13 aug. 2020
Business woman brainstorming with sticky notes

Venter vi på konkursbølgen?

Forfattere

Kaj Glochau

Partner, statsaut. revisor

Rådgivning i øjenhøjde - med en kommerciel og pragmatisk tilgang.

Michael Basland

Kommunikationschef i EY Danmark

Presse- og kommunikationschef med passion for ’thought leadership’ og den gode historie.

13 aug. 2020
Relaterede emner Assurance COVID-19

Industriferien er slut, mange er tilbage på arbejde, og om få uger udløber ordningen med lønkompensation. 

Vil vi se et stort antal afskedigelser? Og kan vi forvente et stort antal konkurser blandt virksomheder, som hidtil har overlevet med hjælpepakkerne? Det er en situation, der rejser flere spørgsmål.

Vil vi se afskedigelser, når ordningen med lønkompensation stopper?

Ordningen med lønkompensation har hjulpet over 270.000 medarbejdere, og over 80.000 har været omfattet siden den blev forlænget i starten af juni. Men hvor mange anvender ordningen nu? Som Dagbladet Børsen har påpeget, så ved vi det faktisk ikke. Vi har set eksempler på store virksomheder, der allerede har varslet større afskedigelser, og hvor de ser mod en længerevarende effekt af COVID-19. Der er ikke tvivl om, at en del virksomheder vil være tvunget til at vurdere deres situation nøje, når de igen står med fulde lønomkostninger og måske fortsat er i en svær markedssituation.

Hvor meget skal virksomheder tilbagebetale for ”ekstra dage” med lønkompensation?

Lønkompensationsordningen kan rumme en efterregning til de mange virksomheder, der har gjort brug af den. Hjælpepakkerne kom ud i højt tempo, og der har efterfølgende været behov for præciseringer i ordninger og vejledning. Da Erhvervsstyrelsen i første omgang beregnede ud fra kalenderdage, mens virksomhederne beregnede ud fra arbejdsdage, så ligger der potentielt et beløb, der skal retur fra virksomhederne. Der er for længst rettet op på beregninger og vejledninger, men da det vedrører den første store runde af lønkompensation, så taler vi om et beløb på op mod 1,5 mia. kr. Det er endnu uklart, om der politisk er ønske om at komme virksomhederne i møde, og hvordan myndighederne vil håndhæve dette overfor virksomhederne.

Vil der være mere hjælp til de virksomheder, som fortsat er ramt af krav og restriktioner?

Selv om dele af turismeerhvervet har nydt godt af de mange danskere i sommerlandet – også hjulpet på vej af initiativer som rabatter på bl.a. færger og museer, så er der også mange virksomheder inden for fx turisme, hotel- og restaurationsbranchen og i oplevelsesindustrien generelt som kæmper en hård kamp. Det gælder også andre brancher, hvor udsigten til opbremsning af genåbningens fase 4 og lokale restriktioner demonstrerer, at vi langt fra er på den anden side af COVID-19. Det er sandsynligt, at virksomheder, der direkte er påvirket af offentlige restriktioner og begrænsninger, fortsat vil få kompensationsmuligheder, men hvilke ordninger og hvor bredt de vil dække, er uvist.

Hvad vil konkursstatistikken kunne fortælle os om en måned, om to eller tre?

Vi vil med stor sandsynlighed se en stigning i konkurser, som mange har ventet og frygtet. Få tør sætte tal på, og der kan givet være langt mellem de bedste og de værste scenarier, men der vil være virksomheder, der nu må kaste håndklædet i ringen. Den ulykkelige situation er, at der også vil være virksomheder, der kun har været holdt i live med hjælpepakker. I nogle tilfælde kan man spørge, om konkursen var så uundgåelig, at den reelt burde have været en realitet tidligere, i andre må man blot anerkende ejerens kamp for at holde fast til det sidste. Risikoen for konkurser blandt virksomheder, der har modtaget hjælpepakker har hele tiden været kendt.

Er en konkurs det eneste valg for den kriseramte virksomhed?

Dette er det mest interessante spørgsmål for den kriseramte virksomhed. Nej, konkurs er langt fra altid det eneste valg. Der er mange værktøjer i værktøjskassen, og konkurs er kun et af dem, men ellers er der frivillige aftaler om akkord, henstand, omstrukturering og salg/overdragelse af hele eller dele af virksomheden. Frivillige aftaler har den ulempe, at de kræver fuld tilslutning fra de berørte kreditorer, og det er ofte enten langsommeligt eller meget svært at opnå. Alternativet er derfor at gå i skifteretten med begæring om rekonstruktion, og i den efterfølgende rekonstruktionsbehandling kan modvillige kreditorer blive tvunget til at tiltræde aftaler om akkord, henstand eller virksomhedsoverdragelse – alt med det formål, at den levedygtige del af virksomheden straks kan videreføres, enten under de hidtidige ejere, nye ejere, eller en kombination. Forhåbentlig er der mange gode og sunde virksomheder som kan finde vej gennem krisen. Det vigtigste er fra start at danne sig et grundigt overblik. Hvis det skal lykkedes for virksomheden at overleve, er det vigtigt at se på følgende forhold:

  • Er der opbakning og tillid ved nuværende pengeinstitut?
  • Hvad er krisens reelle årsag?
  • Ajourfør bogføring, kreditor- og debitorlister samt opstil likviditetsbudget
  • Afdæk sikkerheder
  • Hvor er der udviklings- og indtjeningsmuligheder?
  • Kan der skaffes ny finansiering?

Sammendrag

Vil vi se et stort antal afskedigelser? Og kan vi forvente et stort antal konkurser blandt virksomheder, som hidtil har overlevet med hjælpepakkerne? Det er en situation, der rejser flere spørgsmål.

Om denne artikel

Forfattere

Kaj Glochau

Partner, statsaut. revisor

Rådgivning i øjenhøjde - med en kommerciel og pragmatisk tilgang.

Michael Basland

Kommunikationschef i EY Danmark

Presse- og kommunikationschef med passion for ’thought leadership’ og den gode historie.

Relaterede emner Assurance COVID-19