneuren kendetegnes ved at være nytænkende og nyskabende og med klare ambitioner om vækst.
  • Personlig integritet
    Entrepreneuren har gode lederegenskaber og driver sin virksomhed i tråd med etiske moralske principper.
  • Innovation
    Virksomheden opfattes som innovativ og er en pioner inden for sit marked. Entrepreneuren formår at skabe en kultur hvor innovation og nyskabning er i centrum.
  • Fremtidigt potentiale
    Virksomheden har skabt arbejdspladser og har et fremtidigt potentiale om vækst enten nationalt eller internationalt.
Se jurymedlemmer

Samarbejdspartnere


Hovedsamarbejdspartner:


Jyske Bank

Som en af Danmarks største erhvervsbanker har vi en naturlig interesse i at følge udviklingen i dansk erhvervsliv – og især at følge succesrige virksomheders vækst. En stadig vækst kræver både innovation og dygtig ledelse – især i disse tider, hvor det for mange er op ad bakke. Derfor har vi valgt at hylde de virksomheder, der er gode eksempler på succesfuld vækst og at være hovedsamarbejdspartner i EY’s globale vækstkonkurrence, EY Entrepreneur Of The Year.

Jyske Bank

Øvrige samarbejdspartner:


Mercedes Benz

Med 130 års vækst i bagagerummet ser Mercedes-Benz det som noget ganske naturligt at bakke op om de danske vækstvirksomheder gennem et samarbejde med EY og EY Entrepreneur Of The Year. I Mercedes-Benz udviklingsarbejde har vi gennem tiden patenteret mere end 80.000 opfindelser. Ikke mindst for at nå vores kompromisløse mål om at udvikle den ulykkesfri og mest intelligente bil. Det kræver nye teknologiske landvindinger igen og igen samt den højst tænkelige kvalitet i alle detaljer. Vi ser frem til at møde de danske vækstvirksomheder og drøfte innovation og vækst.

Mercedes Benz

Dansk Industri

DI er en privat erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, der repræsenterer 10.000 virksomheder i Danmark. Virksomhederne beskæftiger 1 mio. medarbejdere, heraf halvdelen i udlandet. DI's medlemmer fremstiller, distribuerer og handler med varer, service og rådgivning og er alle i stærk international konkurrence. Juridisk set er DI en forening, som ledes af en hovedbestyrelse og et forretningsudvalg.

Dansk Industri

Vækstfonden

Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der medvirker til  at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 6.000 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 17 mia. kr.

Vaekstfonden

Connect Danmark

EY Entrepreneur Of The Year er som en fest, hvor adgangskriteriet er evnen til at skabe succes og vækst. CONNECT Denmark hører helt naturligt hjemme i det selskab. Ved at deltage aktivt i CONNECT Denmark får vækstskaberne yderligere indsigt i innovation, forretningsudvikling og –modeller, som de kan bruge til at forstærke deres vækst de kommende år og samtidigt hjælpe andre med at skabe endnu mere vækst.

Connect Danmark

Berlingske Business

Berlingske Business har sat sig for at give landets mest ambitiøse og dynamiske erhvervsledere den indsigt, der er nødvendig for at klare sig bedst muligt som beslutningstager og som karriereperson. Berlingske Business har en dyb respekt for personer og virksomheder, der skaber vækst i det danske samfund, og derfor er vi stolte af at være en del af EY Entrepreneur Of The Year. Vi dækker de vigtigste begivenheder på markeder i ind- og udland, spotter tendenser, følger de innovative og giver masser af inspiration til læsere og brugere. Berlingske Business er et samlet univers af nyheder, indsigt, netværk og events, og vi udkommer på alle platforme fra tidlig morgen til sen aften. Er du lige så ambitiøs som vi, så velkommen til Berlingske Business.

Berlingske Business

Tidligere vindere

I Danmark blev den første EY Entrepreneur Of The Year kåret i 1997 og listen over danske vindere tæller blandt andre Jysk A/S, Dyrberg Kern A/S, Pandora Jewelry A/S, Haldor Topsøe, Sitecore Corporation A/S, CASA A/S og senest Micro Matic A/S, der løb med titlen i 2016.


Se oversigt

Presse

”Med kåringen som EY Entrepreneur Of The Year 2016 har hele virksomheden fået et kæmpe skulderklap, som har skabt stor stolthed hos både medarbejdere, ledelse og ejere.”

Søren K. Vilby
Adm.direktør, Micro Matic A/S

Kontakt

Har du spørgsmål vedrørende EY Entrepreneur Of The Year, så er du meget velkommen til at kontakte os.