10 minutters læsetid 28 jul. 2021

            Skygge af fly over skov

Sådan bliver EU's nye bæredygtighedsdirektiv banebrydende

Forfattere
Peter Wollmert

EY EMEIA Assurance Leader

Senior Assurance leader. Promoting quality and effectiveness in corporate reporting and the audit. Advocate for the future of the accounting profession. Passionate runner and scuba diver.

Andrew Hobbs

EY EMEIA Public Policy Leader

Public policy leader focusing on talent, technology, corporate governance and corporate reporting. Father of four, cyclist and dabbling homebrewer.

Lokal kontakt

Head of Climate Change and Sustainability Services, Partner, EY Danmark

Erfaren rådgiver, der arbejder for at styrke virksomheders indsats for bæredygtighed og samfundsansvar.

10 minutters læsetid 28 jul. 2021
Relaterede emner Assurance Sustainability

Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering udgør en niveauændring i rapporteringskravet og i sikkerheden for ikke-finansielle oplysninger.

Kort fortalt

  • EU's direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) udgør en ændring af det eksisterende direktiv om ikke-finansiel rapportering (NFRD).
  • CSRD udvider omfanget af bæredygtighedsemner, og kræver, at alle store og børsnoterede EU-virksomheder indfører obligatoriske standarder for bæredygtighedsrapportering.
  • Virksomheder skal rapportere i overensstemmelse med obligatoriske EU-standarder for bæredygtighedsrapportering og levere ekstern sikkerhed for bæredygtighedsoplysninger.

Den 21. april 2021 offentliggjorde Europa-Kommissionen et forslag om et Direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD), der udgør en ændring af det eksisterende Direktiv om ikke-finansiel rapportering (NFRD).

Det reviderede direktiv understøtter den europæiske grønne pagt, et sæt politiske foranstaltninger, der har til formål at bekæmpe klimakrisen ved at omdanne EU til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi uden nettoudledninger af drivhusgasser inden 2050. Desuden er direktivet en del af den større bæredygtige finansieringspakke, der understøtter den grønne pagt ved at hjælpe med at kanalisere private investeringer bag overgangen til en klimaneutral økonomi.

Den bæredygtige finansieringspakke omfatter EU-taksonomien (med delegeret retsakt om klima), der indeholder afklaring vedrørende de økonomiske aktiviteter, der bidrager mest til et opfylde EU's miljømål. Herudover indeholder pakken seks ændrede delegerede retsakter, der skal sikre, at finansvirksomheder inddrager bæredygtighed i deres procedurer og investeringsrådgivning til klienter.

Direktivforslagets omfang

Direktivforslagets omfang vil blive udvidet til at gælde for flere enheder:

  • For det første vil det gælde for alle virksomheder, der er noteret på EU's regulerede markeder, med undtagelse af mikrovirksomheder1 Selvom børsnoterede SMV'er2 er omfattet, har de indtil 1. januar 2026 til at overholde rapporteringskravene.
  • For det andet vil det gælde for en "stor virksomhed", der enten er en EU-virksomhed eller et EU-datterselskab af en ikke-EU-virksomhed. En "stor virksomhed" er et defineret begreb i regnskabsdirektivet2 , og betyder en enhed, der opfylder to af de følgende tre kriterier: nettoomsætning på mere end €40 mio., balanceaktiver på mere end €20 mio. og mere end 250 ansatte.
  • Som en tredje kategori vil CSRD også omfatte forsikringsvirksomheder og kreditinstitutter, uanset deres juridiske form.

Der er også undtagelser for anvendelsen af CSRD. Især vil et datterselskab være undtaget, hvis moderselskabet medtager datterselskabet i sin rapporter, der er i overensstemmelse med CSRD. Som nævnt ovenfor falder børsnoterede mikrovirksomheder og ikke-børsnoterede SMV'er uden for anvendelsesområdet, men kan anvende bestemmelserne på frivillig basis.

Af hensyn til proportionalitetsprincippet vil Europa-Kommissionen vedtage obligatoriske bæredygtighedsrapporteringsstandarder for store virksomheder og separate, forholdsmæssige standarder for SMV'er. Mens SMV'er, der er noteret på regulerede markeder, vil skulle anvende de forholdsmæssige standarder fra 1. januar 2026, kan ikke-børsnoterede SMV'er stadig vælge at anvende dem på frivillig basis.

Taksonomi og CSRD: Carina Ohm, Head of CCaSS Denmark, fortæller om EU's nye taksonomidirektiv, der blandt andet definerer graden af virksomheders bæredygtighed. Kontakt Carina.

De 27 EU-lande forventes at indføre det nye direktiv i national lovgivning inden den 31. december 2022.

Tidsplaner

De 27 EU-lande forventes at indføre det nye direktiv i national lovgivning inden den 31. december 2022. Som følge heraf skal virksomheder, der falder inden for direktivets anvendelsesområde, overholde de ændrede regler for regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere.

SMV'er behøver ikke at begynde at rapportere i overensstemmelse med direktivet før tre år efter indførelsen, dvs. fra 1. januar 2026.


            Luftfoto af vandrensningsanlæg
(Chapter breaker)
1

Kapitel 1

Et EU-perspektiv på standarder for bæredygtighedsrapportering

Det nye direktivforslag har til formål at bringe bæredygtighedsrapportering på linje med finansiel rapportering.

Det foreslåede CSRD har til formål at sikre, at virksomheder offentligt videregiver tilstrækkelige oplysninger om de bæredygtighedsrisici og -muligheder, de står over for, samt de indvirkninger disse har på mennesker og miljø ("dobbelt væsentlighed"). Formålene med forslaget omfatter:

  • Krav om, at rapporterede oplysninger er i overensstemmelse med EU-reglerne, herunder EU-taksonomien, sammenlignelige, pålidelige og lette for brugerne at finde og gøre brug af med digitale teknologier
  • Formålet er at reducere unødvendige omkostninger og gøre virksomheder i stand til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter bæredygtighedsrapportering på en omkostningseffektiv måde

Det reviderede direktiv indeholder ændringer vedrørende fire eksisterende lovgivninger:

  • Regnskabsdirektivet
  • Gennemsigtighedsdirektivet
  • Revisionsdirektivet
  • Revisionsforordningen

Definition af EU's standarder for bæredygtighedsrapportering

Når virksomheder rapporterer i henhold til direktivet, skal de bruge et sæt nye standarder for bæredygtighedsrapportering, der er udviklet af European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG). EFRAG's foreslåede bæredygtighedsrapporteringsstandarder sigter mod at opfylde kravene fra en række forskellige interessenter. De vil være i overensstemmelse med konceptet "dobbelt væsentlighed", hvor perskektiver vedrørende både  "indvirkningsvæsentlighed" og "finansiel væsentlighed" finder ligeværdig anvendelse. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds udtalelse om den tekniske rådgivning fra EFRAG er påkrævet, før standarderne vedtages. EFRAG's ansvar vil omfatte:

  • Udvikling af forslag til gensidig styrkelse af samarbejdet mellem globale initiativer og EU-initiativer til fastsættelse af standarder
  • Udarbejdelse af en detaljeret køreplan for udvikling af nye bæredygtighedsstandarder
  • Offentliggørelse af anbefalinger til mulige ændringer af EFRAG'S styring og finansiering, herunder en anbefaling om en søjle for bæredygtighedsrapportering, der skal oprettes sideløbende med den eksisterende søjle for finansiel rapportering

Kommissionen sigter mod at vedtage et første sæt EFRAG-udviklede standarder for bæredygtighedsrapportering senest den 31. oktober 2022.

Dette vil specificere de oplysninger, som virksomheder bør videregive med hensyn til rapportering og bæredygtighed, samt eventuelle yderligere oplysningsforpligtelser for finansielle markedsdeltagere. Desuden sigter Kommissionen mod at vedtage et andet sæt rapporteringsstandarder inden 31. oktober 2023, der angiver supplerende bæredygtighedsoplysninger, som virksomheder bør rapportere om, herunder sektorspecifikke overvejelser.

Kommissionen vil gennemgå standarderne hvert tredje år, efter at direktivet træder i kraft, for at tage højde for nye udviklinger, f.eks. internationale standarder.


            Landbrugsingeniør , der arbejder i drivhuset
(Chapter breaker)
2

Kapitel 2

Direktivforslag: konsekvenser og forventninger

CSRD repræsenterer et paradigmeskift inden for virksomhedsrapportering.

CSRD repræsenterer et stort skridt inden for virksomhedsrapportering med vidtrækkende konsekvenser for individuelle virksomheder såvel som for fremtidens bæredygtighedsrapportering, både i Europa og globalt. Virksomheder, tilsynsmyndigheder, standard-sættere og revisorer vil alle skulle afsætte betydelig tid og ressourcer til at forberede implementeringen af direktivet – inden for en kort tidsramme på under to år. Der vil være visse forventninger fra virksomhederne, såsom:

  • Videregivelse af flere bæredygtighedsrelaterede oplysninger end før om deres forretningsmodeller, strategi og forsyningskæder
  • Levering af oplysninger, som investorer kan sammenligne med tilsvarende virksomheder med forventede kapitalstrømme i forhold til virksomheder, der reelt demonstrerer stærk bæredygtighed
  • Transformering af virksomhedernes tilgang til deres egne beslutningsprocesser og måden, de deler deres historie med deres interessenter

Forberedelse til en effektiv implementering

I betragtning af direktivets betydning og den tid, det kræver, er det afgørende, at virksomheder begynder at forberede sig på implementering fra starten af 2022, hvor standardudkastene bliver tilgængelige til offentlig høring.

Virksomhederne bliver nødt til at overveje, hvordan de vil identificere og indhente bæredygtighedsrelaterede oplysninger, styre risici i forhold til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse (ESG), udarbejde politikker og opsætte mål og KPI'er  med mulighed for at reevaluere deres relevans.  Virksomhederne skal også holde sig ajour med eventuelle resultater, fortolkninger og kommunikation fra EFRAG i løbet af processen for fastsættelse af standarder med henblik på tidligt at få overblik over, hvordan standarderne sandsynligvis kommer til at se ud.

Omkostninger

Det forventes, at cirka 49.000 virksomheder fremover skal rapportere bæredygtighedsoplysninger, sammenlignet med 11.600 i øjeblikket4. Selv om EU's forslag sigter mod at "reducere de unødvendige omkostninger ved bæredygtighedsrapportering for virksomheder", anslås det, at rapportudarbejderne kommer til at afholde betydelige engangsomkostninger samt tilbagevendende årlige omkostninger for at overholde direktivet.

Forslaget understreger, at virksomhederne allerede står over for en voksende regning for levering af bæredygtighedsoplysninger som følge af interessentefterspørgsel. Derfor vil virksomhederne potentielt kunne realisere besparelser ved at anvende standarderne, afhængig af deres størrelse, da standarderne fjerner behovet for yderligere informationsanmodninger.

Konsekvensanalyse

49.000

virksomheder vil skulle rapportere bæredygtighedsoplysninger fremover, sammenlignet med 11.600 virksomheder på nuværende tidspunkt.

Bæredygtighedsrapportering for SMV'er

Børsnoterede SMV'er forventes kun at levere bæredygtighedsrapportering, der står i rimeligt forhold til deres størrelse og ressourcer, og da dette er et stort skridt for SMV'er, kan det lette overgangen at søge professionel hjælp fra eksterne parter.

Hvad virksomheder skal gøre i praksis

Virksomheder, der falder inden for anvendelsesområdet for det foreslåede direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering, skal foretage nogle væsentlige ændringer i, hvordan de udarbejder og videregiver oplysninger om bæredygtighed.

Ledelsen skal:

Levere yderligere oplysninger

Alle oplysninger vedrørende bæredygtighed bør have både et fremad- og bagudrettet perspektiv og bør være kvalitative og kvantitative. De bør også overveje korte, mellemlange og langsigtede tidshorisonter, og overveje hele virksomhedens værdikæde.

Rapportere i overensstemmelse med nye standarder for bæredygtighedsrapportering

Virksomheder vil bruge de nye standarder for bæredygtighedsrapportering til at videregive oplysninger som en del af deres ledelsesrapport, og dermed give brugerne af rapporten et integreret overblik over deres indvirkning og ydeevne.

Bruge digital mærkning

For at gøre det lettere for brugere at søge efter, og maskiner at læse, deres bæredygtighedsoplysninger, skal virksomheder udarbejde både deres regnskaber og deres ledelsesrapport i et enkelt XHTML-format, og mærke bæredygtighedsoplysninger i overensstemmelse med en digital taksonomi.


            Forretningskvinder, som tænker på fremtiden
(Chapter breaker)
3

Kapitel 3

Udvikling i revisionsudvalgs og revisorers roller

Revisionsudvalg og revisorer kommer til at føre tilsyn med nye rapporteringsprocesser og overvåge effektiviteten af systemer og kontrolprocedurer.

Revisionsudvalg vil have et større ansvar i henhold til det nye direktiv. Samtidig med overvågning af virksomhedens bæredygtighedsrapporteringsproces og indsendelse af anbefalinger med henblik på at sikre integriteten af virksomhedens bæredygtighedsoplysninger, skal de:

  • Overvåge effektiviteten af virksomhedens interne kvalitetskontrol- og risikostyringssystemer og den interne revisionsfunktion
  • Overvåge sikringen af årlig og konsolideret bæredygtighedsrapportering
  • Informere virksomhedens bestyrelse eller tilsynsråd om resultatet af sikringen af bæredygtighedsrapportering
  • Gennemgå og overvåge de lovpligtige revisorer eller revisionsfirmaers uafhængighed

Revisorers rolle

I henhold til direktivforslaget vil det være et krav, at virksomhedens lovpligtige revisor eller en uafhængig leverandør af revisionstjenester leverer begrænset sikring vedrørende en virksomheds rapporterede bæredygtighedsoplysninger.

Alle leverandører af sikring for bæredygtighedsoplysninger skal være underlagt det samme høje niveau af standarder, kvalifikationer, objektivitet, uafhængighed, etik, kvalitetssikring og tilsyn som lovpligtige revisorer af regnskaber aktuelt er underlagt.

Tilsyn og håndhævelse

EU-landene vil blive forpligtet til at udvide deres nuværende rammer for offentligt tilsyn med lovpligtige revisorer og revisionsfirmaer til at dække sikring af bæredygtighedsrapportering.

De personer i virksomheden, der er ansvarlige for årsrapporten, skal efter bedste vidende bekræfte, at ledelsesrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med standarderne for bæredygtighedsrapportering.

Konklusion

Fremover vil EU's CSRD bidrage til et fuldt ud bæredygtigt økonomisk og finansielt system i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og FN's mål for bæredygtig udvikling. Med fremkomsten af ESG som et kritisk koncept for interessenter og organisationer vil alle store og børsnoterede virksomheder i EU skulle foretage betydelige ændringer i, hvordan de videregiver bæredygtighedsoplysninger, hvilket fører til vidtrækkende ændringer, der vil styrke karakteren af virksomheders rapportering af resultater og regnskaber. Det første sæt bæredygtighedsrapporteringsstandarder forventes at blive udviklet allerede i oktober 2022.

Sammendrag

Det foreslåede direktiv for bæredygtighedsrapportering har til formål at sikre, at virksomheder videregiver tilstrækkelige oplysninger om de risici og problemer, de står over for i forhold til bæredygtighed, samt de indvirkninger disse har på mennesker og miljø. Alle store virksomheder og alle virksomheder, der er børsnoterede på EU-regulerede markeder, undtagen børsnoterede mikrovirksomheder, skal overholde direktivet, der træder i kraft d. 1. januar 2023. Børsnoterede små og mellemstore virksomheder (SMV'er) har en frist på yderligere tre år, før de skal overholde reglerne. Direktivet giver ledelsesgrupper, revisionsudvalg og lovpligtige revisorer et større ansvar.

Om denne artikel

Forfattere
Peter Wollmert

EY EMEIA Assurance Leader

Senior Assurance leader. Promoting quality and effectiveness in corporate reporting and the audit. Advocate for the future of the accounting profession. Passionate runner and scuba diver.

Andrew Hobbs

EY EMEIA Public Policy Leader

Public policy leader focusing on talent, technology, corporate governance and corporate reporting. Father of four, cyclist and dabbling homebrewer.

Lokal kontakt

Head of Climate Change and Sustainability Services, Partner, EY Danmark

Erfaren rådgiver, der arbejder for at styrke virksomheders indsats for bæredygtighed og samfundsansvar.

Related topics Assurance Sustainability