3 !{ArticleDetails-ReadTime} 16 jan. 2020
Climate Risk Disclosure Barometer Denmark

To grader på bundlinjen!

!{LinkedContent-author-by}

Carina Ohm

EY Danmark, Associate Partner, Nordic Head of Climate Change and Sustainability Services

Erfaren rådgiver for virksomheder med fokus på samfundsansvar og bæredygtighed, herunder klima, miljø, anti-korruption, menneskerettigheder og sociale forhold.

3 !{ArticleDetails-ReadTime} 16 jan. 2020
Relaterede emner Assurance

Hvad vil en temperaturstigning i verden på 2 grader betyde for din virksomheds økonomi og forretningsmodel? Det rapporterer flere virksomheder om med afsæt i TCFD-anbefalingerne. 

Q&A med Carina Ohm, leder af Climate Change and Sustainability Services i EY

Hvad går TCFD-anbefalingerne ud på?

De internationale anbefalinger fra Task Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD) sigter mod, at virksomheder forholder sig til og rapporterer om, hvordan klimaforandringer potentielt kan påvirke forretningen. Afsæt for TCFD er et ‘2°C scenarie’, dvs. konsekvenserne af en global temperaturstigning på to grader. TCFD’s anbefalinger omfatter de fire områder ’Governance’, ’Strategy’, ’Risk management’, ’Metrics and targets’.

Hvem efterspørger den rapportering, og hvad kan de bruge den viden til?

Det er først og fremmest investorer, som internationalt efterspørger det. Anbefalingerne er især rettet mod brancher, som i særlig grad må forventes at blive påvirket af klimaforandringer – det gælder energi, transport, landbrug og fødevarer samt finansielle virksomheder. For nogle virksomheder er temperaturstigning en trussel mod eksistensen – tænk fx på, at der kunne være afgrøder, som landbrugssektoren ikke kan dyrke. Men for andre er der et enormt forretningspotentiale, fx i bæredygtig energiproduktion.

Vil virksomhederne – og også danske virksomheder – bruge anbefalingerne?

Tanken bag anbefalingerne er at skabe mere konsistent information om, hvordan klimaforandringer fremadrettet kan komme til at påvirke virksomheders bundlinje. TCFD’s anbefalinger har siden offentliggørelsen i 2017 fået stadig større opmærksomhed. Internationalt vinder anbefalingerne i stigende grad indpas, og også et stigende antal danske virksomheder tager anbefalingerne til sig. Dog viser vores analyse, at mange på en række punkter endnu halter efter retningslinjerne, men udviklingen går stærkt.

Er det anbefalinger til frivillig rapportering, eller er det krav i lovgivningen?

Det er op til virksomhederne at vurdere, om de vil benytte TCFD, men fordelen er, at de får en etableret ramme og model at arbejde og rapportere ud fra, og som også investorer kender til. Man kan sige, at anbefalingerne går et skridt videre end fx dansk lovgivning kræver, men den vej er der allerede mange virksomheder, som går, hvis de har et stort fokus på bæredygtighed og kommunikerer med et internationalt investormiljø. 

Er der behov for flere former for rapportering?

Den traditionelle rapportering af finansielle data og bæredygtighed har et mere bagudrettet perspektiv. Rapporteringsmetoder som GRI (Global Reporting Initiative) eller ESG (Environment, Social, Governance) fokuserer på at opgøre fx miljøpåvirkning på en måde, der er sammenlignelig på tværs af virksomheder og brancher. TCFD kigger frem og er i høj grad scenarieanalyser for, hvilken betydning klimaforandringerne i bred forstand får for virksomhederne i kroner og ører.

Hvad skal man tage afsæt i, når ingen fuldt ud kan spå om klimaforandringer?

Der er en del data, man kan tage afsæt i, når vi taler om konsekvenserne af en global temperaturstigning på to grader, men efter min mening behøver man ikke i første omgang at have en masse kvantitative data. Man kan bruge en kvalitativ tilgang, hvor man fx gennem en workshop brainstormer om, hvad klimaforandringerne vil betyde. Det kan sagtens give en bruttoliste på flere hundrede punkter, fordi der allerede er meget viden i organisationen, som kan skal samles og systematiseres. 

Hvem er de bedste i Danmark til TCFD-rapportering?

Jeg vil ikke nævne navne, og i vores analyse har vi valgt at anonymisere virksomhederne. Sammenlignet med sidste år giver analysen en klar indikation af, at et stigende antal store virksomheder rapporterer på de elementer, som TCFD anbefaler. Mens 24 pct. af virksomhederne sidste år beskrev alle elementer i tråd med TCFD’s anbefalinger, så er det nu 41 pct. – en pæn udvikling, men stadig med et flertal der ikke får anvendt anbefalingerne i deres rapportering. 

Men hvad er det så, de bedste virksomheder lykkes med for at skabe god rapportering?

De virksomheder, der lykkes, tager afsæt i veldokumenterede klimascenarier, forholder sig til 2 graders målet, sikrer ensartet rapportering, har en klar sammenhæng mellem klimarelaterede risici og strategi og har de rette målepunkter, så de kan følge med i, om forretningen formår at håndtere klimarelaterede risici samt at drage fordel af klimarelaterede muligheder. Jeg oplever, at nogle virksomheder vil vente på flere data, eller på at alt er perfekt. Jeg tror, at den bedste anbefaling er at komme i gang og tage de første skridt med det udgangspunkt, der er.

!{ArticleSummary-Heading}

De virksomheder, der lykkes med at skabe god rapportering, tager afsæt i veldokumenterede klimascenarier, forholder sig til 2 graders målet, sikrer ensartet rapportering, har en klar sammenhæng mellem klimarelaterede risici og strategi og har de rette målepunkter, så de kan følge med i, om forretningen formår at håndtere klimarelaterede risici samt at drage fordel af klimarelaterede muligheder. 

!{AboutThisArticle-Heading}

!{LinkedContent-author-by}

Carina Ohm

EY Danmark, Associate Partner, Nordic Head of Climate Change and Sustainability Services

Erfaren rådgiver for virksomheder med fokus på samfundsansvar og bæredygtighed, herunder klima, miljø, anti-korruption, menneskerettigheder og sociale forhold.

Relaterede emner Assurance