24 feb. 2022
Når bekendtgørelsen for kompensation ikke er udstedt på balancedagen

Når bekendtgørelsen for kompensation ikke er udstedt på balancedagen

Af Ditte Mosegaard Jørgensen

Senior Manager i EY Danmarks faglige afdeling for finansiel rapportering

Regnskabsfaglig specialist med fokus på rådgivning inden for årsregnskabsloven og faglig nyhedsformidling.

24 feb. 2022
Relaterede emner Assurance

Der opstår en særlig regnskabsmæssig problemstilling, hvis bekendtgørelsen for kompensationsordningen ikke foreligger på balancedagen.

Opsummering: 
  • I december 2021 blev der indgået politiske aftaler om kompensationsordninger, hvor der ved årsskiftet endnu ikke var udstedt en tilhørende bekendtgørelse.
  • Effekten af nye bekendtgørelser skal normalt indregnes i årsregnskabet på det tidspunkt, hvor det er "så godt som sikkert", at de pågældende ændringer bliver vedtaget.
  • Ved denne vurdering er det vores opfattelse, at det tages med i betragtning, hvordan sammenlignelige kompensationsordninger tidligere er blevet modtaget i Folketinget og EU.

Den regnskabsmæssige behandling af såvel modtagne som tilbagebetalte kompensationsbeløb vil være en gængs problemstilling i mange årsregnskaber for 2021. Det har vi nærmere behandlet i nyheden Præsentation af modtagne og tilbagebetalte COVID-19-kompensationer. Der opstår dog en særlig regnskabsmæssig problemstilling, hvis bekendtgørelsen for kompensationsordningen ikke foreligger på balancedagen, hvilket vi ser nærmere på i denne artikel.

Når bekendtgørelsen ikke foreligger på balancedagen

I december 2021 blev der indgået politiske aftaler om kompensationsordninger, som ved årsskiftet endnu ikke var godkendt af EU-kommissionen, og hvor der derfor heller ikke var udstedt en tilhørende bekendtgørelse. Det omfattede fx kompensationsordningen vedrørende faste omkostninger gældende fra 1. december 2021, hvor der 31. december 2021 kun forelå en politisk aftale om ordningen, som først i februar 2022 har udmøntet sig i en bekendtgørelse.

Det rejser spørgsmålet om, i hvilken regnskabsperiode den forventede kompensation skal indregnes, og om en virksomhed i 2021-årsrapporten kan indregne et tilgodehavende og en indtægt i resultatopgørelsen for den forventede kompensation, som vedrører dækning af omkostninger i regnskabsåret 2021, selvom kun den politiske aftale – og ikke bekendtgørelsen - forelå på balancedagen 31. december 2021. Dette naturligvis under forudsætning af, at de forventede kriterier for at modtage kompensationen vurderes som opfyldte på balancedagen.

"Så godt som sikkert" på balancedagen

Erhvervsstyrelsen har tilkendegivet, at effekten af nye eller ændrede love og bekendtgørelser normalt skal indregnes i årsregnskabet på det tidspunkt, hvor det er "så godt som sikkert", at de pågældende ændringer bliver vedtaget og dermed har virkning for et udløbet regnskabsår. Det skal således vurderes, om det på balancedagen 31. december 2021 er "så godt som sikkert", at der udstedes den bekendtgørelse, som sikrer, at virksomheden vil modtage den pågældende kompensation.

Ved denne vurdering er det vores opfattelse, at det tages med i betragtning, hvordan sammenlignelige kompensationsordninger tidligere er blevet modtaget i Folketinget og EU, herunder at der tidligere har været en høj grad af politisk enighed om at støtte erhvervslivet med disse kompensationsordninger i forbindelse med diverse restriktioner, samtidig med at EU også tidligere har godkendt lignende kompensationsordninger.

Hvis der efter balancedagen og inden tidspunktet for regnskabsaflæggelse er sket EU-godkendelse og udstedt en bekendtgørelse vedrørende kompensationsordningen, kan dette efter vores vurdering være med til at sandsynliggøre, at vedtagelsen af kompensationsordningen var så godt som sikker på balancedagen.

I den nævnte situation, hvor bekendtgørelsen for en kompensationsordning er udstedt mellem balancedagen 31. december 2021 og regnskabsaflæggelsestidspunktet, er det vores holdning, at virksomheder på balancedagen kunne anse det for så godt som sikkert, at den pågældende politiske aftale blev udmøntet via en konkret bekendtgørelse, og at virksomhederne på denne baggrund kan indregne en forventet kompensation på balancedagen. Det skyldes, at detaljerne i en efterfølgende udstedt bekendtgørelse betragtes som en regulerende begivenhed, der bekræfter forholdet i form af den politiske aftale, som forelå på balancetidspunktet.

Ønsker du mere indsigt?

Hvis du ønsker mere indsigt i den regnskabsmæssige behandling af COVID-19-kompensationer, kan du læse mere i den nævnte artikel Præsentation af modtagne og tilbagebetalte COVID-19-kompensationer samt i vores publikation Indsigt i årsregnskabsloven i afsnit 44.14 Offentlige tilskud og kompensationsordninger, som gennemgår dette mere detaljeret. 

Denne nyhed er en del af serien Indsigt i Indsigt, som er regnskabsnyheder med fokus på aktuelle regnskabsemner og praktiske problemstillinger, som er relevante for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Vi henviser til publikationen Indsigt i årsregnskabsloven for yderligere omtale af de enkelte emner. Vi samler artiklerne på vores side om Årsregnskabsloven under Indsigt i Indsigt.

Sammendrag

Erhvervsstyrelsen har tilkendegivet, at effekten af nye eller ændrede love og bekendtgørelser normalt skal indregnes i årsregnskabet på det tidspunkt, hvor det er "så godt som sikkert", at de pågældende ændringer bliver vedtaget og dermed har virkning for et udløbet regnskabsår. Det skal således vurderes, om det på balancedagen 31. december 2021 er "så godt som sikkert", at der udstedes den bekendtgørelse, som sikrer, at virksomheden vil modtage den pågældende kompensation. 

Om denne artikel

Af Ditte Mosegaard Jørgensen

Senior Manager i EY Danmarks faglige afdeling for finansiel rapportering

Regnskabsfaglig specialist med fokus på rådgivning inden for årsregnskabsloven og faglig nyhedsformidling.

Related topics Assurance