26 mar. 2020
Torben Bender, EY

Hvor er erhvervslivets mørketal?

Af

Torben Bender

EY Danmark, Bestyrelsesformand og partner

Bestyrelsesformand og partner i EY i Danmark. Erfaren revisor og rådgiver. Cykelentusiast.

26 mar. 2020
Relaterede emner COVID-19

I disse dage følger vi udviklingen i antallet af COVID-19-tilfælde og ved, at der er et stort mørketal for antallet af smittede. Også i erhvervslivet er der negative konsekvenser vi begynder at kunne se, men som vi må antage reelt er – eller i hvert fald bliver – meget større end hvad der kan ses nu.

Med de seneste tal er der nu 15.981 testede i Danmark, heraf er 1.891 testet positive for COVID-19, men det reelle antal smittede må statistisk være højere. Også i erhvervslivet er der konsekvenser vi kan se, men som nok reelt er større. Der er meget, vi endnu kun kan gisne om. Her er fem af de erhvervsmæssige mørketal på områder, som vi ved vil få stor betydning, men vi endnu ikke kender det fulde omfang af.

1. Tabt omsætning

Vi ser, at nogle brancher mister hele forretningsgrundlaget, men hvor hårdt rammer krisen samlet? Ifølge en ny analyse fra DI forventer et stort flertal af virksomheder et fald i omsætningen i 2020 – undtaget er blot knap 5 pct., der enten ser øget omsætning eller ingen effekt, mens resten fordeler sig i spænd fra forventet fald på 1-5 pct. til over 75 pct. Flest peger på et fald mellem 11-20 pct., dog også med over 20 pct. der svarer ’ved ikke’.

Som konsekvens kigger mange virksomheder på at tilpasse omkostninger og kapacitet – nogle som overlevelsesstrategi, andre som justering og nogle for at forberede sig på mulige og også værre scenarier. De mange, der ikke kan spå om omsætningsudviklingen, er en af de store ubekendte her. Hvor stor en nedgang i omsætning vil vi samlet se i dansk erhvervsliv? Hvor mange vil hurtigt nærme sig en normalisering på den anden side? Eller bliver det normalt?

2. Forbrugeradfærd

Der vil forventeligt være stor travlhed hos frisører, når de åbner igen, men nok ikke nogen, der skal klippes to gange på samme dag. Der er altså brancher, hvor der er et omsætningstab, der ikke kommer igen, men hvor mange dog hurtigt vil vende tilbage til et niveau som før. Her kan også hjælpepakkerne delvist kompensere for tab, så virksomhederne kommer i gang igen.

Der er også brancher, der håber på, at et opsparet behov vil betyde merkøb efter krisen. Vi er mange, der ser frem til et restaurantbesøg, en rejse, en koncert eller teaterbesøg, og også indenfor B2B er der produkter og services, som blot er sat på hold. Spørgsmålet er dog, om det mere er gode intentioner eller reelt giver et løft i aktivitetsniveau over en længere periode.  

Det virker måske mest sandsynligt, at vi vil se et dyk i forbrugeroptimismen, og at omkostninger for både private og i virksomheder er så meget i fokus, at der i en periode vil være tilbageholdenhed og forsigtighed. Nogle brancher vil måske opleve en helt ændret købsadfærd.

3. Afskedigelser

Optimismen og adfærd hos forbrugere vil være påvirket af omfanget af afskedigelser. Øget ledighed betyder både, at flere har mindre at gøre godt med og vil øge usikkerheden. Det fleksible danske arbejdsmarked betyder, at mange kan og vil reagere hurtigt i en vanskelig økonomisk situation. Omvendt betyder det også hurtige ansættelser, hvis situationen ændrer sig.

Den vanskelige balance, som mange virksomheder står i lige nu, ligger mellem at agere for kraftigt eller for svagt. Det kan være klogt at holde igen, hvis der er udsigt til en normalisering indenfor måneder, men det kan være uholdbart, hvis det trækker ud og over længere tid påvirker indtjeningen negativt. Derfor er det svært at spå om, hvilken vej virksomhederne vil gå, og hvor mange jobs krisen reelt vil koste og hvor længe.

4. Kapital til opkøb

Vi kommer på mange måder fra et rekordniveau, når det gælder kapital og investeringer. I det forgangne år blev der fx investeret mere end 4 mia. kr. i de 100 mest attraktive danske start-ups – det højeste beløb over de seneste ni år. Der vil fortsat være kapital, der søger mod morgendagens vækstsucceser, men hvor lang tid tager det før risikovilligheden i markedet er tilbage?

Det er ligeledes svært at spå om, hvordan M&A markedet vil udvikle sig. Vi har længe haft en situation, hvor prisniveauet var så højt, at mange talte om en potentiel opbremsning. I en presset økonomi kan prissætningen ændre sig og opkøb og fusioner kan være en vej til reetablering og omsætningsvækst. Det bliver måske ikke på rekordniveau, men det er for tidligt at sige, hvordan markedet vil reagere, og hvor hurtigt vi vil se noget, der ligner en normalisering.

5. Øget lønsomhed

Krisetid bringer altid omkostningsreduktion og optimering i fokus, og mange virksomheder afdækker nu de potentielle muligheder for besparelser. For nogle er det en kamp for overlevelse, og så bliver spareøvelser i stor hast ofte kortsigtede efter ’grønthøstermetoden’.

Hvis behovet er mindre akut, så er det altid værd at kigge dybere ned i omkostningsstrukturer og lønsomhed for at finde de bedste muligheder, så det ikke er de mest lønsomme produkter, der skæres fra, og at der er den rette tilpasning også til fx organisation, forretningsgange eller forsyningskæder. Vi vil først senere se, hvordan nogle af de mange tiltag, som virksomheder sætter i gang nu og i de kommende måneder, vil påvirke lønsomheden i dansk erhvervsliv.

Tid til normalisering

Nu kan det måske virke kynisk at tale om økonomiske mørketal, når det er i lyset af sygdom og dødsfald. Men som altid er det væsentligt at kende konsekvenserne af de beslutninger, der tages – også selvom det er svære og måske umulige regnestykker. Misforstå mig dog ikke, jeg mener absolut at der er behov for, at vi alle bakker op om de tiltag, som regering og myndigheder sætter i gang – ellers er det nytteløst. Vi skal tage hensyn, passe godt på hinanden, og gøre hvad vi kan for at komme hurtigt igennem.

Den største usikkerhedsfaktor for erhvervslivet er, hvor lang tid det tager at komme tilbage til en normalisering eller i det mindste en stabilisering, hvor vi kan se det fulde omfang af de mange effekter, der er og vil komme. I takt med en reetablering er der mange andre nøgletal, som jeg og mange andre vil følge med interesse; bl.a. ledighed, konkurser, produktivitet og eksport. Vi har stort fokus på erhvervslivets sundhedstilstand lige nu og i tiden, der kommer.

Sammendrag

Det er som altid væsentligt at kende konsekvenserne af de beslutninger, der tages – også selvom det er svære og måske umulige regnestykker. Her er et perspektiv på fem af de erhvervsmæssige mørketal på områder, som vi ved vil få stor betydning, men endnu ikke kender det fulde omfang af.

Om denne artikel

Af

Torben Bender

EY Danmark, Bestyrelsesformand og partner

Bestyrelsesformand og partner i EY i Danmark. Erfaren revisor og rådgiver. Cykelentusiast.

Relaterede emner COVID-19