København, 9. juni 2017

Har du et datapotentiale?

  • Share

 

Af Søren Smedegaard Hvid, direktør for EY Entrepreneur Of The Year i Danmark

Det er nemt at drukne i data. Indenfor detailhandel kan vi sagtens forestille os, at virksomheder som IKEA eller Dansk Supermarked alene med registrering af antal varer, indkøbspris og salgspris lagrer adskillige gigabytes. Men data findes ikke kun i store, globale virksomheder med mange leverandører, kunder og varenumre. Går vi først på datajagt, så kan en virksomhed med blot en enkelt person og en smartphone også levere en uendelig strøm af data.

Udfordringen i dag er, at mængden af data er omfattende, data kommer fra mange forskellige kilder og kan blive registreret døgnet rundt. Når vi taler om Big data er det også fordi, der ligger en stor udfordring.

Kan du lægge puslespillet?

Det er ikke kun data, der er en udfordring. Man kan også drukne i analyse. Der er utallige måder at bearbejde, sammenstille og sammenkøre data på, men langt fra alle er meningsfulde eller nødvendige. I en vis forstand er den teknologiske udvikling løbet i forvejen, så vi har rigtig mange muligheder – problemet er, at vi umuligt kan nå alle, og det er vanskeligt at gennemskue, hvad der er vigtigt og relevant.

Virksomheder har adgang til data om salg, produktion, lager, indkøb, medarbejdere mv., men det kan være vanskeligt at skabe det rette overblik. En undersøgelse blandt store virksomheder peger på, at der mange steder er opstået en forventningskløft, hvor økonomidirektører kæmper med at skaffe det rette datagrundlag til at skabe præcis indsigt i et tempo, der møder forventningerne fra øvrig ledelse og bestyrelse.

Selvom de senere års fokus på data har skabt nye muligheder og sat yderligere fart på udviklingen, så er mange virksomheder dog endnu på eksperiment-stadiet. De har svært ved at definere dataanalysens ”hvem, hvad, hvor” i organisationen. Som en af mine kolleger har påpeget: ”Big Data er et puslespil med en evigt og hastigt voksende mængde brikker, men selv om vi med hjælp af teknologi bliver i stand til at registrere utrolige mængder data, så er udfordringen ikke blot at ”tælle brikkerne”, men at se mønstre og muligheder, at omsætte data til viden og viden til forretning. ”

Hvor starter man på dataanalyse?

Som privatpersoner kan vi med en relativt beskeden investering foretage avancerede beregninger af træning, puls og forbrænding. Så er spørgsmålet blot, om vi vil bruge tid på dataanalyse eller bare løbe en tur?

Virksomheder finder de bedste løsninger, når de ser, at det virkelige problem hverken er data eller analyse, men finder ind til kernen af et forretningsmæssigt problem, som kan løses med dataanalyse. Værdien ligger i at få koblet dataanalyse tæt til forretningen og på forretningsgange og beslutningsgange.

Dem, der er længst fremme, tænker måske i integrerede, cloudbaserede systemer og it-infrastruktur, der kan automatisere dataindsamling. De udvikler måske specifikke algoritmer til forecasting, og kigger på muligheder med robotautomatisering, kunstig intelligens og andre nye og innovative teknologier.

Der er dog også rigtig mange virksomheder, hvor der er meget at hente ved en praktisk og konkret gennemgang af eksisterende data og systemer. Fokus kan være på hele eller dele af værdikæden, hvor der vurderes at være et potentiale. God dataanalyse kan fx styrke indsigt i kunder og salg, effektivisere indkøb, lager og logistik og optimere kapacitet og ressourcer.

De kommende år vil mulighederne for dataanalyse vokse i takt med datamængderne. Det afgørende er at kunne vælge til og fra blandt mængden af data fra mennesker, systemer, maskiner, og finde ud af hvad der er vigtigt at registrere, kvalitetssikre og bearbejde for at skabe indsigt og værdi i forretningen.