18 jun. 2020
Fuld fart på globalisering, teknologi, demografi og klima

Fuld fart på globalisering, teknologi, demografi og klima

Af Thomas Holm Møller

Partner, EY-Parthenon EMEIA Digital Leader

Partner med fokus på strategi, digitalisering, vækst og innovation, samt køb og salg af teknologiselskaber. Thomas er del af EY-Parthenons europæiske ledelsesteam med ansvar for digital.

18 jun. 2020
Relaterede emner COVID-19

COVID-19 pandemien vil også påvirke de helt grundlæggende kræfter, der i disse år hastigt forandrer det globale erhvervsklima; globalisering, teknologi, demografi og klima. Internationale virksomheder har behov for et geostrategisk blik på samspillet mellem disse faktorer.

EY har opdateret rapporten 2020 Geostrategic Outlook, der kaster et blik på store megatrends og væsentlige drivkræfter i verden. De fire faktorer; globalisering, teknologi, demografi og klima er nu belyst i et perspektiv, hvor COVID-19 på mange måder ventes at accelerere udviklingen og skabe en ny geostrategisk virkelighed. EY har et internationalt team, Geostrategic Business Group, der hjælper virksomheder med at forstå og håndtere globale politiske og strategiske risici.

Globalisering: Et nyt regionalt/lokalt fokus

På blot få uger lukkede de fleste lande deres grænser, og stort set ingen globale organisationer var i stand at koordinere indsatsen mod pandemien på tværs, med den nødvendige hastighed. COVID-19 kan føre til et ændret perspektiv på globalisering og fremme øget nationalisme. Virksomheder vil have behov for et ændret blik på deres forsyningskæder og søge større geografisk spredning samt også se på sundhedsrisici ved at være tilstede i bestemte lande og regioner.

Teknologi: Øget global konkurrence

Teknologi og innovation har vist sig kritisk for virksomheder og sat pres på at styrke digitalisering, distancearbejde og e-handel. Teknologi bliver en del af løsningen på COVID-19 – både på kort og langt sigt. I takt med at flere aktiviteter flytter online, er der også øget risiko for misinformation og cyberangreb. De sikkerhedsmæssige og økonomiske konsekvenser af COVID-19 vil skærpe det geopolitiske aspekt ved konkurrencen på det teknologiske område.

Demografi: Alder kan ændre balancen

COVID-19 sætter fokus på de samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser af befolkningers alderssammensætning. Da ældre generelt er mere udsatte, kan pandemien ramme hårdere menneskeligt og økonomisk i lande med en ældre befolkning. Det kan også betyde, at ældre fastholder social distance og ændrer og reducerer forbrug.  Lande med store ungdomsårgange og stor ungdomsarbejdsløshed kan opleve større samfundsmæssig ubalance og uro.

Klima: Det er en kamp mod uret

COVID-19 har betydet en dramatisk reduktion af CO2-udledning, men trods den umiddelbare fokus på økonomisk genopretning fremfor klima, som den væsentligste øjeblikkelige bekymring, så vil fokus på klima hurtigt vende retur med uforandret styrke. Det skyldes ikke mindst, at der også er stærke kræfter, der trods økonomisk usikkerhed holder fast og ser krisen som en mulighed for at fremme grøn energi og bæredygtige investeringer.

Hvad betyder det for virksomhederne?

Konsekvenserne af COVID-19 vil sætte markant præg på en lang række forretningsmæssige aktiviteter, bl.a. forsyningskæder, medarbejdere og samarbejde, compliance og omdømme. Det er vigtigt at forstå, hvor der opstår muligheder og trusler – ikke mindst i et omskifteligt geopolitisk klima. Virksomheder kigger frem mod en virkelighed, som det endnu er svært at se klart i detaljer, men som utvivlsomt er forandret.

Vis materialer

  • Download 2020 Geostrategic Outlook

Sammendrag

EY har opdateret rapporten 2020 Geostrategic Outlook, der kaster et blik på store megatrends og væsentlige drivkræfter i verden belyst ud fra fire faktorer; globalisering, teknologi, demografi og klima.

Om denne artikel

Af Thomas Holm Møller

Partner, EY-Parthenon EMEIA Digital Leader

Partner med fokus på strategi, digitalisering, vækst og innovation, samt køb og salg af teknologiselskaber. Thomas er del af EY-Parthenons europæiske ledelsesteam med ansvar for digital.

Related topics COVID-19