6 dec. 2021
Ændringer i dansk lovgivning på regnskabsområdet i 2022

Ændringer i dansk lovgivning på regnskabsområdet i 2022

Af Ditte Mosegaard Jørgensen

Senior Manager i EY Danmarks faglige afdeling for finansiel rapportering

Regnskabsfaglig specialist med fokus på rådgivning inden for årsregnskabsloven og faglig nyhedsformidling.

6 dec. 2021
Relaterede emner Assurance

I 2022 er der udsigt til særligt to lovforslag, som får betydning for de nugældende danske regler på regnskabsområdet.

Opsummering: 
  • Fristen for at indberette årsrapporten til Erhvervsstyrelsen foreslås forlænget fra 5 til 6 måneder efter balancedagen for regnskabsklasse B og C.
  • Revisionspligt og øget revisorinddragelse ved regnskabsaflæggelsen for visse mindre selskaber samt ny bogføringslov skal styrke regelefterlevelse og reducere fejl i indberetning.
  • Fokus sættes igen på skærpede krav til måltal og politikker for det underrepræsenterede køn og til rapportering herom.

Lovforslagene har vi tidligere kort beskrevet i artiklen Kommende lovforslag om regnskabsregler og revisionspligt. Erhvervsstyrelsen har nu udarbejdet udkast til de pågældende lovforslag, hvilket giver et større indblik i, hvad de foreslåede ændringer indebærer. Ændringerne vedrører følgende fire forhold, som vi gennemgår enkeltvis nedenfor.

  • Forlænget frist for indberetning af årsrapporten

    Formålet med at forlænge indberetningsfristen for årsrapporten er at samordne fristen med virksomhedernes frist for indberetning af oplysningsskemaet (selvangivelsen) til Skattestyrelsen. Det forventes at forenkle særligt de mindre virksomheders processer omkring regnskabsaflæggelse og skatteberegning.

    Forslag Forslagets indhold
    Fristen for at indberette årsrapporten til Erhvervsstyrelsen forlænges fra 5 til 6 måneder efter balancedagen for regnskabsklasse B og C.
    • Fristen ensrettes med fristen for oplysningsskemaet, som netop skal ske senest 6 måneder efter indkomstårets udløb.
    • Kun de få virksomheder, som har regnskabsafslutning i perioden 1. februar til 31. marts, vil ikke opleve, at de to frister ensrettes.
    • For regnskabsklasse D (børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber) er fristen fortsat 4 måneder efter balancedagen.

    Hvis lovforslaget vedtages i uændret form, vil fristudskydelsen først kunne anvendes for regnskabsår, der begynder 1. januar 2022 eller senere. Kalenderårsregnskaberne for 2021 vil således fortsat have indberetningsfrist 31. maj 2022, som det ser ud på nuværende tidspunkt.

    Det er efter EY's opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at fristen for 2021-årsrapporterne er 5 måneder efter balancedagen, når 2020-årsrapporterne havde en frist på 6 måneder grundet fristudskydelse på grund af COVID-19-situationen, og når der samtidig er udsigt til, at årsrapporterne for 2022 og fremefter ligeledes får en frist på 6 måneder. Vi håber derfor, at Erhvervsstyrelsen overvejer, om det er muligt at lade denne ændring få virkning på et tidligere tidspunkt end angivet i det nuværende udkast til lovforslag.

  • Revisionspligt og øget revisorinddragelse ved regnskabsaflæggelsen for visse mindre selskaber

    Med lovforslaget lægges der op til revisionspligt og en forøgelse af kravene til revisors involvering ved regnskabsaflæggelsen for visse mindre selskaber. Formålet er at styrke regelefterlevelsen og reducere antallet af fejl i indberetning af årsrapporter, bogføringsrutiner og i skatte- og momsangivelser.

    Forslag Forslagets indhold
    Revisionspligt for virksomheder med en balancesum over 50 mio. kr. 
    • Krav om revision eller udvidet gennemgang af årsrapporten for virksomheder med en balancesum over 50 mio. kr. i to på hinanden følgende regnskabsår, uanset størrelsen af virksomhedens nettoomsætning og antal ansatte. De omfattede virksomheder kan således ikke længere fravælge revision.
    • Det får især en betydning for investeringsvirksomheder, herunder ejendomsinvestorer og holdingvirksomheder, som forvalter betydelige midler og har betydelig gæld, men har få ansatte og en lav omsætning.
    Krav om revisorerklæring for virksomheder i særlige risikobrancher med en årlig nettoomsætning mellem 5-­8 mio. kr.
    • Krav om en uafhængig revisors erklæring efter eget valg for virksomheder i regnskabsklasse B i særlige risikobrancher med en årlig nettoomsætning mellem 5-8 mio. kr. i to på hinanden følgende regnskabsår, som efter de gældende regler kan fravælge revision.
    • De omfattede virksomheder kan selv vælge, om det skal være en erklæring om assistance, review, udvidet gennemgang eller revision af årsregnskabet.
    • Ved erklæring om assistance efter denne bestemmelse skal revisor være uafhængig, hvilket efter revisorloven ikke er et krav ved erklæring om assistance.
    • Brancherne identificeres via den officielle branchekode i CVR-registret. Der lægges i den politiske aftale op til følgende 11 risikobrancher: 1) Vejgodstransport, 2) Flytteforretninger, 3) Restauranter, 4) Pizzarier, Grillbarer, Isbarer m.v., 5) Event catering, 6) Anden restaurationsvirksomhed, 7) Caféer, værtshuse, diskoteker m.v., 8) Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser, 9) Webportaler, 10) Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser og 11) Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser.
    • Virksomheder, der bliver omfattet af kravet om en revisorerklæring, skal ikke registrere det i Erhvervsstyrelsens systemer, men ved indberetning af årsrapporten foretages automatisk kontrol af, om virksomheden overholder kravet.
    Mulighed for at påbyde revision ved væsentlige fejl eller mangler i virksomhedens bogføring
    • Hvis Erhvervsstyrelsen ved en kontrol har konstateret væsentlige fejl eller mangler i virksomhedens bogføring, kan virksomheden blive påbudt revision af årsrapporten.
    • Ved påbud om revision kan virksomheden som udgangspunkt selv vælge mellem udvidet gennemgang eller revision, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om andet.
    Suspension af muligheden for at fravælge revision i flere tilfælde
    • Det tilføjes til den nugældende bestemmelse herom, at også ved bødeforlæg eller dom for overtrædelse af hvidvasklovgivningen, sker der suspension af muligheden for at fravælge revision.
    • Det vil heller ikke være muligt at fravælge revision, hvis et ledelsesmedlem inden for de seneste to år har været pålagt konkurskarantæne.
    Oplysningen i årsrapporten om det gennemsnitlige antal ansatte skal angives, selvom det er 0
    • Det præciseres, at oplysningen i virksomhedens årsrapport om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret også skal angives, selvom der er 0 ansatte.
    • Det indføres for at kunne måle virksomhedens størrelsesgrænser og for effektivt at kunne håndhæve krav om revisionspligt og revisorinvolvering samt indplacering i årsregnskabslovens regnskabsklasser.

    I udkastet til lovforslaget lægges der op til, at ovennævnte ændringer om øget revisorinddragelse ved regnskabsaflæggelsen har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere.

     

  • Skærpede krav til måltal og politikker for det underrepræsenterede køn

    I 2012 blev der vedtaget regler i bl.a. selskabsloven og årsregnskabsloven om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i virksomheder omfattet af regnskabsklasse C stor og D. Styrelsen anfører, at lovkravets effekt har været begrænset, hvorfor regeringen har fremsat dette nye lovforslag, som igen skal sætte fokus på og fremme en mere ligelig kønsfordeling i virksomhedernes ledelse samt skabe en øget åbenhed og gennemsigtighed om virksomhedernes arbejde hermed.

    Forslag Forslagets indhold
    Skærpede krav til virksomhedens måltal
    • Krav om at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedernes øvrige ledelsesniveauer – og ikke kun for det øverste ledelsesorgan, som i dag er omfattet af kravet.
    • Krav om at virksomhederne skal fastsætte et nyt og højere måltal, når det tidligere måltal er opnået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig kønsfordeling på 40/60 pct. er nået. Dette krav gælder både for måltallet for det øverste ledelsesorgan og for måltallet på de øvrige ledelsesniveauer.
    En mere struktureret rapportering i årsrapporten
    • Oplysningerne om måltal og aktuelle tal for kønssammensætningen af det øverste ledelsesorgan og virksomhedens øvrige ledelsesniveauer skal angives i en oversigt i ledelsesberetningen med angivelse af tal for det aktuelle år samt de fire foregående år – svarende til metoden for virksomhedens hoved- og nøgletalsoversigt.
    • Selvom virksomheden er undtaget fra at skulle opstille måltal, skal oversigten stadig medtages med angivelse af de aktuelle tal for kønssammensætningen.
    • Der foreslås samtidig en overgangsregel, så sammenligningstallene ikke skal gives fra første år, men alene fremadrettet.
    Øget gennemsigtighed om virksomhedens redegørelse
    • Redegørelsen for måltal og politikker kan fremadrettet kun placeres i ledelsesberetningen – og det kun i den omfattede virksomheds årsrapport.
    • Redegørelsen kan derfor ikke længere placeres på virksomhedens hjemmeside eller som en supplerende beretning i årsrapporten.
    • Desuden kan en dattervirksomhed ikke længere undlade at medtage oplysningerne i sin egen årsrapport og i stedet henvise til en redegørelse i koncernregnskabet, ligesom modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab, ikke længere kan opstille måltal og udarbejde politikker for koncernen som helhed. 
    Øget fokus på virksomhedens konkrete handlinger
    • Det tilføjes i det nye lovforslag, at der skal oplyses om de væsentligste konkrete handlinger foretaget i regnskabsåret for at opfylde de opstillede måltal for både det øverste ledelsesorgan og virksomhedens øvrige ledelsesniveauer samt for at omsætte virksomhedens politik til handling. Dette er medtaget for at skabe øget transparens om virksomhedens konkrete arbejde.
    Fast definition af, hvad der skal forstås ved en virksomheds øvrige ledelsesniveauer
    • Det defineres, at øvrige ledelsesniveauer skal forstås som de to ledelsesniveauer, der ligger under det centrale henholdsvis øverste ledelsesorgan (typisk bestyrelsen).
    • Det foreslås, at det første ledelsesniveau, under det centrale henholdsvis øverste ledelsesorgan, omfatter den samlede direktion, som ud over de ledelsesmedlemmer, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen, også kan omfatte en række andre ledelsesmedlemmer. Det foreslås, at det andet ledelsesniveau omfatter 25 ansatte med personaleansvar, som refererer direkte til direktionen.
    • Med denne definition skabes klarhed over, hvordan virksomhedens øvrige ledelsesniveauer identificeres og hvor mange af virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, som skal inkluderes i politikken.

    Der lægges op til, at ovennævnte ændringer vedrørende skærpede krav til måltal og politikker for det underrepræsenterede køn har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere. Ændringerne vil gælde for den samme gruppe af virksomheder, som allerede i dag er underlagt de eksisterende regler for redegørelse for kønsmæssig sammensætning, herunder også de finansielle virksomheder.

  • Øget digitalisering af bogføringsprocesser

    Den gældende bogføringslov er oprindeligt fra 1998, og med lovforslaget erstattes den af en mere moderne bogføringslov, der tager højde for udviklingen siden da. Der er med lovforslaget bl.a. fokus på at øge digitaliseringen af virksomhedens bogføringsprocesser. De væsentligste ændringer i forhold til den gældende bogføringslov er opsummeret nedenfor.

    Forslag Forslagets indhold
    Krav om digital opbevaring af regnskabsmateriale og sikkerhedskopi heraf
    • Den digitale opbevaring kan ske enten hos virksomheden selv eller hos en tredjepart og kan også være opbevaring på en server eller i en cloud-løsning.
    • Registreringerne i bogføringen skal ske digitalt, og virksomheden skal senest 10 arbejdsdage efter registreringen sørge for, at dokumentationen for registreringen, dvs. fakturaen eller bilaget, foreligger digitalt.
    • Der gives mulighed for, at Erhvervsstyrelsen i en bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation. Det kan være et kontroversielt punkt i lovforslaget, da det – som det p.t. er formuleret – tilsyneladende giver Erhvervsstyrelsen mulighed for – via en bekendtgørelse – at bestemme, hvilke it-systemer m.v. der kan anvendes i forbindelse med bogføring. 
    Undtagelse fra digitalisering for helt små virksomheder
    •  Der lægges op til, at helt små virksomheder med personlig hæftelse, som ikke har pligt til at udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven, og hvor nettoomsætningen i to på hinanden følgende indkomstår ikke overstiger 300.000 kr., undtages fra en række af de foreslåede krav til digitalisering af bogføringen.
    • For disse virksomheder videreføres det gældende krav om, at regnskabsmateriale skal opbevares i 5 år, og opbevaringen kan som i dag ske på papir.
    Indførelse af risikobaseret bogføringskontrol
    • Risikobaseret bogføringskontrol målrettes dels nystiftede virksomheder, som endnu ikke har indsendt deres første årsrapport, og virksomheder, der har fravalgt revision.
    • Erhvervsstyrelsen får for disse virksomheder mulighed for at kræve oplysninger om bogføringen, og at virksomheden indsender en erklæring afgivet af en godkendt revisor om virksomhedens bogføring.
    • Hvis erklæringen påviser grove fejl og mangler, kan styrelsen påbyde virksomheden at forbedre bogføringen eller pålægge virksomheden revisionspligt. Erhvervsstyrelsen kan oversende virksomheden til tvangsopløsning, hvis et påbud om forbedring eller revision ikke efterleves, eller hvis de krævede oplysninger ikke indsendes rettidigt.
    Indførsel af et markant forhøjet bødeniveau
    • Indførsel af et markant forhøjet bødeniveau med mulighed for bøder op til 1,5 mio. kr., hvis virksomheden hverken kan stille det originale, digitale regnskabsmateriale eller den digitale sikkerhedskopi til rådighed for myndigheder, der har hjemmel til at få indsigt heri.
    Øvrige væsentlige ændringer
    • Forenklede krav til virksomheders beskrivelse af deres procedurer for registrering af transaktioner og opbevaring af regnskabsmateriale.
    • Dokumentation for faktuelle oplysninger i ledelsesberetningen omfattes af definitionen på regnskabsmateriale.
    • Det præciseres, at en virksomhed skal foretage de afstemninger af bogføringen, der er nødvendige for at sikre, at der foreligger et opdateret grundlag for lovpligtige indberetninger eller angivelser vedrørende skatter, afgifter, års- og delårsrapporter samt moms. Dette skal ske senest på datoen for udløbet af fristerne for de lovpligtige indberetninger og angivelser.

    Det foreslås, at den nye bogføringslov træder i kraft 1. juli 2022. Kravet om, at registreringer i bogføringen skal foretages digitalt og kravene om digital opbevaring af regnskabsmateriale får dog først virkning for regnskabsmateriale, der vedrører økonomiske transaktioner, der finder sted i regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller derefter, medmindre regnskabsmaterialet allerede forefindes digitalt.

    Hvis en virksomhed på tidspunktet for lovens ikrafttræden har regnskabsmateriale, der vedrører regnskabsåret 2020, skal virksomheden gemme materialet til udgangen af 2025. I det omfang dette materiale ikke foreligger digitalt, indføres der med forslaget ikke en pligt til at omdanne materialet til digital form. Med forslaget skal virksomheden således ikke til at omdanne ældre papirbaseret regnskabsmateriale til digital form.

Lovforslagene fremsættes i februar 2022

De ovennævnte lovforslag forventes fremsat i Folketinget i februar 2022, hvorfor de ikke forventes at få nogen betydning for kalenderårsregnskaberne for 2021. Lovforslagene kan således først forventes vedtaget i løbet af foråret 2022. Vi følger fortsat udviklingen og følger op med nærmere information, når lovforslagene er endeligt fremsat i Folketinget.

På nuværende tidspunkt ligger begge udkast til lovforslag til høring på høringsportalen:

Høringsportalen - Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn

Høringsportalen - Ændringer til bogføringsloven og årsregnskabsloven

Sammendrag

I 2022 er der udsigt til særligt to lovforslag, som får betydning for de nugældende danske regler på regnskabsområdet, og Erhvervsstyrelsen har nu udarbejdet udkast til de pågældende lovforslag. Ændringerne vedrører i hovedtræk fire forhold: Forlænget frist for indberetning af årsrapporten, øget revisorinddragelse ved regnskabsaflæggelsen, skærpede krav til måltal og politikker for det underrepræsenterede køn og øget digitalisering af bogføringsprocesser. Begge lovforslag forventes fremsat i Folketinget i februar 2022.

Om denne artikel

Af Ditte Mosegaard Jørgensen

Senior Manager i EY Danmarks faglige afdeling for finansiel rapportering

Regnskabsfaglig specialist med fokus på rådgivning inden for årsregnskabsloven og faglig nyhedsformidling.

Related topics Assurance