10 jun. 2022
Kvinde med hat på ser op mod himlen

Behandling af going concern-udfordringer i regnskabet

Af Ditte Mosegaard Jørgensen

Senior Manager i EY Danmarks faglige afdeling for finansiel rapportering

Regnskabsfaglig specialist med fokus på rådgivning inden for årsregnskabsloven og faglig nyhedsformidling.

10 jun. 2022
Relaterede emner Assurance

Når en virksomhed oplever usikkerhed om den fremtidige drift, er der en række regnskabsmæssige overvejelser, virksomheden skal gøre sig.

Opsummering: 
  • Når virksomheden oplever udfordringer med going concern, kan dette i hovedtræk inddeles i to forskellige scenarier rent regnskabsmæssigt.
  • Der kan opstå en væsentlig usikkerhed om, hvorvidt virksomheden opfylder going concern-forudsætningen, hvilket skal oplyses i årsrapporten.
  • Hvis ledelsen alternativt anser det som urealistisk, at virksomheden kan fortsætte driften, skal virksomheden aflægge årsregnskabet efter realisationsprincippet.

En række virksomheder har oplevet økonomiske udfordringer i løbet af 2021 og i den første halvdel af 2022, hvilket for nogle virksomheder yderligere har medført usikkerhed om den fortsatte drift. Sådanne overvejelser vil ofte have stor betydning for regnskabsaflæggelsen. Hertil kommer, at going concern-udfordringer tilmed er et komplekst regnskabsmæssigt forhold at vurdere, da det handler om forventninger til fremtiden.

I denne artikel belyser vi de overordnede overvejelser, som virksomheder skal gøre sig, når der opstår usikkerhed om den fremtidige drift. Overvejelser, som ofte opstår i hyppigere grad for de årsrapporter, som aflægges her allersidst i regnsskabssæsonen.

Vurdering af going concern

Der skal ved hver regnskabsaflæggelse foretages en vurdering af, om virksomheden forventes at kunne fortsætte driften i minimum 12 måneder fra balancedagen. Perioden er dog ikke begrænset til de kommende 12 måneder.

Vurderingen skal opdateres med alle tilgængelige informationer frem til godkendelsen af årsregnskabet. Det indbefatter desuden, at forhold vedrørende virksomhedens going concern-situation, som opstår efter balancedagen, altid betragtes som regulerende begivenheder, som der skal tages hensyn til ved regnskabsaflæggelsen. Det gælder også, selvom det er ledelsen, der efter balancedagen selv træffer beslutning om fx en solvent likvidation, idet denne beslutning ændrer ved forudsætningen om going concern.

Det centrale ved vurdering af virksomhedens going concern-situation er virksomhedens likviditetsmæssige situation, og grundlaget for denne vurdering vil normalt bestå af et likviditetsbudget for det kommende år samt en vurdering af virksomhedens lånefaciliteter og finansiering i øvrigt.

Når virksomheden oplever udfordringer med going concern, kan dette i hovedtræk inddeles i to forskellige scenarier, som vi gennemgår nedenfor:

  • Væsentlig usikkerhed vedrørende going concern
  • Going concern-forudsætningen er ikke opfyldt.

Væsentlig usikkerhed vedrørende going concern

Hvis virksomheden har oplevet økonomiske udfordringer, som skaber tvivl om den fortsatte drift, kan der opstå en væsentlig usikkerhed om, hvorvidt virksomheden opfylder going concern-forudsætningen. Hvis ledelsen vælger at udarbejde årsregnskabet under en forudsætning om going concern på trods af denne væsentlige usikkerhed, skal der i en note i årsregnskabet og i ledelsesberetningen gives yderligere oplysninger om de væsentlige usikkerheder. Disse oplysninger skal gøre det muligt for regnskabsbrugerne at forstå de forudsætninger, overvejelser og vurderinger, som ledelsen har lagt til grund for deres vurdering af, at going concern-forudsætningen er opfyldt.

Going concern-forudsætningen er ikke opfyldt

Hvis forudsætningen om going concern bringes så meget i tvivl, at ledelsen anser det som urealistisk, at virksomheden kan fortsætte driften, skal virksomheden aflægge årsregnskabet efter realisationsprincippet, hvor aktiver og forpligtelser måles til de værdier, som de forventes at kunne realiseres til. Det har fx en betydning i forhold til vurderingen af nedskrivningsbehov for anlægsaktiver, varebeholdninger og igangværende arbejder for fremmed regning, ligesom der kan blive tale om at foretage fornødne hensatte forpligtelser til besluttet omstrukturering og til tabsgivende kontrakter. Herudover kan præsentationen og klassifikationen af poster ændre sig, fx hvis visse forpligtelser skal indfries forud for det aftalte forfaldstidspunkt.

Hvis ledelsen enten før eller efter balancedagen, men inden godkendelse af årsrapporten har truffet beslutning om at træde i solvent likvidation, betyder det ligeledes, at going concern-forudsætningen ikke er opfyldt, hvorfor årsregnskabet også i dette tilfælde skal aflægges efter realisationsprincippet.

Når årsregnskabet aflægges efter realisationsprincippet, skal dette beskrives i såvel ledelsesberetningen som i en note til årsregnskabet, fx under afsnittet om anvendt regnskabspraksis. Der er ikke tale om en ændring i anvendt regnskabspraksis, men derimod sker der tilpasning af målingen af aktiver og passiver til realisationsværdier inden for virksomhedens eksisterende regnskabspraksis.

Når der ikke er væsentlig usikkerhed vedrørende going concern

Også for virksomheder, hvor der ikke vurderes at være væsentlig usikkerhed vedrørende going concern, kan det være relevant at oplyse om forventningerne til den fremtidige drift i årsregnskabet og ledelsesberetningen. Det er fx relevant, hvis tallene i årsrapporten signalerer væsentlig usikkerhed om den fremtidige drift, uden at dette er tilfældet. Det kunne eksempelvis være tilfældet for en dattervirksomhed, som har udsigt til væsentlige likviditetsmæssige udfordringer, men som samtidig har modtaget en stærk støtteerklæring fra sin modervirksomhed, som indestår for dattervirksomhedens forpligtelser. Dette forhold kan være relevant at oplyse i årsrapporten, da en regnskabslæser ellers kunne blive efterladt med det indtryk, at virksomheden ikke opfylder going concern-forudsætningen.

Ønsker du mere indsigt?

Hvis du ønsker mere indsigt i den regnskabsmæssige behandling af going concern, kan du læse mere i vores publikation Indsigt i årsregnskabsloven i afsnit 13.5 Begivenheder efter balancedagen i relation til going concern-forhold samt i afsnit 44.2 Going concern-vurdering, som uddyber den regnskabsmæssige behandling af going concern-udfordringer.

Denne nyhed er en del af serien Indsigt i Indsigt, som er regnskabsnyheder med fokus på aktuelle regnskabsemner og praktiske problemstillinger, som er relevante for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Vi henviser til publikationen Indsigt i årsregnskabsloven for yderligere omtale af de enkelte emner. Vi samler artiklerne på vores side om Årsregnskabsloven under Indsigt i Indsigt.

Sammendrag

Der skal ved hver regnskabsaflæggelse foretages en vurdering af, om virksomheden forventes at kunne fortsætte driften i minimum 12 måneder fra balancedagen, og going concern-udfordringer kan have stor betydning for regnskabsaflæggelsen. Når virksomheden oplever udfordringer med going concern, kan dette i hovedtræk inddeles i to forskellige scenarier rent regnskabsmæssigt. Der kan opstå en væsentlig usikkerhed om, hvorvidt virksomheden opfylder going concern-forudsætningen, hvilket skal oplyses i årsrapporten. Hvis ledelsen alternativt anser det som urealistisk, at virksomheden kan fortsætte driften, skal virksomheden aflægge årsregnskabet efter realisationsprincippet.

Om denne artikel

Af Ditte Mosegaard Jørgensen

Senior Manager i EY Danmarks faglige afdeling for finansiel rapportering

Regnskabsfaglig specialist med fokus på rådgivning inden for årsregnskabsloven og faglig nyhedsformidling.

Related topics Assurance