Præsentation af modtagne og tilbagebetalte COVID-19-kompensationer

Som hovedregel skal COVID-19-kompensationer regnskabsmæssigt behandles på samme måde som offentlige tilskud, men der er visse særlige forhold at tage højde for, når der er tale om kompensationsbeløb fra statens hjælpepakker.

I løbet af det seneste halvandet år har mange virksomheder modtaget kompensation fra statens hjælpepakker i form af fx lønkompensation eller kompensation for faste omkostninger. Samtidig står flere virksomheder over for at skulle tilbagebetale hele eller dele af COVID-19-kompensationen til staten. Den regnskabsmæssige behandling af såvel modtagne som tilbagebetalte kompensationsbeløb vil derfor være en gængs problemstilling i mange årsregnskaber for 2021.

Betingelser for indregning

COVID-19-kompensationer skal indregnes i resultatopgørelsen, når det er overvejende sandsynligt, at virksomheden vil opfylde de betingelser, der er knyttet til modtagelse af tilskuddet. Almindeligvis er det for indregning af offentlige tilskud en betingelse, at der er opnået endeligt tilsagn om modtagelse af tilskuddet. Det er dog ikke et krav ved COVID-19-kompensationer, da disse tilskud er knyttet op på objektive kriterier, som betyder, at staten er forpligtet til at udbetale kompensationen, hvis de objektive kriterier er opfyldt.

Det er derfor ikke afgørende for indregning, om der på balancedagen rent faktisk er modtaget et kompensationsbeløb, om der er opnået endelig godkendelse af ansøgningen, eller om der for den sags skyld er ansøgt om kompensation. Det er derimod afgørende, om betingelserne for at modtage tilskuddet vurderes opfyldt, og om det samtidig vurderes overvejende sandsynligt, at virksomheden også ansøger rettidigt om tilskuddet, hvis der ikke er ansøgt.

Indregning af modtagne kompensationer

Virksomheden skal indregne kompensationsbeløb efter det almindelige periodiseringsprincip, dvs. samtidig med de omkostninger eller omsætningstab, beløbet helt eller delvist skal dække.

Hvis den kompensation, der vedrører perioden, endnu ikke er modtaget fra staten, indregnes det i resultatopgørelsen og som et tilgodehavende i balancen. Hvis kompensationen modtages før afholdelse af de tilknyttede omkostninger, indregnes den i første omgang som en periodeafgrænsningspost under forpligtelser, og den efterfølgende indregning i resultatopgørelsen sker i takt med de tilhørende omkostninger. Hvis virksomheden har fået udbetalt kompensation, som helt eller delvist forventes tilbagebetalt, skal denne del indregnes under anden gæld.

Kompensationsbeløb på den ende side og de helt eller delvist dækkede omkostninger på den anden side skal præsenteres brutto som henholdsvis indtægter og omkostninger i resultatopgørelsen som følge af lovens modregningsforbud. Indregningen af tilskuddet sker som udgangspunkt under andre driftsindtægter, medmindre tilskuddet er så væsentligt for virksomheden, at det bør præsenteres som en særskilt post i resultatopgørelsen. Virksomheder i regnskabsklasse B og mellemstor C har mulighed for at sammendrage visse poster i resultatopgørelsen til Bruttofortjeneste/-tab, og i disse tilfælde vil kompensationen indgå heri.

Indregning af tilbagebetalinger

Flere virksomheder står over for at skulle tilbagebetale hele eller dele af modtagne kompensationsbeløb fra hjælpepakkerne. Den regnskabsmæssige behandling af en tilbagebetaling, som tidligere er indregnet i regnskabet, foregår efter to forskellige principper afhængigt af situationen:

1. Ændring i et regnskabsmæssigt skøn
2. Korrektion af en fejl

1) Ændring i et regnskabsmæssigt skøn

Hvis virksomhedens overholdelse af betingelserne for at modtage kompensation har udviklet sig anderledes end skønnet ved aflæggelse af det seneste årsregnskab, fx en mindre nedgang i omsætningen end forventet, er der tale om en ændring i et regnskabsmæssigt skøn. En sådan ændring skal indregnes i årsregnskabet i det år, hvor ændringen finder sted, og indregningen skal ske i den samme regnskabspost, som tidligere blev anvendt til indregning af kompensationsbeløbet.

Hvis det tilbagebetalte kompensationsbeløb tidligere er indtægtsført under andre driftsindtægter, skal beløbet i den efterfølgende regnskabsperiode ligeledes tilbageføres (omkostningsføres) i denne post. Det betyder, at posten for andre driftsindtægter kan blive negativ. Hvis beløbet ikke er tilbagebetalt på balancedagen, vil modposten hertil være anden gæld. Hvis der er tale om korrektion for et modtaget men endnu ikke indtægtsført kompensationsbeløb, skal det beløb, der forventes tilbagebetalt, reklassificeres fra periodeafgrænsningspost til anden gæld.

2) Korrektion af en fejl

I visse tilfælde skal tilbagebetalingen af kompensationsbeløbet i stedet behandles som korrektion af en fejl, hvis virksomheden fejlagtigt har indregnet en kompensation i et tidligere årsregnskab, som virksomheden ikke var berettiget til. Det kan fx være tilfældet, hvis virksomheden har misforstået tilskudsreglerne på ansøgningstidspunktet.

I den forbindelse skelnes der regnskabsmæssigt mellem væsentlige og ikke-væsentlige fejl. Væsentlige fejl betragtes som fejl, der er så store, at det kan påvirke regnskabsbrugerens beslutningstagen. Korrektion af væsentlige fejl sker med tilbagevirkende kraft via egenkapitalen primo og med tilpasning af sammenligningstal, hvorved rettelsen ikke påvirker resultatopgørelsen for det aktuelle regnskabsår. Ikke-væsentlige fejl indregnes i resultatopgørelsen i det år, hvor fejlen konstateres – på samme måde som ændring af et regnskabsmæssigt skøn.