For regnskabsåret 2022 træder der kun en enkelt ændring af årsregnskabsloven i kraft. Til gengæld er der kommet nye vejledninger og fortolkninger af de gældende regler, som kan have en væsentlig betydning for årsrapporten 2022, ligesom året 2022 også har budt på særlige omstændigheder i omverdenen, som kan have en afledt effekt på regnskabsaflæggelsen. Få nedenfor en kort gennemgang af 8 væsentlige danske regnskabsnyheder fra 2022.
1) Behandling af going concern-udfordringer i regnskabet
En række virksomheder har oplevet økonomiske udfordringer i løbet af 2022, hvilket for nogle virksomheder yderligere har medført usikkerhed om den fortsatte drift. Sådanne overvejelser vil ofte have stor betydning for regnskabsaflæggelsen. Hertil kommer, at going concern-udfordringer tilmed er et komplekst regnskabsmæssigt forhold at vurdere, da det handler om forventninger til fremtiden. I artiklen belyser vi de overordnede overvejelser, som virksomheder skal gøre sig, når der opstår usikkerhed om den fremtidige drift.
2) Behandling af en låneomlægning i regnskabet
Den nuværende situation på lånemarkedet med stigende renter betyder, at mange virksomheder overvejer at foretage eller allerede har foretaget omlægning af lån, hvilket i øjeblikket typisk resulterer i en kursgevinst. Ved den regnskabsmæssige behandling af denne kursgevinst og af låneomlægningen i øvrigt er der en række forhold, som virksomheden skal være opmærksom på. I den forbindelse er det afgørende, om låneomlægningen i regnskabsmæssig forstand betragtes som et nyt lån eller en modifikation af det oprindelige lån.
3) Oplysningskrav ved brug af dagsværdi i regnskabet
Der er kommet øget fokus på brug af dagsværdier i årsregnskabet. Når en virksomhed måler en regnskabspost til dagsværdi, stilles der en række oplysningskrav til årsregnskabet, og årsregnskabsloven er inden for de seneste år blevet udvidet med flere oplysningskrav vedrørende dagsværdi. Et af de nye krav vedrører præsentation af dagsværdireserve under egenkapitalen, ligesom der også stilles krav om at oplyse årets ændringer i dagsværdien. I denne artikel er der foretaget en gennemgang af de enkelte oplysningskrav med henblik på at give et overblik herover og vejlede virksomheder i, hvordan de enkelte oplysningskrav kan opfyldes.
4) Behandling af skattemæssige ekstrafradrag i regnskabet
Af og til ydes der gennem skattesystemet et incitament (et tilskud) til at foretage bestemte investeringer eller afholde omkostninger til bestemte aktiver eller aktiviteter i en tidsbegrænset periode. I 2022 var der særligt to ordninger, hvor dette var tilfældet. Den ene ordning gav mulighed for at afskrive 116 % af anskaffelsessummen på visse såkaldt grønne driftsmidler, mens den anden ordning gav mulighed for ekstra skattefradrag på afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger. Få med denne artikel et indblik i, hvordan disse ekstrafradrag skal behandles efter de regnskabsmæssige regler.
5) Kapitalandele i regnskabet – overblik over typer og metoder
Årsregnskabsloven indeholder en række forskellige typer af kapitalandele, som hver især kan måles efter forskellige metoder, hvilket ofte kan give anledning til regnskabsmæssige udfordringer og spørgsmål. I artiklen giver vi et overblik over de forskellige typer af kapitalandele samt hvilke metoder, de hver især kan måles til i henholdsvis selskabs- og koncernregnskabet.
Herudover er der inden for de seneste år blevet tilføjet en ny type af kapitalandele til årsregnskabsloven i form af kapitalandele i kapitalinteresser, som fortsat giver anledning til regnskabsmæssige spørgsmål. Fx spørgsmålet om, hvornår en kapitalandel skal klassificeres som en kapitalinteresse, hvilket vores artikel Erhvervsstyrelsens vejledning til årsregnskabslovens bestemmelser om kapitalinteresser går i dybden med.
6) Behandling af indefrosne feriemidler i regnskabet
For de virksomheder, som har valgt at beholde indefrosne feriemidler i eget regi, er der særligt to regnskabsmæssige forhold at være opmærksom på. Dels skal det vurderes, om midlerne skal præsenteres som kort- eller langfristet gæld i balancen. Derudover skal der foretages indeksering af feriemidlerne til og med den måned, hvor der sker indbetaling til feriefonden, hvilket sker med en indekseringssats, som løbende fastsættes.
7) Fokusområder ved regnskabskontrollen for 2022
Hvert år udsender den Europæiske værdipapir- og markedstilsynsmyndighed (ESMA) sine fokusområder for regnskabskontrollen af IFRS-årsrapporterne. Selvom der er tale om fokuspunkter målrettet årsrapporter aflagt efter IFRS, er langt de fleste af disse fokusområder også relevante at være opmærksomme på for regnskabslæggere efter årsregnskabsloven. I 2022 er der især fokus på de ikke-finansielle forhold, klimarelaterede forhold, de regnskabsmæssige konsekvenser af krigen i Ukraine og øvrige makroøkonomiske forhold såsom rentestigninger, inflation mv. Få i denne nyhed et overblik over de aktuelle fokusområder for 2022.
8) Lovændringer for danske årsrapporter i 2022 og 2023
I 2022 er der vedtaget tre lovforslag, som har betydning for de gældende danske regnskabsregler. Et lovforslag vedrørende forlænget frist for indberetning af årsrapporten er trådt i kraft. De to andre lovforslag vedrørende skærpede krav til den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og skærpede krav om revisionspligt og brug af revisor for mindre selskaber træder i kraft i 2023. Der er herudover udsigt til, at der i første del af 2023 fremsættes et nyt lovforslag på regnskabsområdet vedrørende land-for-land-rapportering om skattebetalinger, som gælder for de største danske virksomheder. Få med denne artikel et overblik over de enkelte lovændringer.
