Kan vi redefinere interaktion mellem fysiske og digitale rum?
Hvad betyder det for virksomheder? På kort sigt kan det give en mere sikker interaktion fx på kontorer, restauranter og i detailhandel ud fra en sundhedsmæssig betragtning. På længere sigt rækker det videre og handler om bedre brugeroplevelser, om at reducere friktion og det kan ændre måden, vi tilgår information og navigerer i og imellem fysiske og digitale rum.
Udviklingen af ’Zero UI’ kræver et fokus på mennesker og adfærd, og succesfuld implementering kræver opmærksomhed om flere faktorer:
Stabilitet – Teknologien skal fungere for mange forskellige brugere, og funktionalitet og interaktion skal være velfungerende og pålidelig for at vinde indpas.
Sikkerhed – Brugen af biometrisk verifikation som fx ansigtsgenkendelse til identifikation og godkendelse skal være sikker for både brugere og systemer.
Data – Der kan være udfordringer i forhold til at få brugere til at godkende brugen af personlige data og sikre transparens og privatliv.
Valgfrihed – Et skift til ’touchless’ kan koste kunder, så i mange tilfælde vil der sideløbende være behov for traditionelle former for interaktion med skærm eller gennem apps.
Selv om en række teknologier, som fx talegenkendelse, er udviklet meget i de senere år, bl.a. i ’Zero UI’-applikationer som Google Voice, Amazon Echo og Siri, så er der fortsat et stykke vej før ’Zero UI’ er fuldt modnet. Det gælder også den brug af kunstig intelligens, som kan hjælpe interaktionen mellem menneske og maskine på vej.
“Touchless” kommer til at vinde meget mere indpas, men vil for en tid også fungere parallelt med skærme og berøring. På længere sigt vil det transformere og revolutionere måden vi interagerer med teknologi og præge vores adfærd i både den fysiske og digitale virkelighed.
Læs også EY-rapporten: Bridging AI’s trust gaps