EY’s overblikswebinar 2023 – kom på forkant!

Vigtig ny viden på væsentlige områder blev gennemgået på EY’s årlige overblikswebinar.

Webinaret, der havde rekordmange tilmeldte, blev skudt i gang af Kaj Glochau, EY, og Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv.

”De kommende år bliver ikke nogen skovtur,” indledte Kaj Glochau. Han fortalte videre, at selv om underskudsandelen i danske virksomheder er faldet under Corona, forudser han på baggrund af de nyeste tal, at det kommer til at stige nu.

Brian Mikkelsen berørte den nye regering - en historisk bred regering.

”Vi skal sætte turbo på den grønne omstilling,” sagde Brian Mikkelsen også undervejs i sit oplæg.

2023 bliver et udfordrende år, vurderede han. Bl.a. pga. stigende omkostninger for danskerne. Heldigvis har danske virksomheder vist sig enormt dygtige til at manøvrere i udfordrende perioder.

En øget digitalisering være et lille lys i mørket. Danmark er dygtige til digitalisering, men det må ikke blive en sovepude. Danmark skal gå fra at være Europamestre til at blive verdens bedste, sluttede Brian Mikkelsen, inden første oplægsholder gik i gang.
 

Nyt på skatteområdet

v/ Troels Behnke Skak, EY, og Martin Christensen, EY

I oplægget, der kom omkring det mest relevante nyt på skatteområdet, blev der blandt andet sat spot på de vigtigste pointer i det nye regeringsgrundlag.

Her ser det bl.a. ud til, at man vil ændre gaveafgiftssatsen ved overdragelse af aktive erhvervsvirksomheder. Den forventes nedsat til 10 % fra de nuværende 15 %.

I oplægget blev der også set nærmere på den meget omtalte top-topskat. Her kan det give god mening at kigge på lønpakker, da indkomst beskattes på forskellige måder. Her kan det bl.a. overvejes, hvorvidt midler fra selskabet skal udbetales som henholdsvis løn eller udbytte, samt om der er mulighed for udbetaling i form af kautionspræmier mv.

Troels Behnke Skak og Martin Christensen berørte også reglerne for kapitalejerlån, hvor der er kommet en ny reparationsmulighed.

Reglerne for fri bil blev også berørt via eksempler på nylige afgørelser om fx en situation, hvor man har indgået leasingkontrakt med aftale om at købe bilen til en pris, når perioden udløber. Hvis denne pris ikke er udtryk for den reelle værdi af bilen, så bliver man beskattet af den værdi bilen har og ikke den værdi, man har givet for den.

Ift. forsknings- og udviklingsomkostninger pointerede de, at der stadig er mulighed for fradrag. Her skal man have fokus på, at myndighederne lægger vægt på tredjepartsvurderinger i forhold til afgørelse af de mange sager på området.

Beskatning af kryptovaluta i selskaber var også på dagsordenen. Det skal hertil bemærkes, at hovedreglen er at kryptovaluta beskattes ud fra et realisationsprincip. Her er det vigtigt, at den wallet, man opbevarer kryptovalutaen i, er ejet af selskabet og ikke en person.

Til slut fortalte Troels Behnke Skak og Martin Christensen, at man skal være opmærksom, når man som konsulent opretter en virksomhed. Hvis man driver det i selskabsform, men har lønmodtagerlignende aftaler med sine kunder, kan man blive pålagt at betale hele 112 % tilbage i skat.
 

Nyt på momsområdet​

v/ Carsten Laursen, EY

Skattestyrelsens kommende renteregler spillede en stor rolle i Carsten Laursens oplæg.

De nye regler, der formentlig træder i kraft senere på året, betyder blandt andet, at Skattestyrelsen som udgangspunkt vil opkræve renter, hvis en korrektion udløser en merbetaling til Skattestyrelsen for den konkrete angivelse. Dette gælder også, selvom der i visse situationer blot vil være tale om periodiseringsfejl uden en reel økonomisk betydning for Skattestyrelsen. Med de nye regler vil der kunne opkræves renter fra den dag, hvor momsen oprindeligt skulle være betalt, eller hvor for meget moms er fratrukket.

Det er derfor vigtigt at få styr på momsen, således at der er periodiseret korrekt, samt hverken betalt for lidt salgsmoms eller fratrukket for meget købsmoms. Reglerne vil også have bagudrettet virkning, og det er derfor ikke tilstrækkeligt, at man blot sikrer sig, at man fremadrettet er i compliance.

Carsten Laursen kom også ind på virksomhedsoverdragelser, hvor de nye renteregler også kan have en væsentlig betydning. Her vil der nemlig også blive opkrævet renter, hvis man fejlagtigt har troet, at man opfylder betingelserne for at udelade moms på overdragelsen, eller hvis man som køber fejlagtigt har troet, at sælger skulle opkræves moms, og man således har fratrukket momsen ved en fejl.

Tab på debitorer blev også berørt i oplægget. Her pointerede Carsten Laursen, at det er vigtigt at være opmærksom på momsreglerne, når man ønsker at foretage korrektion af sin tidligere indbetalte salgsmoms som følge af kundens manglende betaling.
 

Den nye bogføringslov

v/ Rune Nedergaard, EY

Loven blev vedtaget med virkning den 1. juli 2022, hvor enkelte udvidelser og præciseringer trådte i kraft, men med en ufærdig plan for implementering af lovens store ændring; krav til anvendelse af digitalt bogføringssystem.  

Det var oprindeligt forventet at træde i kraft for de fleste virksomheder med virkning fra den 1. januar 2024. Denne plan blev senere udskudt til juli 2024 – og senest er der kommet en udmelding om, at ikrafttrædelsen er udsat på ubestemt tid. Derfor bør man som virksomhed endnu ikke opdatere systemerne med udgangspunkt i det tidligere fremlagte høringsudkast fra Erhvervsstyrelsen, fortalte Rune Nedergaard.

Der er dog nogle ting, man kan begynde at overveje. Bl.a. om man vil anvende et godkendt standardsystem eller bære ansvaret selv for, at sit system understøtter kravene i loven. Her er det værd at bemærke, at den nye lov har et højt bødeniveau med bøder op til halvanden million og ultimativt tvangsopløsning, hvis man ikke lever op til kravene.

Ansættelsesret og persondataret​

v/ Julie Gerdes, EY, og Bodil Brabæk, EY

Julie Gerdes, Head of Employment & Labor Law, EY, indledte oplægget med at fortælle, at det Ikke altid er lovligt for virksomheder at fyre under henvisning til økonomisk krise.

Det har en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet slået fast i en nylig sag. Afgørelsen viser, at større opsigelsesrunder kræver nøje planlægning og gennemtænkning. Det er således ikke altid lovligt at fyre under henvisning til en økonomisk krise.

Trods krise kan det derfor koste virksomhederne dyrt, hvis de ikke sørger for nøje at overholde lovgivningens regler for større omstruktureringer og afskedigelser, pointerede hun.

Dette er særligt relevant i den nærmeste fremtid, da økonomiske vismænd forudsiger, at beskæftigelsen vil falde med 100.000 personer over de kommende år. Der vil således formentlig være mange virksomheder som står overfor at skulle gennemføre større opsigelsesrunder.

Bodil Brabæk, Head of Data Privacy Law, EY, fortsatte med sin del af oplægget, der handlede om persondataret. Her har der også været flere relevante afgørelser og udtalelser fra Datatilsynet, der sætter fokus på vigtige temaer, fortalte hun.

Bodil Brabæk kom bl.a. ind på konkrete sager, hvor medarbejdere beder om indsigt i de personoplysninger, som arbejdsgiver behandler om den pågældende. Har arbejdsgiver ikke styr på de fundamentale databeskyttelsestiltag, vil det være svært for arbejdsgiver at besvare anmodningerne. Der ses også flere sager, hvor arbejdsgiver uberettiget ’kommer til’ at dele personoplysninger – både eksternt og intern. Det kan fx være i forbindelse med håndteringen af whistleblowerindberetninger og den undersøgelse, der kommer i kølvandet herpå. Generelt skal arbejdsgiver være forsigtig med, hvem der involveres i undersøgelsen, ligesom det skal vurderes konkret, hvorvidt og hvornår de involverede parter skal informeres om persondatabehandlingen, sagde hun.

Bodil nævnte også, at Datatilsynet for nyligt har forholdt sig til kravene omkring indhentelse af gyldigt samtykke og vurderingen af, hvilke personoplysninger der kan opbevares på baggrund af samtykket – og hvor længe. Her anbefalede hun, at de dataansvarlige genbesøger deres samtykkeløsninger, fx i forbindelse med fremsendelse af nyhedsbreve samt behandling af foto og videomateriale af medarbejdere, ligesom hun understregede, at samtykke ikke nødvendigvis er det rette lovgrundlag. Trækkes samtykket tilbage, kan det nemlig ofte være konsekvensen, at den relevante data skal slettes, herunder fx dyrt markedsføringsmateriale.

Endelig kom Bodil Brabæk ind på vigtigheden af at have styr på sine leverandører og samarbejdspartnere. Virksomhederne skal simpelthen have styr på, hvad der sker med ”organisationens” data, herunder bestemt også når data overlades eller videregives til tredjeparter, og virksomheden skal have lavet sine risikovurderinger. Selvom leverandørens kontraktvilkår muligvis er omfangsrig og kompliceret, ser Datatilsynet ikke undskyldende på, at virksomheder ikke har kortlagt, hvad der sker med dataen. 
 

Cybersikkerhed – NIS2-direktivet​

v/ Jesper D. Sørensen, EY, og Alex Priergaard-Møller, EY

NIS2-direktivet er vedtaget i EU og omhandler cybersikkerhed i virksomheder inden for nogle bestemte sektorer. Det bygger videre på det første NIS-direktiv, men omfatter nu endnu flere sektorer, der er opgjort som ’væsentlige’ og ’vigtige’ sektorer. Eksempler på væsentlige sektorer er energi, vandforsyning og offentlig forvaltning. Eksempler på vigtige sektorer er fødevarer, post- og kurértjenester og udbydere af digitale tjenester. 

Direktivet påbyder væsentlige risikoforanstaltninger, og der kommer strenge straffe, fortalte Jesper D. Sørensen og Alex Priergaard-Møller. Bøderne kan komme op på hele 10 mio. euro eller 2 % af den årlige omsætning. Derudover kan personer med ledelsesansvar fjernes fra ledelsesopgaver, indtil der er orden på sagerne.

Der er strenge krav til indberetning og klare regler for, hvordan man skal agere. Bl.a. skal man varsle en indberetning inden for 24 timer efter hændelsen, der skal foreligge en hændelsesrapport inden for 72 timer, og så kræves der en slutrapport. 

Jesper D. Sørensen og Alex Priergaard-Møller havde også nogle gode råd om, hvordan man kommer godt i gang med at sikre, at man har styr på cybersikkerheden og det nye direktiv. De forklarede dog, at man er bedre stillet, hvis man allerede har et operationelt informationssikkerhedsstyringssystem. Men at det er væsentligt at vide, hvor langt man er, og hvor man har huller – fx ved hjælp af en GAP-analyse.