Senest 30. juni 2022 skal du således tage stilling til, hvornår din virksomhed skal beskattes af modtaget lønkompensation, kompensation for faste omkostninger, og kompensation til selvstændige for omsætningstab.
Hvis din virksomhed i 2020 eller 2021 fik udbetalt lønkompensation, kompensation for faste omkostninger, eller kompensation til selvstændige for omsætningstab, var der på udbetalingstidspunktet usikkerhed om, hvornår den foreløbige udbetaling skulle beskattes. Ny lovgivning har bekræftet, at også coronakompensation først skal beskattes på retserhvervelsestidspunktet – dvs. på det tidspunkt, hvor din virksomhed erhverver endelig ret til kompensationen. Samtidig åbner loven imidlertid mulighed for beskatning allerede på tidspunktet for udbetaling af den foreløbige kompensation.
Retserhvervelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor typisk Erhvervsstyrelsen efter endt sagsbehandling træffer endelig afgørelse om kompensationens størrelse. For langt hovedparten af den i 2020 udbetalte kompensation, er der endnu ikke truffet endelig afgørelse, og adskillige afgørelser træffes sandsynligvis først i 2023. De fleste virksomheder har formentlig beskattet kompensationen i det indkomstår, hvor den foreløbige kompensation er modtaget, og det er disse virksomheder, der har mulighed for at omvælge og derved udskyde beskatningstidspunktet, og derved få den allerede betalte skat retur.
For hver enkelt af de tre kompensationsordninger et det således muligt at vælge, om beskatning skal ske i
- Udbetalingsåret,
- Året, hvor der træffes endelig afgørelse om kompensationens størrelse, eller
- Et hvilket som helst år derimellem.
Beslutning om beskatningstidspunkt for kompensation, som er udbetalt indkomståret 2020 og 2021, skal ske senest den 30. juni 2022, og valget – som er bindende - kan foretages for hver enkelt kompensationsordning for sig. Et foreløbigt udbetalt kompensationsbeløb skal beskattes fuldt ud i et enkelt indkomstår, og kan således ikke beskattes over flere indkomstår.
Omvalg er typisk forbundet med udgifter, og da besparelsen ved omvalg oftest alene vil være forrentning af den udskudte beskatning, skal der være tale om betydelige beløb, før det kommercielt giver mening at foretage omvalg.
Imidlertid kan der være andre bevæggrunde til at foretage omvalg – især i tilfælde hvor virksomheden undergår en omstrukturering eller, hvor der sker ændringer i ejerforholdene og virksomhedens sambeskatningskreds. Knap likviditet kan også i sig selv være årsag til omvalg. Hvis fx en virksomhed er under likviditetspres, fordi en afdragsordning på coronalån er opsagt af Skattestyrelsen på grund af en overset indberetningsfrist, så kan virksomheden her købe tid ved at udskyde beskatningstidspunktet af en i 2020 beskattet kompensation, idet skattetilbagebetalingen da vil tilgå virksomhedens skattekonto, og derved udligne eller reducere coronalånet.
I tilfælde hvor en virksomhed har en ikke opsagt afdragsordning på et coronalån, vil et omvalg have den uhensigtsmæssige konsekvens, at skattetilbagebetalingen vil tilgå skattekontoen, og udligne eller reducere coronalånet, og derved udvande formålet med afdragsordningen.
