6 jun. 2023
Jæger med jagthund på mark

Beskatning af fri jagt og jagtudbytter for hovedaktionærer

Af EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

6 jun. 2023
Relaterede emner Tax Agribusiness

Jagt er populært, herunder at erhverve en ejendom, hvor det er muligt at gå på jagt. Den skattemæssige håndtering kan dog være kompleks.

Opsummering:
  • Der skal ved opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst medregnes en (fikseret) jagtleje, i de situationer, hvor jagtretten ikke udlejes.
  • En fikseret jagtleje kan betyde maskeret udbyttebeskatning for hovedaktionærer, som har fri jagt til rådighed.
  • I visse situationer, kan der ske beskatning af en jagtdeltagelse, som fx betales af en leverandør eller lign.

Køb af jagtejendom i selskab

Det sker at et selskab erhverver en ejendom, hvorfra det er muligt at gå på jagt (jagtret). I tilfælde af et selskab stiller jagtarealer til rådighed for dets hovedaktionær eller, hvis selskabet ikke forsøger at udleje jagtarealet, skal hovedaktionæren sædvanligvis betale en jagtleje for jagtretten. 

Principperne herfor er endvidere statueret i bl.a. SKM2020.48.BR, hvor byretten kom frem til, at en hovedaktionær skulle beskattes af fri jagt. Byretten lagde i dommen vægt på, at der ikke var nogen driftsmæssig begrundelse for, at et selskab ikke havde udlejet jagtretten på selskabets ejendom (udover den ene dag om året, hvor selskabet afholdt et jagtselskab) samt det forhold, at hovedaktionæren var aktiv jæger.

Såfremt der ikke betales en jagtleje, skal der fikseres en jagtleje. Denne fikserede jagtleje vil som udgangspunkt blive beskattet som maskeret udbytte hos hovedaktionæren, som har fri jagt til rådighed samtidig med, at der sker indtægtsførelse i selskabet. Jagtlejen skal være på markedsmæssige vilkår.

Øvrige personers deltagelse i jagter

Medarbejdere, der har adgang til fri jagt som led i et ansættelsesforhold, er også skattepligtige heraf. I de tilfælde, hvor en medarbejder skal betale for et evt. jagtudbytte (fx på trofæjagter), skal der her også ske betaling på markedsmæssige vilkår, ellers er medarbejderen skattepligtig af jagtudbyttet.

Deltager en person i en jagt, der fx er arrangeret af en leverandør, kan der i visse tilfælde ske beskatning af denne jagt som personen deltager vedlagsfrit i. Typisk vil denne beskatning ske i situationer, hvor personen deltager i egentlige jagtrejser og ikke endagsjagter i Danmark.

Beskatning af jagtudbytter i selskaber

I SKM2021.608.LSR har Landsskatteretten taget stilling til beskatning af jagtudbytte for et selskab. I nærværende sag havde Skattestyrelsen forhøjet et selskabs skattepligtige indkomst i indkomstårene 2015-2017 med værdien af jagtudbyttet i forbindelse med afholdelsen af tre årlige “slyngeljagter”.

På jagterne deltog en eller flere af selskabets ultimative ejere, samt gæster, som ejerne havde inviteret. Derudover deltog en række hjælpere, herunder klappere og hundefører, hvis beskæftigelse var at assistere med udførelsen af jagten. Disse såkaldte hjælpere modtog ingen kontant løn for deres arbejde, men modtog derimod andre fordele ved at deltage. Herunder forplejning under jagterne, adgang til at deltage i tre årlige “slyngeljagter”, samt nedlagt fuglevildt fra jagten uden betaling.

I denne konkrete sag begrundede Skattestyrelsen dog afgørelsen med, at udbyttet fra slyngeljagterne skulle sidestilles med en betaling til selskabets ejere, hvorfor de måtte være skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. Modsætningsvis begrundede Selskabet, at slyngeljagterne udgjorde et helt sædvanligt led i en professionel drift af jagtområdet med henblik på økonomisk optimering og korrekt dyreetisk adfærd, hvorfor udbyttet fra slyngeljagterne ikke var skattepligtigt.

Landsskatteretten vurderede, at der ikke var hjemmel til at beskatte selskabet af værdien af udbyttet fra slyngeljagterne. Deres begrundelse byggede på, at udbyttet, i form af nedlagt fuglevildt, ikke afstedkom indtægter i selskabet, men derimod blev anvendt som vederlag til hjælperne på ”slyngeljagten” for deres udførte arbejde. Ifølge Landsskatteretten var det uden betydning, at selskabet eventuelt kunne have solgt det pågældende vildt til anden side.

Kontakt
  • Jan Carstensen, tlf. 2529 6439

Sammendrag

Selskaber skal medregne en evt. fikseret jagtleje ved opgørelse af den skattepligtige indkomst samtidig med, at hovedaktionærer skal beskattes, hvis deres selskab har erhvervet en ejendom med et jagtareal, der ikke udlejes. Personer, der fungerer som klappere og hjælpere på jagter, skal ikke beskattes af et evt. jagtudbytte samtidig med, at selskabet ikke skal medregne jagtudbyttet ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Det er dog en betingelse, at jagtudbyttet anvendes som vederlag, og ikke afstedkommer indtægter for selskabet.  Udbyttet ville i sådan et tilfælde derfor ikke skattepligtigt for hverken selskabet, deres hovedaktionærer eller andre deltagere til jagten.

Om denne artikel

Af EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

Related topics Tax Agribusiness