Ledelsesberetning
COVID-19-pandemiens indvirkning på virksomheden vil være et forhold, der typisk kræver omtale i virksomhedens ledelsesberetning, hvilket især kan være relevant under følgende afsnit i ledelsesberetningen:
- Redegørelse for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold
- Usikkerhed ved måling og indregning af visse aktiver og forpligtelser
- Usædvanlige forhold
- Begivenheder, som er indtruffet efter balancedagen
- Virksomhedens forventede udvikling
- Årets udvikling i forhold til tidligere udmeldte forventninger.
Modtagne og tilbagebetalte kompensationsbeløb
Som hovedregel skal COVID-19-kompensationer regnskabsmæssigt behandles på samme måde som offentlige tilskud, men der er visse særlige forhold at tage højde for, når der er tale om kompensationsbeløb fra statens hjælpepakker. Vi har behandlet emnet nærmere i den tidligere artikel Præsentation af modtagne og tilbagebetalte COVID-19-kompensationer.
For COVID-19-kompensationer gælder der det særlige, at disse er knyttet op på objektive kriterier, som betyder, at staten er forpligtet til at udbetale kompensationen, hvis de objektive kriterier er opfyldt. Virksomheden skal indregne kompensationsbeløbene i den periode, som tilskuddene vedrører, og det er derfor ikke afgørende for indregning, om der på balancedagen rent faktisk er modtaget et kompensationsbeløb, om der er opnået endelig godkendelse af ansøgningen, eller om der for den sags skyld er ansøgt om kompensation. Det er derimod afgørende, om betingelserne for at modtage tilskuddet vurderes opfyldt, og om det samtidig vurderes overvejende sandsynligt, at virksomheden også ansøger rettidigt om tilskuddet, hvis der ikke er ansøgt.
Der kan opstå en situation, hvor der på balancedagen ikke er udstedt en bekendtgørelse om nye eller forlængelse af eksisterende hjælpepakker, hvilket kan skabe tvivl om, i hvilken regnskabsperiode det offentlige tilskud skal indregnes. Det er EY's holdning, at virksomheden kan indregne forventet kompensation på balancedagen, som vedrører den pågældende periode, hvis det på balancedagen er så godt som sikkert, at virksomheden vil modtage den pågældende kompensation, og hvis bekendtgørelsen foreligger senest på regnskabsaflæggelsestidspunktet.
Særlige poster
Virksomheder skal i en note i årsregnskabet oplyse om størrelsen og arten af indtægts- og omkostningsposter, der er særlige på grund af deres art eller størrelse. Kompensationsbeløb fra hjælpepakkerne anses på grund af deres art som særlige poster, hvorfor virksomhederne skal oplyse om postens størrelse og art, medmindre der skulle være tale om et uvæsentligt beløb.
Herudover kan der som følge af COVID-19-pandemien forekomme andre særlige poster, fx nedskrivninger af aktiver eller nye indtægtsformer, som er atypiske for virksomheden, og som ikke forventes at være tilbagevendende.
Indberetningsfristen for årsrapporten
Både i 2020 og 2021 blev indberetningsfristen for kalenderårsregnskaber udskudt som følge af COVID-19. På nuværende tidspunkt er der ikke udsigt til, at 5-måneders-fristen forlænges for 2021-årsrapporterne. Dog fremsættes der i februar 2022 et lovforslag, som bl.a. lægger op til, at fristen for 2022-årsrapporterne og fremefter forlænges fra 5 til 6 måneder. Læs mere om lovforslaget i vores tidligere artikel Ændringer i dansk lovgivning på regnskabsområdet i 2022.
Ønsker du mere indsigt?
Hvis du ønsker mere indsigt i de regnskabsmæssige udfordringer som følge af COVID-19, kan du læse mere i vores publikation Indsigt i årsregnskabsloven i kapitel 44 Regnskabsmæssige udfordringer og konsekvenser som følge af COVID-19, som netop gennemgår disse forhold mere detaljeret.
Kapitlet behandler også en række forhold, som ikke er behandlet ovenfor, hvilket bl.a. omfatter vurdering af begivenheder efter balancedagen, dagsværdimåling, finansielle instrumenter, varebeholdninger, værdiforringelse af langfristede aktiver, tabsgivende kontrakter og leasing.
