7 feb. 2022
De 10 vigtigste danske regnskabsnyheder fra 2021

De 10 vigtigste danske regnskabsnyheder fra 2021

Af Ditte Mosegaard Jørgensen

Senior Manager i EY Danmarks faglige afdeling for finansiel rapportering

Regnskabsfaglig specialist med fokus på rådgivning inden for årsregnskabsloven og faglig nyhedsformidling.

7 feb. 2022
Relaterede emner Assurance

Vi sætter fokus på de 10 vigtigste danske regnskabsnyheder fra 2021, som det er værd at være opmærksom på i den igangværende regnskabssæson. 

I løbet af 2021 blev der ikke vedtaget en eneste ændring til årsregnskabsloven, og i modsætning til årsregnskaberne for 2020, hvor der trådte en række ændringer i kraft, træder der for årsregnskaberne 2021 kun ganske få ændringer i kraft. Til gengæld var 2021 et år præget af en række nye vejledninger og nye fortolkninger af de gældende regler, som kan have en væsentlig betydning for mange årsrapporter.

Vi sætter her fokus på de 10 vigtigste danske regnskabsnyheder fra 2021.

1) Regnskabsmæssige udfordringer som følge af COVID-19

COVID-19-pandemien har haft en væsentlig indvirkning på mange virksomheder, og flere virksomheder vil fortsat i 2022 stå over for en række udfordringer ved udarbejdelse af årsrapporten for 2021. I denne nyhed giver vi et overblik over de mest centrale udfordringer, som virksomhederne skal være opmærksomme på. Det vedrører værdiansættelse af aktiver, going concern-overvejelser, oplysninger i ledelsesberetningen, modtagne og tilbagebetalte kompensationsbeløb, særlige poster og indberetningsfristen for årsrapporten. Læs mere.

2) Behandling af skattekontoen i regnskabet

Mange virksomheder har på grund af den særlige COVID-19-situation fået et større indestående på deres skattekonto. Det afføder spørgsmålet om, hvordan indestående beløb skal præsenteres i årsregnskabet, herunder om indestående beløb må modregnes i skyldige skattebeløb, og om de skal klassificeres som tilgodehavender eller likvide beholdninger. I denne artikel giver vi svarene herpå. Læs mere.

3) Vejledning om kapitalandele i kapitalinteresser

Ved den seneste større ændring af årsregnskabsloven fra 2020 blev der introduceret en ny type af kapitalandele, benævnt kapitalinteresser. Erhvervsstyrelsen har i 2021 udsendt en ny vejledning, der skal hjælpe virksomhederne med at forstå og anvende årsregnskabslovens nye regler om kapitalinteresser, herunder vejledning om, hvornår en kapitalandel skal klassificeres som en kapitalinteresse, og hvordan denne type kapitalandel håndteres i regnskabet. Læs mere.

4) Ny fortolkning vedrørende værdiansættelse af renteswaps i årsregnskabet

I 2021 har Erhvervsstyrelsen gennem vejledninger anført en ny fortolkning af, hvordan renteswaps skal værdiansættes i regnskabet. Den nye fortolkning betyder i hovedtræk, at der ved værdiansættelsen af renteswaps skal tages højde for virksomhedens egen kreditrisiko. Historisk set har langt de fleste virksomheder under årsregnskabsloven anvendt den af banken opgjorte værdi, men den kan fremadrettet kun anvendes, hvis effekten af kreditrisikoen vurderes at være uvæsentlig. Læs mere.

5) Behandling af indefrosne feriemidler i regnskabet

For de virksomheder, som har valgt at beholde indefrosne feriemidler i eget regi, er der særligt to regnskabsmæssige forhold at være opmærksom på. Dels skal det vurderes, om midlerne skal præsenteres som kort- eller langfristet gæld i balancen. Derudover skal der foretages indeksering af feriemidlerne fra 1. september 2020 og til og med den måned, hvor der sker indbetaling til feriefonden, hvilket sker med en indekseringssats, som løbende fastsættes. Læs mere.

6) Fokusområder for virksomheder i regnskabsklasse C

Erhvervsstyrelsen har i 2021 udgivet et notat på baggrund af en stikprøvekontrol af årsrapporter i regnskabsklasse C, med særlig fokus på overholdelse af oplysningskrav i årsregnskabsloven. Notatet kan betragtes som en vejledning til alle virksomheder i regnskabsklasse C med henblik på, at de enkelte virksomheder kan vurdere, om de konstaterede forhold fra kontrollen er relevante for dem. Notatet har fokus på oplysningskrav til ledelsesberetningen, anvendt regnskabspraksis og koncernregnskaber. Læs mere.

7) Redegørelse for dataetik i ledelsesberetningen

Virksomheder i regnskabsklasse C stor og D skal fra og med regnskabsår, der begynder 1. januar 2021 eller senere, redegøre for deres politik for dataetik i ledelsesberetningen. Kravet om redegørelse for dataetik er bygget op om et såkaldt følg eller forklar-princip, og de omfattede virksomheder skal redegøre for enten virksomhedens politik for dataetik eller baggrunden for, at virksomheden ikke har en politik for dataetik. Vi giver her et overblik over dette nye krav, og hvordan det opfyldes. Læs mere.

8) Opdateret vejledning om redegørelse for samfundsansvar

Der er fortsat stor fokus på virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar, herunder også i Erhvervsstyrelsens kontroller. Erhvervsstyrelsen har i 2021 udsendt en opdateret vejledning om denne redegørelse, som bl.a. tager højde for, at der med virkning for 2020-årsrapporterne skete en række mindre ændringer og præciseringer i årsregnskabslovens krav til redegørelsen. Læs mere.

9) Gennemgribende ændringer på vej til rapportering om bæredygtighed

Når vi ser fremad, er der helt nye og gennemgribende ændringer på vej til virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar i form af EU's nye bæredygtighedsdirektiv. Det nye direktiv forventes at træde i kraft for regnskabsåret 2023, og det indeholder omfattende krav til virksomheders ikke-finansielle rapportering. De nye krav forventes at gælde for alle virksomheder i regnskabsklasse C stor og D. Allerede for regnskabsåret 2021 træder enkelte nye rapporteringskrav dog i kraft for børsnoterede virksomheder, der opfylder årsregnskabslovens størrelseskrav til store virksomheder, og som samtidig har et gennemsnitligt antal ansatte på minimum 500. Læs mere.

10) Ændringer i dansk lovgivning på regnskabsområdet i 2022

I 2022 er der udsigt til nye lovforslag, som får betydning for de nugældende danske regler på regnskabsområdet. Erhvervsstyrelsen har udarbejdet udkast til de pågældende lovforslag, og ændringerne vedrører i hovedtræk følgende fire forhold: Forlænget frist for indberetning af årsrapporten, øget revisorinddragelse ved regnskabsaflæggelsen, skærpede krav til måltal og politikker for det underrepræsenterede køn og øget digitalisering af bogføringsprocesser. Lovforslagene forventes fremsat i Folketinget i februar 2022. Få her et indblik i de foreslåede ændringer. Læs mere.

Øvrige nyheder og værktøjer

Ovenfor har vi henvist til 10 udvalgte regnskabsnyheder fra 2021, som vi finder særligt relevante for den igangværende aflæggelse af årsrapporter efter årsregnskabsloven. Hvis du ønsker et indblik i flere af vores nyheder, finder du dem alle samlet under Årsregnskabsloven.

På denne side finder du også vores tre centrale værktøjer til brug for regnskabsaflæggelsen, som omfatter vores populære opslagsværk "Indsigt i årsregnskabsloven", årsrapportmodeller for forskellige regnskabsklasser og en regnskabstjekliste. Læs mere om de tre værktøjer.

Sammendrag

I løbet af 2021 blev der ikke vedtaget en eneste ændring til årsregnskabsloven, men til gengæld var 2021 et år præget af en række nye vejledninger og nye fortolkninger af de gældende regler, som kan have en væsentlig betydning for mange årsrapporter. Det vedrører bl.a. håndtering af skattekontoen, kapitalinteresser, renteswaps og indefrosne feriemidler i regnskabet. Det vedrører også afsnittene om redegørelse for samfundsansvar og dataetik i ledelsesberetningen.

Om denne artikel

Af Ditte Mosegaard Jørgensen

Senior Manager i EY Danmarks faglige afdeling for finansiel rapportering

Regnskabsfaglig specialist med fokus på rådgivning inden for årsregnskabsloven og faglig nyhedsformidling.

Related topics Assurance