København, 15. september 2017

EY styrker strategirådgivning med køb af BOX Associates

  • Share
  • EY overtager strategi konsulentfirmaet BOX Associates for at styrke sin position indenfor rådgivning om strategi, innovation og digital transformation
  • BOX Associates bliver fremover EY-BOX som en del af EY’s strategiforretning, der er tæt knyttet op med EY’s 15 ”innovation and technology” centre verden over.
  • Opkøbet ligger i forlængelse af overtagelsen af det USA-baserede strategifirma Parthenon og flere andre strategiske investeringer og teknologiske partnerskaber, der skal styrke EY’s position indenfor vækst, innovation og teknologi globalt.

Som konsekvens af teknologidrevet innovation stilles topledere i stigende omfang overfor en ny type spørgsmål og udfordringer, hvis løsninger ikke kan findes i gængse lineære metoder og strukturer.  

Med opkøbet af BOX Associates cementerer EY sit udsyn og position på forkanten af denne udvikling. Selskabet er stiftet af Jakob Wedel, Thomas Holm Møller og Nicolai Strate - tre meget erfarne kræfter med dyb ekspertise fra konsulentbranchen – for netop at adressere disse udfordringer gennem en ny strategitilgang, kaldet #NewStrategy, der bringer nye, entreprenante metoder til virksomhedernes transformationsagendaer.

EY-BOX, der arbejder i krydsfeltet mellem strategi, innovation, og teknologisk transformation, vil fortsat være bosiddende i det eksisterende co-lab kontor på Holmen i København, der i dag rummer flere højtprofilerede tech-entrepreneurer, investorer og innovationsteams, bl.a. Uber, Simple Feast og senest ByFounders, en nyetableret venturefond med institutionelle investorer og 30 af de mest succesfulde tech-entrepreneurer som investorer.

EY-BOX vil fungere tæt integreret med EY's transaktionsforretning i Norden samt være en del af EY’s globale strategiforretning EY-Parthenon. De tre stiftere Jakob Wedel, Thomas Holm Møller og Nicolai Strate bliver partnere i EY og skal blandt andet udrulle #NewStrategy agendaen internationalt og etablere co-lab faciliteter i en række strategiske byer rundt om i verden.

Jakob Wedel, Co-founder, BOX Associates:

“Som en del af EY’s globale netværk, der netop i disse år investerer markant indenfor strategi og innovation, får vi et stærkt afsæt for at sætte en ny dagsorden. Vi oplever, at den klassiske strategidisciplin er under pres, og at de klassiske rådgivningshuse har svært ved at hjælpe virksomhederne til success. Fremtidens vindervirksomheder er dem der kan se om hjørner og gribe de mulighederne der opstår i kølvandet på ny teknologi, og som kan adoptere nogle af de discipliner, som vi ser skabe fantastiske og hurtigtskalerende opstartsvirksomheder."

Jesper Almström, EY Nordic Managing Partner Transaction Advisory Services:

“Det kan virke usædvanligt at overtage en konsulentforretning, der kun er otte måneder gammel, men det perspektiv og den tilgang, som teamet fra BOX har udviklet, komplementerer EY’s services indenfor strategi og virksomhedstransaktioner. BOX kan ikke bare tilbyde vores nuværende kunder et forfriskende perspektiv på strategi og værdiskabelse, men også være et stærkt kort overfor nye kunder og potentielle medarbejdere.”

Bill Achtmeyer, Founder and Managing Director of EY-Parthenon

"The BOX team is a unique combination of great strategists and down-to-earth futurists. The biggest conundrum for all CEOs is "how can I prepare for future disruption and sustained growth. This is one challenge where strategy consultants apply massive analysis on the past and little on the implications of future trends. The BOX team has developed a proprietary approach that we found so compelling that we concluded that their talent and expertise would be perfect to add to our capabilities. We believe we can supersede the McKinsey/BCG pack with their thinking. We are super excited about their involvement on our team."

Kontakt EY:
Michael Basland
Nordic Head of PR
Tlf: +45 2529 3047 

Kontakt BOX Associates:
Thomas Holm Møller
Co-founder & Partner
Tlf. +45 2270 6484

For yderligere information om BOX Associates, se: www.boxassociates.com