23 mar. 2022
Foto af Liv H. Thorsen, EY

Mød Liv fra vores Finance Operate & Transformations-fællesskab!

Af EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

23 mar. 2022
Relaterede emner Tax Karriere

Hvad laver man egentlig i EY’s Finance Operate & Transformation-afdeling (FO&T)? Det fortæller Liv meget mere om. 

Mit navn er Liv og jeg er 27 år, og arbejder som interimskonsulent ved EY i København, hvor jeg har været i seks måneder og man må sige, at der har været fuld fart over feltet lige fra start. For nyligt flyttede jeg fra Aalborg til København, hvor min nordjyske kæreste i forvejen boede. Jeg fik et godt jobtilbud, jeg bare ikke kunne takke nej til.

Jeg har altid haft en passion inden for tal, økonomi og controlling, men idéen om samtidig at digitalisere og transformere virksomheders regnskabsfunktioner vægter lige så højt. Det er netop dét, som jeg i FO&T får muligheden for at beskæftige mig med.

Allerede efter min første uge hos EY fik jeg en opgave, hvor jeg skulle sidde som interimskonsulent i en større offentlig instans. Det interessante og udfordrende er, at man som interimskonsulent får muligheden for at sidde ude hos kunderne og blive en del af deres team og hverdag. På den måde opnår man den absolutte bedste indsigt i kundens problemstillinger. Det giver de bedste forudsætninger at bringe mere værdi til bordet for kunderne i form af optimering og teknologi, og ikke løse den givne opgave som de ’plejer’. Her er den en kæmpe hjælp og tryghed, at jeg ved, at mine kollegaer ”derhjemme”, på kontoret, sidder klar til at understøtte og hjælpe med deres viden og knowhow.  

Foruden min passion inden for økonomi og controlling, ser jeg også sammenspillet mellem at blive udfordret og udvikling, som en stærk synergi. Følelsen af at blive bedre til noget og personlig udvikling i form af forskelligartede opgaver og muligheden for at arbejde med forskellige typer af virksomheder skaber min daglige motivation. Som interimskonsulent ved EY får jeg det hele, og i FO&T-afdelingen leverer vi ikke blot en ressource til at løse en finansiel- og regnskabsmæssig opgave, men faktisk et helt team med erfaring inden for alle typer af CFO-services, lige fra bogføring, løn, afstemninger og indberetninger, til analyser, rapportering, transformationer og digitalisering.

Det er klart diversiteten i mine arbejdsopgaver og dagligdag, som er det jeg finder interessant og inspirerer mig til at udvikle mine kompetencer og arbejde i EY. 

Sammendrag

På Karrierebloggen deler vores medarbejdere ud af deres spændende hverdag hos EY. Følg med!

Om denne artikel

Af EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

Related topics Tax Karriere