Ved et generationsskifte spiller værdiansættelsen ofte en central rolle. Gaveafgiften beregnes på baggrund af værdiansættelsen og medmindre overdragelsen sker med skattemæssig succession, er det også værdiansættelsen, som danner baggrund for afståelsesbeskatningen af overdrageren.
Både overdrageren og erhververen har derfor en interesse i en lav værdiansættelse ved et generationsskifte.
I udgangspunktet skal værdiansættelsen ske til handelsværdien – da denne sjældent kendes, har Skattemyndighederne udarbejdet et par hjælperegler, som finder anvendelse ved fastsættelse af værdiansættelsen.
En af disse ”hjælperegler” medfører, at den offentlige ejendomsvurdering af en landbrugsejendom kan danne udgangspunkt for værdiansættelsen af et generationsskifte – medmindre der er klare indikationer på en anden værdiansættelse.
Ved generationsskifte af et selskab, som driver landbrugsvirksomhed, kan man i udgangspunktet anvende den offentlige ejendomsvurdering for landbrugsejendommen ved værdiansættelsen af denne – dette følger af cirkulære 2000-9.
Er der derimod tale om en personligt drevet landbrugsejendom, kan denne værdiansættes i medfør at 1982-cirkulæret - og dermed indenfor en margin af +/- 15 % af den offentlige vurdering – medmindre der foreligger klare indikationer på en anden værdiansættelse efter såkaldte ”særlige omstændigheder”. 1982-cirkulæret gælder dog kun for personlige overdragelser inden for gaveafgiftskredsen. Hvis overdragelsen sker til interesseforbundne parter uden for gaveafgiftskredsen, fx til søskendes børn, så kan den offentlige vurdering kun anvendes, hvis den er et retvisende udtryk for handelsværdien.
Overdragelsen af en landbrugsejendom i personligt regi, muliggør derfor i udgangspunktet en værdiansættelse 15 % lavere, end hvis landbrugsejendomme var placeret i et selskab.
Når de nye ejendomsvurderinger kommer, er det ikke længere muligt at anvende den offentlige vurdering ved værdiansættelsen i et generationsskifte. I stedet skal der indhentes en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 11. Se fx vores artikel om offentlige vurderinger og generationsskifte af landbrugsejendomme.
Vurderingen efter ejendomsvurderingslovens § 11 kan anvendes uanset om landbrugsejendommen er placeret i et selskab eller personligt regi. Er landbrugsejendommen placeret i personligt regi, finder 1982-cirkulæret dog forsat anvendelse – spændet vil dog være udvidet en smule med de nye vurderinger, og værdiansættelsen vil derfor kunne ske indenfor en margin på +/- 20 % af den indhentede vurdering. En tilsvarende mulighed eksisterer ikke for overdragelse af landbrug i selskaber.
Successionsmulighederne
Det er i udgangspunktet muligt at succedere i en landbrugsvirksomhed uanset om denne drives i personligt regi eller i selskabsform. Der er dog en forskel i successionsmulighederne i de to former.
Hvis der skal succederes i en landbrugsejendom i et selskab, er det en betingelse at mindst halvdelen af selskabets omsætning – som et gennemsnit over de seneste 3 år – ikke stammer fra passiv kapitalanbringelse. Herudover skal mindst halvdelen af selskabets aktiver – både på overdragelsestidspunkt og som en gennemsnit over de seneste 3 år – være aktiver, som ikke anses for passiv kapitalanbringelse.
Det er altså muligt at flytte aktiver, som anses for passiv kapitalanbringelse med ”over” ved successionsoverdragelse af et selskab, så længe disse aktiver udgør mindre end halvdelen af de samlede aktiver i selskabet.
Ved succesionsoverdragelse af en virksomhed i personligt regi – fx et landbrug – kigges der i højere grad på det enkelte aktiv for at vurdere, om der kan succederes i dette. Dette betyder også, at hvis ejeren af en landbrugsejendom fx ejer en almindelig udlejningsejendom, vil der ikke kunne succederes i denne – selvom den udgør en mindre andel af de samlede aktiver.
Finansieringen af generationsskiftet
Mulighederne for at finansiere generationsskiftet kan også have betydning for, om landbruget bør drives i selskabsform. Er der tale om et generationsskifte af et landbrugsselskab, som generationsskiftes mellem to fysiske kapitalejere, kan finansieringen i udgangspunktet ske på et rentefrit anfordringsgældsbrev.
Er der tale om et generationsskifte, hvor landbrugsselskabet overdrages mellem to selskaber, som et led i generationsskiftet, kan overdragelsen i udgangspunktet også finansieres på et gældsbrev selskaberne imellem – gældsbrevet skal dog her forrentes på markedsvilkår.
Hvis der derimod er tale om et landbrug, som drives i personlig regi, hvor overdrageren anvender virksomhedsskatteordningen, kan finansieringen give lidt større udfordringer. Det skyldes, at det her ikke er muligt at finansiere – i hvert fald – hovedparten af overdragelsen på et gældsbrev mellem overdrageren og erhververen, uden at overdragen anses for at have hævet et beløb svarende til finansieringen i sin virksomhedsordning – med beskatning til følge.
Det skyldes, at man som udgangspunkt ikke anser gældsbrev fra finansieringen af et generationsskifte for et erhvervsmæssigt aktiv, som kan være i virksomhedsskatteordningen.
Andre forhold kan have betydning
Uanset om man driver sit landbrug i selskabsform eller personlig regi, er der fordele og udfordringer herved, i forbindelse med et generationsskifte. Ovenfor er gennemgået nogle af fordelene og udfordringerne.
Andre forhold kan dog også spille ind på vurderingen, fx er passivposten, som kan beregnes ved succession, forskellig afhængig af, om der overdrages personlig virksomhed eller kapitalandele. Om landbruget generationsskiftes bedst muligt i personligt regi eller i selskabsregi er derfor ikke entydigt men kræver en konkret vurdering.