17 maj 2021
EU-lovpakke for bæredygtighed

Ny EU-lovpakke for bæredygtighed

Af Carina Ohm

Head of Climate Change and Sustainability Services, Partner, EY Danmark

Erfaren rådgiver, der arbejder for at styrke virksomheders indsats for bæredygtighed og samfundsansvar.

17 maj 2021
Relaterede emner Assurance

EU sætter større fokus på bæredygtighed med en ny lovpakke indeholdende omfattende krav til ikke-finansiel rapportering.

Opsummering: 
  • EU's nye lovpakke stiller skærpede krav til alle store og børsnoterede virksomheder og består bl.a. af taksonomi-forordningen, der har til formål at skabe en fælles definition på hvilke økonomiske aktiviteter der bidrager til at opfylde EU's miljømål, og
  • en fremlæggelse af direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD), hvor der også vil blive udarbejdet tilpassede standarder for SMV'er.

Europa-Kommissionen har vedtaget en lovpakke, der skal bidrage til at lede pengestrømme i EU mod bæredygtige aktiviteter. Formålet er at skabe et fælles sprog og definitioner, som vil være med til at sikre gennemsigtighed på markedet for bl.a. grønne investeringer. Ved at styre privat kapital i retning af mere bæredygtige teknologier og aktiviteter vil disse foranstaltninger være medvirkende til at gøre Europa klimaneutralt i 2050. Lovpakken indeholder betydeligt omfattende krav til virksomheders ikke-finansielle rapportering, hvorfor der tilskyndes til at påbegynde forberedelserne snarest muligt.

Lovpakken består bl.a. af:

  • Taksonomi-forordningen, der har til formål at skabe en fælles definition på, hvilke økonomiske aktiviteter der bidrager til at opfylde EU's miljømål.
  • En fremlæggelse af direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD). Dette forslag har til formål at forbedre virksomhedernes bæredygtighedsrapportering.

Taksonomi-forordningens delegerede retsakter

Taksonomi-forordningen består i alt af seks miljømål og er et klassifikationssystem for virksomheder, investorer og udstedere. Det skaber et fælles sprog for, hvilke økonomiske aktiviteter der har en væsentlig indvirkning på klimaet og miljøet. Taksonomien inkluderer også oplysningspligt for virksomheder og finansielle markedsdeltagere. I alt er 13 sektorer omfattet, heriblandt skovbrug, fremstillingsvirksomhed, energi, transport, byggeri og forsikring. 

Hvem er omfattet af lovkravene?

Taksonomi-forordningens rapporteringskrav gælder på nuværende tidspunkt for alle børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) med +500 medarbejdere.

Det forventes dog, at virksomheder i regnskabsklasse stor C på sigt også vil være omfattet.

Hvad indebærer lovkravene?

Virksomhederne skal i deres ikke-finansielle rapportering oplyse om:

  • Procentdelen af omsætning, der lever op til kravene i taksonomien
  • Procentdelen af CAPEX og OPEX, der lever op til kravene i taksonomien.

Den første delegerede retsakt specificerer de to første tekniske bilag til screeningskriterier, som definerer, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betragtes som et væsentligt bidrag til de to første af miljømålene i taksonomiforordningen:

  1. Forebyggelse af klimaforandringer.
  2. Tilpasning til klimaforandringer.

Virksomhederne er derfor pålagt at identificere, om deres forretningsaktiviteter er inkluderet i de nu offentliggjorte tekniske bilag og herefter analysere om de bidrager væsentligt til mindst et af de to miljømål.

En økonomisk aktivitet kvalificeres som miljømæssigt bæredygtig, hvis den:

  • bidrager væsentligt til at nå et eller flere af miljømålene
  • ikke væsentligt skader de andre miljømål (jf. taksonomiens "do no significant harm"-princip)
  • udøves i overensstemmelse med sociale minimumsgarantier (dvs. procedurer, som gennemføres for at sikre overensstemmelse med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder)
  • opfylder de tekniske screeningskriterier, som Kommissionen har fastsat i den delegerede retsakt.
Hvornår træder lovkravene i kraft?

Det forventes, at den delegerede retsakt vil blive formelt vedtaget i slutningen af maj 2021, når oversættelserne foreligger på alle EU-sprog og vil træde i kraft fra den 1. januar 2022. Forordningen vil dog fortsætte med at udvikle sig over tid, og kriterierne vil blive gennemgået regelmæssigt.

Virksomheder, som er omfattet, skal rapportere om:

  • Miljømål 1 og 2 fra 1. januar 2022 for regnskabsåret 2021
  • De resterende 4 miljømål fra 1. januar 2023 for regnskabsåret 2022.

Direktivet om Bæredygtighedsrapportering (CSRD)

Dette forslag erstatter de eksisterende regler, der blev indført med Non-Financial Reporting Directive (NFRD) i 2018. Det har til formål at skabe et regelsæt, der med tiden vil bringe bæredygtighedsrapportering på niveau med finansiel regnskabsaflæggelse.

Hvem er omfattet af lovkravene?

EU's krav til bæredygtighedsrapportering forventes at omfatte alle store virksomheder og alle børsnoterede selskaber (regnskabsklasse stor C og D).

Det er derudover foreslået, at der udvikles separate, tilpassede standarder for SMV'er, som ikke-børsnoterede SMV'er kan bruge frivilligt.

Hvad indebærer lovkravene?

Virksomhederne skal rapportere om, hvordan bæredygtighedsspørgsmål, såsom klimaforandringer, påvirker deres forretning og deres aktiviteters indvirkning på mennesker og miljøet. De foreslåede EU-standarder for bæredygtighedsrapportering bør give virksomhederne en enkelt løsning, der opfylder investorernes og andre interessenters informationsbehov. Det vil gøre virksomhedernes bæredygtighedsrapportering mere konsekvent, så finansielle virksomheder, investorer og den brede offentlighed kan anvende sammenlignelige og pålidelige bæredygtighedsoplysninger.

Den endelige lovtekst er under forhandling, men forventes bl.a. at inkludere krav om:

  • verifikation af indberettede oplysninger (limited assurance indtil videre, med henblik på eventuel reasonable assurance på et senere tidspunkt)
  • double materiality, hvilket indebærer rapportering om, hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomheden (outside-in) og effekten af virksomhedens aktiviteter på mennesker og miljø (inside-out)
  • rapportering i et digitalt, maskinlæsbart format
  • rapportering i henhold til EU's obligatoriske standarder for bæredygtighedsrapportering (som vil blive offentliggjort i 2022), inkl.:
    • supplerende oplysninger
    • sektorspecifikke oplysninger.
Hvornår træder lovkravene i kraft?

Direktivet vil træde i kraft fra regnskabsåret 2023, med første rapportering i 2024.

De separate, tilpassede standarder for SMV'er, som ikke-børsnoterede SMV'er kan bruge frivilligt, vil træde i kraft fra 2026.

Sammendrag

Med EU's nye lovpakke, indeholdende bl.a. taksonomi-forordningens delegerede retsakter og direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD), sættes der yderligere fokus på bæredygtighed. Virksomheder såvel som revisorer bør derfor påbegynde forberedelserne og dialogerne så hurtigt som muligt. Lovpakken vil med tiden stille nye krav til både store og børsnoterede virksomheder, hvor der bl.a. påkræves identificering af bæredygtige aktiviteter og verifikation af indberettede oplysninger. Taksonomi-forordningens rapporteringskrav træder i kraft for regnskabsår 2021 og 2022, mens CSRD-direktivet forventes at træde i kraft for regnskabsåret 2023.

Om denne artikel

Af Carina Ohm

Head of Climate Change and Sustainability Services, Partner, EY Danmark

Erfaren rådgiver, der arbejder for at styrke virksomheders indsats for bæredygtighed og samfundsansvar.

Related topics Assurance