5 minutters læsetid 4 sep. 2019
Luftfoto Shanghai motorvej

Agilitet bliver afgørende, når man står over for et marked, der hurtigt forandrer sig

Af

Randall Miller

EY Global Advanced Manufacturing & Mobility Leader

Passionate about manufacturing, mobility and disruption. Champion for women and diversity & inclusiveness in the Advanced Manufacturing & Mobility industries.

5 minutters læsetid 4 sep. 2019
Relaterede emner Advanced Manufacturing

Nye regler, økonomiske vilkår og ændringer i kundepræferencer tvinger bilproducenterne og deres leverandører til at være mere agile.

Ledere i 17 virksomheder i bilindustrien og transportsektoren (A&T) har i analytikerkonferencer om deres regnskaber afsløret, at de bliver tvunget til at forbedre deres agilitet på grund af ændringer i efterspørgselsmønstre. De forsøger at balancere styringen af deres driftsomkostninger med tilstrækkelig støtte til udviklingen af nye teknologier.

Top 10 overskrifter fra kvartalets konferencer:

  1. Geografisk udvikling
  2. Mobilitetsudvikling
  3. Driftsomkostninger
  4. Omstruktureringsinitiativer
  5. Uorganisk vækst (M&A, JV og partnerskaber)
  6. Lovgivningsmæssige spørgsmål
  7. Produktion og supply chain management
  8. Produktudvikling
  9. Arbejdskapital og pengestrømsstyring
  10. Geopolitiske spørgsmål

Top tre temaer, der skilte sig ud i 1Q19

Regional efterspørgsel, mobilitetsudvikling og driftsomkostninger er stadig de tre vigtigste temaer i 1Q19, ligesom de var i 4Q18. Det faktum, at deres placeringer ikke har ændret sig i dette kvartal, tyder på, at lokale krav, teknologiske fremskridt og makroøkonomiske forhold fortsat spiller centrale roller i vækststrategierne for A&T-virksomheder. Temaerne diskuteres nedenfor:

  • Geografisk udvikling: Med sin placering øverst på top 10-listen for 1Q19 og 4Q18 viser temaet regional efterspørgsel, at A&T-virksomheder reagerer på ændringer i efterspørgslen i Asien, Europa og Nordamerika. Selvom Asien oplever en afmatning i væksten i flere større segmenter, er regionens samlede økonomiske vækstrate stadig højere end gennemsnittet. Mens producenter i Europa står over for nye udfordringer på grund af nye krav til emissioner, er der tegn på en stigende interesse for SUV'er, lette lastbiler og crossovers overalt i USA.
  • Mobilitetsudvikling: Teknologiske fremskridt er fortsat på andenpladsen både i 1Q19 og 4Q18, hvilket tyder på, at data og indholdsstyring er ved at blive en mere integreret del af A&T-virksomheder. Da udviklingen af teknologien inden for selvkørende biler (AV'er) og elbiler (EV'er) fortsætter med at ændre markedet, søger virksomhederne efter nye muligheder for at forbedre deres tjenester og styrke kundeforholdet. Dette påvirker også efterhånden efterspørgslen efter avancerede førerassistentsystemer, der vokser hurtigere, end man havde forudset. At få adgang til disse innovative teknologier kræver, at producenterne ser efter akkvisitioner, JV'er og interne innovationscentre.
  • Driftsomkostninger: Driften i A&T-virksomheder støder konstant på nye udfordringer, efterhånden som de makroøkonomiske betingelser fortsætter med at ændre sig. De største bekymringer drejer sig om råvarer, valutakurser (forex), teknologi, logistik og medarbejderkompetencer, hvor udsvingene i valutakurserne stadig bekymrer mest. Disse usikkerheder og de højere omkostninger forbundet med mobilitetsudvikling forventes at fortsætte i næste kvartal. På trods af stigningen i driftsomkostninger tyder analyser af konferencerne på, at omkostninger relateret til den teknologiske udvikling forventes at understøtte væksten i de samlede indtægter på langt sigt.

Nye temaer i 1Q19

Initiativer på selskabsniveau og produktudvikling er de to nye temaer, der er kommet ind på listen. Mens førstnævnte drejer sig om strømlining af driften, omlægning af forretningsfunktioner og frasalg, ser sidstnævnte på ændringer i efterspørgslen efter køretøjstyper, hvilket udvider behovet for R&D og produktinnovation:

  • Omstruktureringsinitiativer: A&T-virksomheder fokuserer p.t. på, hvordan de kan forbedre strukturel effektivitet og samtidigt nedbringe driftsomkostninger. Nogle mener, at ansættelse af en digitalt parat arbejdsstyrke ville hjælpe dem med at opnå dette. Der er også fortalere for omstruktureringer, som er ved at være et "normalt" aspekt af forretningskulturen.
  • Produktudvikling: Stadig flere A&T-virksomheder forsøger at introducere nye tiltag for at forbedre kundeoplevelsen. Nye former, bedre brændstoføkonomi og nye infotainmentfunktioner sammen med fornyet fokus på at opfylde emissionskrav er fortsat i fokus ved nye lanceringer.
  • Scope, afgrænsning og metodologi

    Denne analyse gennemgår de vigtigste temaer, der diskuteres blandt ledere for 17 A&T-virksomheder (inklusive personbiler, erhvervskøretøjer og underleverandører) under analytikerkonferencer. Rapporten redegør for udviklingen i disse temaer fra kvartal til kvartal for at skabe et perspektiv på ændringerne i sektorens situation.

Sammendrag

A&T-virksomheder - herunder personbiler, erhvervskøretøjer og underleverandører - tvinges til at blive mere smidige end nogensinde på grund af ændringer i lokale økonomiske forhold, driftsomkostninger forbundet med teknologiske fremskridt og ændrede kundepræferencer.

Om denne artikel

Af

Randall Miller

EY Global Advanced Manufacturing & Mobility Leader

Passionate about manufacturing, mobility and disruption. Champion for women and diversity & inclusiveness in the Advanced Manufacturing & Mobility industries.

Relaterede emner Advanced Manufacturing