En af hemmelighederne bag vores resultater ligger i min stædige tro på inklusion. En overbevisning, der heldigvis bliver bakket 100 % op af EY som arbejdsplads.
For mig handler inklusion om både at tiltrække og fastholde de dygtigste talenter. Menneskers forskellighed er en kæmpe styrke. Det er jeg overbevist om. Og mit team er da også et mix af både kulturer og nationaliteter – og køn.
Det handler inklusion nemlig også om.
Det er ingen hemmelighed, at jeg bevæger mig i en mandsdomineret verden fuld af historiske maskuline værdier. Her mener jeg, at jeg har bragt en snert af ’soft feminine touch’ til en ellers kantet branche.
Det er en udvikling, der kun lige er begyndt. Og jeg vil som leder sammen med EY gøre mit for, at det er en rejse, der fortsætter.