10 feb. 2021
Mand tjekker ordrer

Hvor meget kunne man egentlig få for 23.000 kr.?

Af Kaj Glochau

Partner, statsaut. revisor

Rådgivning i øjenhøjde - med en kommerciel og pragmatisk tilgang.

10 feb. 2021
Relaterede emner COVID-19

Kompensation på niveau med lønmodtagere, men selvstændige skal stadig dække de sidste lønomkostninger for eventuelle ansatte.

Den tidligere epidemilov blev som bekendt sat ud af kraft dagen efter den 11. marts 2020. Den indeholdt ellers en §27, der ville give fuld erstatning for tab som følge af forebyggende foranstaltninger og aktiviteter, der skulle hindre udbredelse af smitsomme sygdomme.

I stedet for fuld erstatning kom der mindre erstatning. Eller som vi nu kender det: Hjælpepakker. Vi har over 30 forskellige hjælpepakker i Danmark, og flere af dem er undervejs blevet mere differentierede og nuancerede. Det er positivt, for der er brug for hjælp, og det giver mening at tilpasse til konkrete situationer. Det er dog også blevet omfattende og komplekst.

Det er svært at stille alle tilfredse. Ikke overraskende. For vi har aldrig prøvet noget lignende. Der er indlysende politiske interesser, og der er økonomiske interesser. Alle kan have en holdning til hjælpepakker, og til hvem, hvor meget og hvordan. Og der kan være fornuftige argumenter for det ene og det andet. Sådan kan vi også se på ordningen for selvstændige.

Hvad har det med 23.000 kr. at gøre?

Vi har mange selvstændige i Danmark, som enten driver virksomhed alene eller med et mindre antal ansatte. Samlet udgør de en betydelig del af dansk erhvervsliv. Hjælpepakken til selvstændige har givet mulighed for at søge kompensation for tabt omsætning og faste omkostninger. Sammenholdt med hjælpepakken til lønmodtagere har der imidlertid været en meget tydelig forskel.

  • 23.000 kr. var det maksimum beløb, som selvstændige månedligt kunne modtage i kompensation til sig selv for tabt omsætning, hvis restriktioner forhindrer dem i at drive virksomhed.
  • 30.000 kr. er det maksimum beløb, som en arbejdsgiver månedligt kunne modtage i kompensation for hver lønmodtager, der er hjemsendt som følge af nedlukning.

Sådan har det været frem til den 9. februar 2021, hvor en ny politisk aftale øger beløbet til selvstændige til ligeledes 30.000 kr. med tilbagevirkende kraft fra 9. december 2020. Beløbet er på 33.000 kr., hvis den selvstændige har mindst én ansat.

Hvem dækker sidste del af lønomkostningerne?

Nu kan man jo spørge, hvorfor der fra start skulle være to forskellige beløb? Hvorfor en ordning for lønmodtagere, som udgangspunkt var sat højere end en sammenlignelig ordning for selvstændige? Og hvorfor forskellen er fastholdt i knap 10 måneder, før den er ændret?

Men det er ikke kun forskellen på 7.000 kr., som altså har været gældende frem til december, som man godt kan undre sig over. Der er en anden problemstilling, som stikker dybere og stadig er relevant.

  • En selvstændig har tre ansatte på funktionærvilkår, hver med en månedsløn på 25.000 kr. De er nu hjemsendt med lønkompensation og modtager hver måned 25.000 kr.
  • Som arbejdsgiver får den selvstændige kompensation for 75 pct. af de samlede lønudgifter og modtager hver måned 33.000 kr. til sig selv (og det var det beløb, der igennem knap 10 måneder var på 23.000 kr.) Heraf skal betales de resterende 25 pct. af lønomkostningerne.

Lad os lige regne på det. Med tre ansatte på lønkompensation, så har den selvstændige erhvervsdrivende nu et plus på 14.250 kr. før skat hver måned. Hvis der er fem ansatte, så har den selvstændige 1.750 kr. Det er det beløb, som vedkommende har til at forsørge sig selv og sin familie og dække alle løbende, private udgifter.

De ekstra 3.000 kr. i kompensation for tabt omsætning, der specifikt er øremærket til selvstændige med mindst én ansat, dækker altså i dette eksempel arbejdsgiverbetalt lønkompensation til en ca. halv medarbejder. Hvis det skal dække en fuldtidsmedarbejder, skal denne have en månedsløn på 12.000 kr.

Kan det betale sig?

Hvis den selvstændige med tre ansatte går konkurs, så står fire personer uden job. Ud fra en ren økonomisk betragtning kunne det bedst have betalt sig for virksomhedsejeren at afskedige medarbejdere, men for mange selvstændige med enkelte medarbejdere er der både hensyn og loyalitet overfor ansatte. Der er også en ret udbredt solidaritet og opbakning til ideen om at stå sammen og komme godt igennem en krisetid.

Der er også – helt ligesom restriktioner, der får en udløbsdato, for så at blive flyttet længere frem – et håb hos mange selvstændige om, at det nu kun gælder uger eller få måneder, før vi ser en gradvis åbning, så virksomheden og medarbejderne kan komme i gang igen. Men anden bølge har været hård for rigtig mange selvstændige

Diskussionen om kompensation kommer nemt til at handle om, hvem der skal have mere eller mindre, og den er ikke særlig nem. Nu er det lykkedes at ændre i en ordning, som fik lov at eksistere i knap 10 måneder. Det virker dog fortsat relevant at spørge: Hvor meget kunne man egentlig få for 23.000 kr.? Og hvad kan man få for 33.000 kr.? Skal der ikke nærmere være et incitament til at fastholde jobs i stedet for at fjerne dem? Uanset økonomi, interesser og holdninger så er det stadig relevant at drøfte, om en mere substantiel hjælp til de mindste selvstændige kan være til gavn for virksomheder, ansatte og for samfundet.

Sammendrag

Diskussionen om kompensation kommer nemt til at handle om, hvem der skal have mere eller mindre, og den er ikke særlig nem. Alligevel er det stadig relevant at drøfte, om en mere substantiel hjælp til de mindste selvstændige kan være til gavn for virksomheder, ansatte og for samfundet.

Om denne artikel

Af Kaj Glochau

Partner, statsaut. revisor

Rådgivning i øjenhøjde - med en kommerciel og pragmatisk tilgang.

Related topics COVID-19