København, 8. maj 2017

Mød EY på Folkemødet 2017 #fmdk

  • Share

Digitalisering, innovation, robotics, automatisering, effektivisering i den offentlige sektor, offentlige-private partnerskaber, fintech og sociale investeringer. Det er nogle af temaerne, som EY sætter til debat på #fmdk i år.

EY deltager igen i år på Folkemødet på Bornholm den 15.-18. juni 2017. Sammen med andre spændende debattører deltager vi bl.a. ved bl.a. to arrangementer i programmet.

"Folkemødet danner ramme om en masse spændende debatter, om emner der påvirker vores samfund og har relevans for både virksomheder, offentlige institutioner og borgere. Områder som fx brug af robotløsninger i det offentlige, udvikling af løsninger indenfor fintech eller offentlige-private partnerskaber er noget af det, der også fylder meget i vores rådgivning. Og der er mange andre temaer, som vi følger tæt og gerne har en god dialog om. Vi glæder os til at tage til Folkemøde igen i år," siger Jonas Groes, partner i EY.

Nyeste tendenser indenfor robot-teknologi

Først tog robotterne arbejdspladserne i industrien – er de nu også på vej til at overtage vores mere administrative arbejde? IT-løsninger, populært kaldet ’Robotics’, kan løse både simple og mere komplicerede administrative opgaver, så længe opgaven kan sættes på formel. Det frigør en masse arbejdstimer, som kan bruges bedre, fx på sagsbehandling. Men mister vi jobs, når robotterne kommer? Kan vi stole på robotter? Og hvad nu hvis robotten begår fejl? Vi indleder FinTech-fredag med en debat om digitalisering og omstilling i det offentlige.

Tid: Fredag den 16. juni 15:00 - 15:45

Sted:  Tænketanken - Slægtsgården

Sociale investeringer – fokus på resultat og effektiv indsats

Nye samarbejdsmodeller for offentlige og sociale investeringer skaber større innovation og bedre resultater. Både i de nordiske lande og mange steder globalt har der været fremdrift i udviklingen af uformelle og formelle samarbejdsmodeller, der skaber innovative offentlige velfærdsløsninger med attraktive sociale og samfundsøkonomiske resultater. Vi drøfter bl.a. mulighederne med offentlige-private partnerskaber (OPP), og hvad der skal til for at bygge bro mellem offentlig og privat.

Tid: Lørdag den 17. juni 11:30 - 12:45

Sted: F20, Skurvognen

Se to videoer om, hvad du kan forvente af de to debatter.

RPA: Debat om robotics på Folkemødet 2017

OPP: Debat om sociale investeringer på Folkemødet 2017