En ny hjælpepakke skal potentielt øge erhvervslivets likviditet med 170 milliarder kroner.
Et af de centrale elementer er adgangen til rentefrie lån, der igen kan udskyde betalingen af moms og A-skat. Men er det en god mulighed for din virksomhed?
Udsigten til at betale dobbeltmoms den 1. marts 2021, og dobbelt A-skat i foråret 2021, begge efter udskudte betalingsfrister, har hængt faretruende i horisonten i takt med, at restriktioner løbende er forlænget i 2021.
Nu har et bredt flertal af folketingets partier imidlertid vedtaget at give virksomhederne væsentlige betalingsudskydelser, primært i form at rentefrie lån, som skal tilbagebetales i perioden mellem 1. februar og 1. juni 2022.
Momslåneordningen er målrettet små og mellemstore virksomheder, dvs. at omkring 300.000 virksomheder i Danmark kan gøre brug af den. A-skattelåneordningen er målrettet mod samtlige virksomheder i Danmark. Kaj Glochau, Partner i EY, giver her fire bud på, hvornår ordningerne kan være relevante for din virksomhed:
1. Hvis virksomheden er økonomisk presset, så skal vi vel låne, når vi nu har muligheden?
Ja, det er hensigten at hjælpe virksomheder igennem en vanskelig tid, så udsigten til at få luft i forhold til betalingsfrister og styrke likviditeten vil være afgørende for mange. Vi ville have set flere konkurser frem mod og efter 1. marts 2021, hvis ikke denne mulighed var blevet en realitet. Nu kan vi i bedste fald undgå mange af dem, men vi må også fortsat forvente, at der vil være konkurser, der reelt blot bliver udskudt. Det sidste er ikke intentionen, så hvis virksomheden er så presset, at den reelt ikke er levedygtig, så er et lån ikke en god løsning.
2. Det er usikkert, om vi kan overleve, men vi skal vel forsøge, når denne mulighed er der?
Nej, det er ikke nødvendigvis det bedste. De mest pressede virksomheder skal træffe et vanskeligt valg. Ordningen er et lån, og et lån skal betales tilbage. Et likviditetsbudget, gerne med flere scenarier, kan give et billede af, om tilbagebetaling er realistisk.
Når restriktionerne ophæves for liberale serviceerhverv som fx frisører, så er der forventeligt stor travlhed, når de åbner igen, men der er nok ikke nogen, der skal klippes to gange på samme dag. Der er altså et omsætningstab, der ikke tjenes hjem igen, men dog en genetablering af normal aktivitet. Hvis det kan betale de udskudte regninger, så er et midlertidigt rentefrit lån en god løsning.
Hvis virksomheden reelt ikke er levedygtig, så kan det rette valg være at trække stikket. Hvis virksomheden ikke er og ikke har udsigt til at blive levedygtig, så kan ejeren i værste fald gøres ansvarlig og idømmes konkurskarantæne, hvis der er stiftet ny gæld, og hvis der sker en forrykning mellem kreditorerne.
3. Hvis det går godt, skal vi så ikke bare undlade at tilbagelåne moms og A-skat?
Hvis pengene står i banken, og du betaler negative renter for at have dem stående, så giver ingen mening at tage et lån. For mange er der stort fokus på likviditetsstyring lige nu – også selv om de ikke er i krise – så hvis det giver mening at optage lånet, så er muligheden der. Der er altså ikke krav om, at det skal gå dårligt for at benytte ordningen.
4. Skal vi udnytte muligheden for at få et rentefrit lån til fx at investere?
Jeg vil advare mod spekulation eller øget risiko med afsæt i et momslån. Tænk på Staten som en tålmodig, men midlertidig kreditor – og samtidig en tvangskreditor. Lånet skal betales tilbage. Hvis det kun kan ske med et senere banklån, så er der ikke den samme ”selvbetjeningsordning” på dette senere tidspunkt. Hvis ikke banken vil give dig et lån her og nu, så er det alt andet lige ikke realistisk at få det senere, blot for at indfri et moms- eller A-skattelån. Her kan en dialog med banken være en god idé, og som nævnt vil et likviditetsbudget være et godt afsæt for at vurdere mulighederne.