De nye partnere træder 1. juli ind i deres nye roller.
Asger Engvang, Claes Jensen, Dorjan Mehmeti, Karen Jørgensen, Morten Weinreich Larsen, Nete B. Tinning og William Sejr. Det er navnene på EY Danmarks nyeste partnere, der netop er blevet udnævnt. De træder ind i deres nye roller 1. juli 2023.
”Hos EY ligger grundlaget for succes hos vores medarbejdere. Derfor er jeg utroligt stolt af, at vi kontinuerligt udvikler talentfulde ledere, som kan innovere og inspirere,” siger CEO for EY i Danmark, Jan C. Olsen. Han bliver suppleret af Jan Huusmann, adm. direktør og Country Managing Partner for EY i Danmark:
”Der er noget helt særligt ved at kunne hylde kolleger, der gør det godt. Og det gør de nye partnere hver især. De skaber i den grad værdi for både kunder og især også kolleger.”
Jan C. Olsen og Jan Huusmann fortæller videre, at de nye partnere er kulturbærere i det fællesskab, der strækker sig fra Danmark til Norden og resten af verden. Og at de med partnerudnævnelsen som trædesten bidrager til at bane vejen for EY’s fortsatte succes.