18 mar. 2021
Hjælpepakker med forbedringspotentiale

Hjælpepakker med forbedringspotentiale

Af Kaj Glochau

Partner, statsaut. revisor

Rådgivning i øjenhøjde - med en kommerciel og pragmatisk tilgang.

18 mar. 2021
Relaterede emner COVID-19 Assurance

Danske virksomheder har gjort flittigt brug af hjælpepakkerne, men mange er blevet underkompenseret, og er i risiko for at gå konkurs.

Den 11. marts 2020 blev Danmark blev lukket ned, og dagen efter blev der vedtaget gennemgribende ændringer i epidemiloven, hvilket bl.a. indebar, at statens fulde erstatningspligt blev ophævet. I stedet blev der etableret en række hjælpepakker, som nu har vist sig utilstrækkelige på en række områder.

De fleste danskere husker tydeligt Statsministerens pressemøde den 11. marts 2020, hvor Danmark blev lukket ned. Dagen efter fulgte en hastig ændring i epidemiloven.

I perioden efter bekendtgjorde Erhvervsministeriet en række hjælpepakker, bl.a.:

  • Bekendtgørelse 267 af 25/3-2020 om lønkompensation
  • Bekendtgørelse 332 af 1/4-2020 om kompensation til selvstændige
  • Bekendtgørelse 350 af 2/4-2020 om kompensation for virksomhedens faste omkostninger

Formålet med hjælpepakkerne var ”at holde hånden under dansk økonomi og hjælpe danske lønmodtagere, danske arbejdspladser og danske virksomheder ud på den anden side af sundhedskrisen”.

Mange virksomheder har imidlertid mere og mere svært ved at se, at det kommer til at lykkes. For selv om de fleste ikke er i likviditetsproblemer grundet statens udskudte betalingsfrister for moms og A-skat og de rentefrie moms- og A-skattelån, så kan mange virksomheder desværre se ind i så store underskud, at de ikke har mulighed for at betale moms, A-skat og lån, når de udskudte betalingsfrister oprinder.

En betydelig del af de realiserede og kommende underskud kan henføres til en række begrænsninger i hjælpepakkerne:

Lønkompensation

Der er til dato godkendt over 75.000 ansøgninger, og der er udbetalt næsten 15 mia.kr. i lønkompensation. Flere virksomheder udtrykker imidlertid bekymring over, at de selv betaler en betydelig del at lønnen til de hjemsendte medarbejdere, dels fordi der kun bliver kompenseret med 90 % for timelønnede, og 75 % for funktionærer, og i begge tilfælde max. 30.000 kr. pr. måned pr. fuldtidsmedarbejder.

Virksomhedernes egenbetaling bliver således større og støre over tid – især for virksomheder med mange funktionærer, hvilket er et stort problem for bl.a. de tvangslukkede detailforretninger, som netop overvejende beskæftiger funktionærer.

Virksomhedernes oplevelse understøttes af en analyse fra sommeren 2020 fra Dansk Industri, som viser at virksomhedernes egenbetaling til timelønnede er 20 %, og egenbetalingen til funktionærer er helt oppe på 35 %.

Samtidig er virksomhederne fastlåst i en omkostningsspiral, idet en virksomhed fuldstændig mister retten til lønkompensation fra det tidspunkt i kompensationsperioden, hvor en virksomhed varsler afskedigelser af økonomiske årsager – og kompensationen mistes ikke blot for lønnen til de medarbejdere der varsles afskediget, men for lønnen til samtlige hjemsendte medarbejdere.

Hvis omvendt en virksomhed varsler eller foretager opsigelser inden kompensationsperiodens start, vil virksomheden ikke kunne få kompensationen for løn i opsigelsesperioden for de opsagte medarbejdere, selvom de efterfølgende hjemsendes sammen med andre medarbejdere i en ny kompensationsperiode.

Kompensation til selvstændige

Der er til dato godkendt over 130.000 ansøgninger, og der er udbetalt over 7 mia.kr. i kompensation til selvstændige.

De selvstændige, som er defineret som personer, der ejer mindst 25 % af en virksomhed med max 25 fuldtidsansatte, deler førnævnte bekymring om egenbetalingen til lønkompensationen.

Hjælpepakken til selvstændige blev forbedret primo februar, og et af elementerne var, at kompensationen blev forhøjet med 3.000 kr. pr. måned, hvis den selvstændige har mindst én fuldtidsansat. Mange selvstændige har på den baggrund opfattet hjælpepakken som en ”snydepakke”, idet fx en tvangslukket detail-selvstændig med blot 4 funktionærer har en månedlig egenudgift til de 4 hjemsendte funktionærers løn i niveauet 35.000 – 40.000 kr., og så rækker forhøjelsen på 3.000 kr. ikke langt.

Et andet element i forbedringen var, at det oprindelige max på 23.000 kr. pr. måned blev forhøjet til 30.000 kr., men forhøjelsen omfattede ikke den medarbejdende ægtefælle, og samtidig bortfaldt forhøjelsen, hvis den selvstændige hævede mere end 23.000 kr. pr. måned ud af virksomheden. Et betingelse mange selvstændige ikke kan opfylde.

Endelig bekymrer de selvstændige sig om de begrænsninger, der er i kompensation for faste omkostninger.

Kompensation for faste omkostninger

Der er til dato godkendt over 35.000 ansøgninger, og der er udbetalt næsten 9 mia.kr. i kompensation for virksomheders faste omkostninger.

Ordningen er nok den mest komplicerede ordning, og der er mange uløste spørgsmål i forhold til, hvilke omkostninger der anses for faste.

En af de væsentligste begrænsninger i ordningen er, at omsætningsfaldet skal opgøres med baggrund i det konkrete fakturerings- og leveringstidspunkt. På den ene side kan det synes naturligt, men for de mange brancher, som har en forskudt omsætning, fører det til en væsentlig reduktion i kompensationen, og det omsætningsfald, som følger efter kompensationsperiodens ophør, giver ikke adgang til kompensation.

Et eksempel på det, er den ordreproducerende virksomhed, som inden kompensationsperioden fik ordrer i bøgerne til levering i kompensationsperioden, og som i kompensationsperioden ikke fik nye ordrer i bogen, fordi kunderne eller sælgerne var sendt hjem. Denne virksomhed får nedsat kompensation i kompensationsperioden, og ingen kompensation for den manglende ordreindgang i kompensationsperioden, idet den følgende omsætningsnedgang først kommer senere.

Den samme mekanisme oplever mange bilforhandlere, som havde mange ordrer i bøgerne til levering i januar-februar 2021, og som efterfølgende oplever omsætningsnedgang som følge af manglende ordreindgang i samme periode.

En anden væsentlig begrænsning er, at der i det væsentlige kun ydes kompensation til lagernedskrivning på fordærvelige fødevarer, med kort udløbsdato efter en nedlukning. Omvendt er der ikke kompensation for fødevarer, der udløber senere, og inden genåbningen – og heller ikke for andre varer med begrænset holdbarhed, som i sagens natur kommer tættere på udløb jo længere nedlukningen varer.

Ligeledes er der ingen kompensation til de mange tvangslukkede virksomheder, som sælger sæsonvarer, og som vil realisere væsentlige tab på deres varelager, som først kan sælges til næste sæson, og til nedsat pris. Den særligt hårdt ramte branche er hele beklædningsindustrien, men også andre brancher, som sælger produkter, hvor der løbende er modelskifte, rammes.

Det er i sagens natur enten umuligt – eller meget dyrt – at give en retfærdig og fuldt dækkende kompensation til alle, som rammes af de tiltag og påbud, der er gennemført for at hindre eller begrænse COVID-19. Få vil blive overkompenseret, og rigtig mange vil blive underkompenseret. Hvis ikke de underkompenserede understøttes på anden vis, vil vi se ind i et betydeligt antal konkurser, når moms, A-skat og lån skal betales i foråret 2022.

Sammendrag

Formålet med hjælpepakkerne var ”at holde hånden under dansk økonomi og hjælpe danske lønmodtagere, danske arbejdspladser og danske virksomheder ud på den anden side af sundhedskrisen”. Mange virksomheder har imidlertid mere og mere svært ved at se, at det kommer til at lykkes og kan nu se ind i så store underskud, at de ikke har mulighed for at betale moms, A-skat og lån, når de udskudte betalingsfrister oprinder. En betydelig del af problemerne kan henføres til en række begrænsninger i hjælpepakkerne. 

Om denne artikel

Af Kaj Glochau

Partner, statsaut. revisor

Rådgivning i øjenhøjde - med en kommerciel og pragmatisk tilgang.

Related topics COVID-19 Assurance