Metavers: Kan skabelsen af en virtuel verden afføde en bedre verden?

Af Nicola Morini Bianzino

EY Global Chief Technology Officer

Putting technology at the heart of the global EY organization across service lines and markets. Neural networks pioneer. Innovator. AI and machine learning thought leader. Former elite athlete.

Bidragsydere
Lokal kontakt

Partner, EY-Parthenon EMEIA Digital Leader

Partner med fokus på strategi, digitalisering, vækst og innovation, samt køb og salg af teknologiselskaber. Thomas er del af EY-Parthenons europæiske ledelsesteam med ansvar for digital.

14 minutters læsetid 7 apr. 2022
Relaterede emner Sustainability Digital Teknologi

Det er et afgørende tidspunkt for metaversets miljømæssige og sociale bæredygtighed. Erhvervsledere kan ikke bare være tilskuere.

Kort fortalt
  • Beregningstung metavers-handel aktualiserer klimaproblematikker. Men samtidig kan substitution, digitale tvillinger og immersive oplevelser medføre bæredygtighedsfordele.
  • Miljømæssig bæredygtighed er af afgørende betydning, men det er social bæredygtighed også. Vi skal have skabt et tilgængeligt, inkluderende og ligeværdigt metavers.
  • Erhvervsledere skal engagere sig nu, så det sikres, at metaverset udvikler sig på en måde, som er bæredygtig for planeten og mennesket, inden der sker eksponentiel vækst.

I dette afgørende tidspunkt for metaverset, skaber nye dimensioner af bæredygtighed både væsentlige udfordringer for globale klimamål samt nye muligheder for at nå dem.

Overvejelser om energiforbrug og CO2-udledning er trådt i forgrunden, i takt med at mængden af beregningstunge interaktioner vokser. Der er fx en kløft mellem energiforbruget og CO2-omkostningerne for de relativt få, som deltager i kryptovaluta-transaktionerne, og resten af verden.

Metaverset giver imidlertid også mulighed for betydelige CO2-reduktioner ved at erstatte fysiske varer med digitale og ved at udskifte tilstedeværelse i den virkelige verden med virtuelle interaktioner. Digitale tvillinger vil hjælpe os med at optimere den fysiske verden, fra kloden som helhed til det enkelte individ. Metavers-oplevelsernes immersive karakter kan hjælpe os til at overvinde vores adfærdsmæssige barrierer for klimahandling.

Social bæredygtighed er lige så vigtigt som miljømæssig bæredygtighed. Vi må ikke glemme behovet for at opbygge et metavers, som er tilgængeligt, inkluderende og ligeværdigt. Det er nu, vi skal integrere bæredygtighed som et centralt element i de virtuelle verdener i stedet for at forsøge at tilpasse dem efter eksponentiel vækst.

Alle interessenter, men især erhvervslivet, skal huske, at vi har mandat til at bygge det metavers, vi ønsker og behøver – og ikke blot være tilskuere til dets udvikling. Efterhånden som erhvervslivet investerer, udvikler nye kundestrategier og transformerer sig for at forfølge metaversets potentiale, bør bedre bæredygtighedsresultater være essentielle for fremtidens vision og planlægning.

Denne artikel er en del af vores Metavers-serie, hvor vi udforsker forskellige af metaversets dimensioner. Dette er den anden artikel i serien, hvor vi undersøger, hvordan bæredygtigheden påvirkes af introduktionen af nye teknologier inden for metaverset, og hvad dette betyder for klodens fremtid. 

IT-specialist bruger tabletcomputer i datacenter
(Chapter breaker)
1

Kapitel 1

Kapløbet om at dekarbonisere metaverse-data og -handel

Et fuldt realiseret metavers vil kræve flere data, flere computerberegninger – og energi.

At realisere de virtuelle verdener og oplevelser, som metaverset lover, vil kræve en "overflod af cloud-streamede data."At generere disse data vil kræve meget mere regnekraft, nogle skøn angiver en stigning på en faktor tusind. Dette gælder også for de beregningstunge blockchain-interaktioner, som i øjeblikket driver metavers-handlen. Hvordan disse faktorer påvirker energiforbruget og, i forlængelse heraf, CO2-udledningen, vil i høj grad afhænge af datacentres effektivitet og strømkilder.

Kan dekarboniseringen af datacentre følge med?

I løbet af det seneste årti har en effektivitetsøgning afkoblet datacentres arbejdsbelastning fra strømforbruget. Fra 2010 til 2020 øgedes internettrafikken med en faktor 16,9 og datacentertrafikken med en faktor 9,4, mens strømforbruget kun steg med en faktor 1,1. Fraregnet udvinding af kryptovaluta står datacentrene for omkring 1 % af den globale energiefterspørgsel.2

Disse effektivitetsgevinster blev i høj grad muliggjort af skiftet til hyperscale datacentre drevet af store teknologivirksomheder, som har en stærk interesse i at begrænse energiomkostningerne og har kapitalen til at investere i løbende opgraderinger og optimal placering.

"De offentlige cloud-udbydere designer deres hyperscale datacentre fra bunden, lige fra den geografiske placering, konstruktionen af bygningerne og kilden til ren strøm til serverracks, køling, software og processorer, hvilket giver dem en fantastisk effektivitet," siger Amr Ahmed, Infrastrucure and Service Resiliency leader i EY Americas.

Hyperscale infrastruktur udgjorde i 2021 45 % af datacentrenes energibehov mod 16 % i 2015.3

De fleste store teknologivirksomheder har også et stærkt engagement i at eliminere CO2-udledning. Nogle opfylder allerede 100 % af deres energibehov gennem købsaftaler for vedvarende energi og skifter til ''24/7 vedvarende energi'', hvor datacentres energiefterspørgsel til enhver tid dækkes af stedspecifikke vedvarende energikilder.

Der er imidlertid flere faktorer, der kan udfordre disse imponerende resultater for effektivitet og dekarbonisering. Databeskyttelse og lokaliseringskrav kan få nogle virksomheder til at beholde eller genoprette deres egne datacentre. Desuden kræver naturtro og overbevisende VR-oplevelser lav latenstid, hvilket kan skubbe databehandlingen ud til kanten af netværket og dermed tættere på brugerne.

Som følge heraf kan nogle datacentre komme til at befinde sig i energimarkeder, hvor det er vanskeligt at tilvejebringe vedvarende energi, eller hvor driftsbetingelserne (fx varme, fugt, ujævnheder i netforsyningen) forårsager effektivitetstab eller kræver CO2-intensiv backup-generering. Det vil være af afgørende betydning fortsat at have et grønt elnet globalt og skabe robuste løsninger med geografisk fordelte datacentre.

Styrkelse af metavers-handlen

Konventionerne inden for handel – at skabe, sælge, eje og investere – i forbindelse med metaverset er meget mere problematisk set fra et klimaperspektiv. Ikke-fungible tokens (NFT'er), som præges ved hjælp af blockchain-baserede processer og betales med kryptovaluta, er blevet det primære betalingsmiddel til at opnå ejerskabsrettigheder til aktiver såsom digital kunst og virtuelle grunde.

En gennemsnitlig Ethereum-transaktion bruger imidlertid mere energi end 100.000 kreditkorttransaktioner, mens en gennemsnitlig Bitcoin-transaktion bruger 14 gange mere energi (se figur 2).4

Kun cirka 25 % af den energi, som bruges på udvinding af bitcoins, er vedvarende. En analyse viste, at en gennemsnitlig, enkeltstående NFT-transaktion producerede 48 kg CO2, hvilket svarer til at forbrænde 18 liter diesel.

Bitcoin og Ethereum-transaktioner skønnes at forbruge over 300 terawatt-timer elektricitet pr. år, mere end verdens samlede datacenterforbrug.6  Datacentre betjener milliarder af mennesker over hele verden – angiveligt alle med en tilsluttet enhed – men der er i øjeblikket kun omkring 300 millioner brugere af kryptovaluta.7 Et skift i branchen til proof-of-stake ved transaktioner, som er mindre energikrævende end proof-of-work, ville kunne sænke energiforbruget ved kryptovaluta.

Denne kløft mellem fordelingen af omkostninger og fordele understreger det akutte behov for indgriben fra lovgivere, investorer, forbrugere og andre interessenters side med henblik på at gøre metavers-handel bæredygtig nu, inden eksponentiel vækst gør det meget sværere.

Sløret bevægelse af grønt oplyst rulletrappe i bevægelse
(Chapter breaker)
2

Kapitel 2

At erstatte det fysiske med det virtuelle

Metaverset vil kunne skabe bæredygtighedsfordele i den virkelige verden.

"Metaverset rummer muligheder, som ikke er begrænset af den fysiske verden og som kan være en katalysator for det, som virksomhederne allerede forsøger at gøre," siger Thomas Holm Møller, EY-Parthenon EMEIA Digital Leader. "Lige fra testning, montering og demontering til udvikling af nye produkter og tjenester kan virtualisering gøre det muligt hurtigere at skabe bedre kunderesultater og -oplevelser, samtidig med at der opnås et lavere ressourceforbrug i den virkelige verden," tilføjer Holm Møller.

At erstatte ressourcekrævende fysiske varer og oplevelser i den virkelige verden med digitale og virtuelle alternativer i metaverset kan give betydelige bæredygtighedsfordele. Digitale tvillinger i den fysiske verden, som kombinerer IoT, visualisering og data fra den virkelige verden fra en række forskellige kilder vil muliggøre nye niveauer af optimering – fra kloden som helhed ned til det enkelte individ.

Virtuelt forbrug: Færre fysiske ressourcer

Digitale produkter og virtuelle oplevelser i metaverset vil sandsynligvis være betydeligt mindre ressourcekrævende og mere kulstofeffektive end andre sammenlignelige oplevelser i den virkelige verden. I takt med at metaversets tilbud bliver stadigt mere overbevisende, kan forbrugerne flytte deres begrænsede budgetter til mere bæredygtige virtuelle muligheder, hvilket vil få en betydelig positiv indvirkning på bæredygtigheden.  

For eksempel afgiver den globale denimindustri 16,0 Mt CO2e og 4,7 milliarder m3 vand årligt.8  Hvis forbrugerne valgte at købe virtuel denim til deres avatarer i stedet for ægte denim til deres fysiske kroppe, kunne der opnås anselige kulstof- og vandbesparelser. 21 % af forbrugerne har til hensigt at købe færre fysiske genstande i fremtiden, fordi de ifølge EY Future Consumer Index forventer at klare flere ting på nettet.

Hvis denne form for substitution gjorde denimbranchen 10 % mindre, ville det reducere CO2-udledningen med en mængde svarende til den årlige udledning for næsten 350.000 amerikanske biler med forbrændingsmotor og reducere vandforbruget med en mængde svarende til det årlige gennemsnit pr. person for over 400.000 kinesiske forbrugere.9 Målt på de forskellige kategorier af forbrug kan substitutionseffekterne resultere i en væsentlig kulstof- og ressourceeffektivisering.

En naturtro virtualisering af at prøve tøj kan også give attraktive bæredygtighedsfordele. Efterhånden som onlinesalget er blevet øget på verdensplan, er det samme sket med hensyn til returneringer. Fx blev 21 % af varer solgt online returneret i USA. Kunder overkøber ofte, da de køber flere størrelser eller farver.10 Returneringerne resulterer i en fordobling af transportkilometer, emballering og lagerbeholdning. Undertiden overproducerer virksomhederne varer som reaktion på dette, hvilket fører til mere spild.

Som med alle former for immersiv teknologi kan metaverset tilbyde en række fordele, som den fysiske verden ikke kan.
David Markowitz
Medforfatter af “Virtual reality and the psychology of climate change”

At mødes i metaverset: en ny måde at rejse på

Rekreative rejser og forretningsrejser, både til lands og i luften, kan også i et betydeligt omfang blive fortrængt af metavers-oplevelser. Flyrejser stod for 2,5 % af den globale udledning før pandemien, hvorefter sektorens udledning faldt til det halve.11 Erhvervslivet og forbrugerne erfarede, at selv om videokonferencer ikke var optimale, så er de dog alligevel gode nok til mange formål, lige fra teammøder til virtuelle fredagsøl.

Man kan så forestille sig en sammenkomst i metaverset, enten arbejdsrelateret eller for fornøjelsens skyld, med ægte fysisk tilstedeværelse og muligheden for at samarbejde, dele og genskabe på måder, som ikke ville kunne lade sig gøre til en "live" sammenkomst – uden den tid, de udgifter og den kompleksitet, som følger med konventionelle rejser.

Dette sker allerede med metavers-baserede koncerter, som ville have medført rejser for tusindvis af mennesker, hvis de blev holdt i den fysiske verden. Personlige interaktioner vil altid være vigtige, men rejser i metaverset kan træde i stedet for megen rejseaktivitet.

Digitale tvillinger: optimerer det fysiske med det virtuelle

Konvergensen af AI, AR/VR og satellitgenererede data i metaverset ser ud til at ville kunne opfostre digitale tvillinger. Digitale tvillinger er virtuelle repræsentationer af enheder og processer fra den virkelige verden og kan således hjælpe med at styrke bæredygtigheden på globalt niveau lige fra forsyningskæder og produktionsaktiver til individer:

  • Den europæiske rumfartsorganisation, ESA, arbejder på en digital tvilling til Jorden, som kan hjælpe med at visualisere og forudsige virkningen af menneskelig aktivitet på kloden ved at simulere forskellige scenarier, som politiske beslutningstagere kan tage bestik af. Projektet starter med klodens centrale undersystemer såsom Antarktis, havene, skove og klima. 
  • Digitale tvillinger inden for fremstilling og forsyningskæde kan fremme optimering af materialeinput, processer, energi, sporbarhed og logistik. En kombination af digitale tvillinger og agile fremstillingsapplikationer såsom generativt design og additiv fremstilling ses allerede i mange brancher og kan give betydelige reduktioner af skrot- og energiforbruget.
  • Digital tvilling-teknologi til patienter integrerer en lang række datakilder ud over den traditionelle lægejournal – fra bærbare sensorer til luftforureningsniveauer – med henblik på at forudsige enkeltindividers fremtidige helbredstilstand og muliggøre bedre pleje og bedre resultater.

Men den måske største bæredygtighedsmulighed for digitale tvillinger – og den mest akut nødvendige – er i byerne, hvor 70 % af kulstofudledningen finder sted.12 Bygningsdrift – opvarmning, køling, belysning og lignende – bidrager alene med 28 % af den globale udledning. Det globale kvadratmeterantal for bygningsareal forventes at være fordoblet i 2060, hvilket svarer til at lægge en hel by på størrelse med New York til verdens bygningsmængde hver måned i 40 år.13 

Et whitepaper fra EY's teams (pdf) viser, at digitale tvillinger kan:

  • Reducere en bygnings kulstofemissioner med 50 %
  • Øge drifts- og vedligeholdelseseffektiviteten med 35 %
  • Øge den menneskelige produktivitet med 20 %
  • Forbedre pladsudnyttelsen med 15 %

"Som forbindelsesled mellem IoT, 3D-visualisering, åbne data og mobildata er urbane digitale tvillinger det eneste virkelige metavers, vi har i dag," mener Michael Jansen, CEO for Cityzenith, som tilbyder en platform til urbane digitale tvillinger. "At fjerne udledninger i bygningsmiljøet kræver integration af forskellige typer redskaber til simulation af scenarier. Fordi urbane digitale tvillinger er gode til at håndtere datavariation, visualisering i stor skala og multisystem-simulation, er de perfekte til denne type udfordring," tilføjer han.

Jansen siger, at vi i fremtiden sandsynligvis vil se urbane systemer, hvor der bygges digitale tvillinger, der er forbundet med område- eller bydækkende tvillinger, hvilket giver byens ledere dyb indsigt i byens stofskifte og nye muligheder for centrale bæredygtighedsgevinster.

Luftfoto af en vindeltrappe med et træ i midten
(Chapter breaker)
3

Kapitel 3

Immersive oplevelser som katalysator for klimahandling

Immersive oplevelser kan hjælpe med at overvinde de barrierer for klimahandling, som menneskelig adfærd sætter.

Den største hindring for at imødegå klimaændringer er ikke teknologisk – den er adfærdsbetinget. Evolutionen har tilpasset os til at få succes i "nuet" gennem hyperbolsk diskontering, som betegner det fænomen, at vi værdsætter små belønninger og omkostninger i nuet væsentligt mere end større belønninger og omkostninger i fremtiden. På den lange bane ser det ud til, at problemer, der udvikler sig gradvist, såsom klimaændringer, er den direkte vej til en katastrofe.

At overvinde den psykologiske barriere for klimahandling

Vores kortsigtede tænkning er så indgroet, at det er svært for os at opfatte klimaændringer, selv når de sker hurtigt. En undersøgelse af to milliarder opslag på de sociale medier viste, at vi hurtigt normaliserer klimaforhold, som historiske set ville blive betragtet som ekstreme. Undersøgelsen viste, at folk baserer deres idé om normalt vejr på, hvad der er sket de sidste to til otte år.14 

Heldigvis har de immersive oplevelser, som kommer til at udgøre et centralt element i metaverset, evnen til at udnytte andre dele af vores psyke, så der skabes en ny klimabevidsthed, der kan anspore til handling. VR-miljøet giver brugerne tre centrale oplevelsesdimensioner:

  • Tilstedeværelse: Brugerne glemmer, at de befinder sig i en syntetisk, medieret oplevelse.
  • Immersion: Mediets teknologiske kvalitet muliggør tilstedeværelse.
  • Legemliggørelse: Man kan med stor troværdighed skifte perspektiv eller karakter i miljøet.15 

"Som med alle former for immersiv teknologi vil metaverset sandsynligvis tilbyde en række fordele, som den fysiske verden ikke har," siger David Markowitz, assisterende professor ved School of Journalism and Communication ved University of Oregon, medforfatter til "Virtual Reality and the psychology of climate change", skrevet sammen med Jeremy Balenson, stiftende direktør for Stanford Universitys Virtual Human Interaction Lab.

"For eksempel vil man kunne skrue tiden frem og tilbyde en oplevelse af, hvordan klimavidenskaben forudsiger, at verden vil se ud i 2050 eller 2100. Man kan få folk til at tage en sag meget mere alvorligt, fordi deres hjerner opfatter oplevelsen som virkelig, modsat de narrativer, klimaaktivister har publiceret gennem en årrække," siger Markowitz.

Immersive oplevelser har større effekt

En række forsøg med VR og klima og andre bæredygtighedsspørgsmål har vist, at immersive oplevelser giver større læring, har en større personlig indvirkning og skaber et større følelsesmæssigt engagement i sagen.

I et ikke-klimarelateret VR-eksperiment legemliggjorde deltagerne en person, som blev smidt ud af sit hjem, og oplevede et liv som hjemløs i San Franciscos gader, med de sociale interaktioner, der fulgte med. De personer, som havde deltaget i eksperimentet, var mere tilbøjelige til at være fortalere for hjemløses rettigheder.

Lignende oplevelser med legemliggørelse – måske som klimaflygtning eller en person, som er blevet påvirket af en ekstrem vejrbegivenhed – kan have potentialet til at skabe meningsfyldt klimahandling. "Det er ikke for meget sagt, at hvis du ved hjælp af legemliggørelse oplever at være i en andens sko, får du større empati over for denne person, men også over for denne gruppe mennesker", siger Markowitz.

Hvis de største barrierer for håndtering af klimaændringer er adfærdsmæssige, kan immersive oplevelser øge det følelsesmæssige engagement i sagen og efterfølgende skabe meningsfyldt handling.

Gamification, et andet kerneelement i udviklingen af metaverset, kan ifølge Markowitz også arbejde sammen med immersive oplevelser med henblik på at fremme bæredygtig adfærd. I et analogt, ikke-immersivt eksperiment for nogle år tilbage var de deltagere, som spillede et spil med et budskab i miljøets tjeneste, mere tilbøjelige til at foretage energibesparende handlinger efterfølgende. "Hvis det der, vi er nu, så tænk på, hvor vi måske kunne komme hen med immersive oplevelser og gamification, og hvor mange flere efterfølgende beslutninger, folk ville træffe," siger Markowitz.

Tilgængeligheden af denne type immersive oplevelser kan også fremme klimahandling blandt virksomheder, mener Markowitz. Brands kan komme ud for at skulle dokumentere deres miljøindsats ved at give forbrugerne mulighed for at få en immersiv oplevelse af et produkts bæredygtighedsfakta og egenskaber.

Den effekt, som en immersiv oplevelse, der demonstrerer klimahandling, kan have på forbrugerne, vil sandsynligvis være langt større end trykte narrativer, og virksomheder uden en væsentlig bæredygtighedsoplevelse, som de kan dele, vil være dårligere stillet. "Det vil kunne afsløre, hvem de egentlige aktører er, i modsætning til dem, som bare gør, som de plejer," siger Markowitz.

Farverigt oplyst cybersecurity-risiko
(Chapter breaker)
4

Kapitel 4

Glem ikke S'et i metavers-ESG

Vi må ikke gå glip af denne chance for at fundere nye virtuelle verdener på menneskelig trivsel.

Dette er et definerende øjeblik for metaverset. Vigtige aktører forpligter sig og foretager investeringer. Systemer bliver dannet. Mange nye muligheder åbner sig, men nogle er ved at lukke sig igen.

Nu og her skal vi ikke kun fokusere på, hvordan man indbygger miljømæssig bæredygtighed ind i metaverset. Vi skal også spørge, hvordan vi kan gribe denne mulighed for at sikre, at de nye virtuelle verdener, der samler sig i metaverset, ikke blot importerer de uholdbare sociale dimensioner i den nuværende verden. 

"Der er mulighed for fra starten at designe metaverset med henblik på social inklusion og lighed blandt mange interessenter i stedet for at lade det blive noget, der er for de rige og dem, der har adgang til det," siger Steve Varley, EY Global Vice Chair – Sustainability. "Vi skal håndtere problemer med tilgængelighed, diversitet, inklusion og lighed i metaverset, før de bliver indgroede," advarer han.

Hvordan kan vi gøre metaverset bedre, end hvad vi har nu? Der er ingen lette svar, og ingen enkeltstående aktør sidder inde med løsningen. Det vil kræve målrettethed og et bredt og alsidigt samarbejde mellem virksomheder, lovgivere, investorer, den akademiske verden og civilsamfundsorganisationer.

Når virksomheder skaber virtuelle verdener, vil det for eksempel være vigtigt for dem at samarbejde med den akademiske verden for at få forståelse for, hvordan systemerne i disse verdener rent faktisk virker, og hvilken effekt de har på brugerne. 

Vi skal tage hånd om spørgsmål som tilgængelighed, diversitet, inklusion og lighed i metaverset, før de bliver indgroede elementer.
Steve Varley
EY Global Vice Chair – Sustainability

En andet vigtigt og nødvendigt samarbejde er samarbejdet mellem teknologivirksomheder og de mange forskellige potentielle brugere, som har som mål at forstå, hvad de egentlig har brug for og ønsker sig af teknologien, så den kan gøres tilgængelig, overkommelig og blive et middel til ligeværdig adgang til metaverset.

Uddannelse er et område, hvor disse elementer af teknologi- og interessentsamarbejde kan gå sammen om at skabe inklusion og lighed. "Samtidig med at metaverset risikerer at gøre indkomstkløften større, kan det blive et middel til at lukke dem ved at gøre uddannelse let tilgængelig for mennesker over hele verden. Tænk på mulighederne på et metavers-universitet, som tilbyder kraften fra immersive oplevelser og virtuelt samarbejde til unge mennesker, uanset deres indkomst eller geografiske placering," siger Varley.

Virksomheder skal føre an i skabelsen af et bæredygtigt univers

Endelig bør vi ikke lade os nøje med blot at iagttage, at metaverset tager form. Der er flere mulige fremtider for metaverset, og vi har både beføjelserne og løsningerne til at skabe en fremtid designet til miljømæssig bæredygtighed i den fysiske verden og menneskelig trivsel i de virtuelle verdener.

Metaverset åbner nye dimensioner af bæredygtighed, og tiden er inde til, at erhvervslivet fører an på dette afgørende tidspunkt ved at gøre brug af sin innovation, samlende kraft og investeringer. Det starter med et samarbejde med interessenter om at udvikle en vision for det metavers, vi ønsker og har brug for, og design af en fremtidssikker strategi til at realisere det.

  • Vis artikelhenvisninger#Skjul artikelhenvisninger

    1. Matthew Ball and Jacob Navok, “Networking and the Metaverse,” Metaverse Primer: Part III (hentet 3. februar 2022).
    2. George Kamiya, “Data Centres and Data Transmission Networks,” IEA, 2021 (hentet 29. marts 2022).
    3. “Energy demand in data centers worldwide from 2015 to 2021, by type,” Statista, 2022 (hentet 31. januar 2022).
    4. “Ethereum average energy consumption per transaction compared to that of VISA as of January 10, 2022,” Statista, 2022 (hentet 29. marts 2022); “Bitcoin average energy consumption per transaction compared to that of VISA as of March 14, 2022,” Statista, 2022 (Hentet 29. marts 2022).
    5. Jiahui Qiu, “What Are NFTs, And What is Their Environmental Impact?” Earth.Org (hentet 29. marts 2022); “Learn the facts: Emissions from your vehicle,” Natural Resources Canada (hentet 29. marts 2022).
    6. “Bitcoin Energy Consumption Index,” DIGICONOMIST (hentet 29. marts 2022); “Ethereum Energy Consumption Index,” DIGICONOMIST, (hentet 29. marts 2022).
    7. Aaryamann Shrivastava, “Global Crypto Users Can Reach 1 Billion by December 2022, says Crypto.com,” FXEMPIRE (hentet 29. marts 2022).
    8. Minyi Zhao, Ya Zhou, Jing Meng, Heran Zheng, Yanpeng Cai, Yuli Shan, Dabo Guan, and Zhifeng Yang, “Virtual carbon and water flows embodied in global fashion trade - a case study of denim products,” Journal of Cleaner Production, 303, [127080], (hentet 29. marts 2022).
    9. ‘Greenhouse Gas Emissions from a Typical Passenger Vehicle,” US Environmental Protection Agency (hentet 29. marts 2022); “National water footprint,” Water Footprint Network (hentet 29. marts 2022); EY analysis.
    10. Melissa Repko, “A more than $761 billion dilemma: Retailers’ returns jump as online sales grow,” CNBC (hentet 29. marts 2022).
    11. Ciara Nugent, “Airlines’ Emissions Halved During the Pandemic. Can the Industry Preserve Some of Those Gains as Travel Rebounds?” Time (hentet 29. marts 2022).
    12. Susmita Dasgupta, Somik Lall and David Wheeler, “Cutting global carbon emissions: where do cities stand?”, World Bank (hentet 29. marts 2022).
    13. “Why the Building Sector?” Architecture 2030 (hentet 29. marts 2022).
    14. Kat Kerlin, “Tweets Tell Scientists How Quickly We Normalize Unusual Weather”, UC Davic College of Agricultural and Environmental Sciences (hentet 29. marts 2022).
    15. David D. Markowitz and Jeremy N. Bailenson, “Virtual reality and the psychology of climate change,” Current Opinion in Psychology, Volume 42, 2021 (hentet 1. marts 2022).

Sammendrag

Metaverset åbner for nye dimensioner af bæredygtighed, både udfordringer og muligheder. Beregningsintensive transaktioner giver anledning til bekymringer om energiforbrug og CO2-udledning. Men metaverset giver også mulighed for CO2-udledning ved at erstatte fysiske varer og oplevelser med virtuelle, optimering med digitale tvillinger og at overvinde adfærdsmæssige barrierer for klimahandlinger med engagerende oplevelser. Social bæredygtighed er lige så vigtig, og vi skal sikre, at metaverset er tilgængeligt, inkluderende og retfærdigt for alle. For at lykkes skal forretningsverdenen gå forrest.

Om denne artikel

Af Nicola Morini Bianzino

EY Global Chief Technology Officer

Putting technology at the heart of the global EY organization across service lines and markets. Neural networks pioneer. Innovator. AI and machine learning thought leader. Former elite athlete.

Bidragsydere
Lokal kontakt

Partner, EY-Parthenon EMEIA Digital Leader

Partner med fokus på strategi, digitalisering, vækst og innovation, samt køb og salg af teknologiselskaber. Thomas er del af EY-Parthenons europæiske ledelsesteam med ansvar for digital.