Hvad er det største problem for kvindelige ledere: glasloftet eller glasklippen?

13 mar. 2019

Der kan ikke gøres fremskridt, hvis kvinder ansættes, når alt er tabt, og de fyres, når alt er løst

Hvad behøver du for at skabe innovation i en foranderlig tid? Du har brug for mangfoldighed. Du har brug for mænd. Og du har brug for kvinder. Ligestilling mellem kønnene er ikke kun en grundlæggende menneskerettighed, den er også knyttet til et lands samlede økonomiske præstation. Virksomheder, hvor kvinder har næsten 30 % af lederstillingerne, kunne føje op til 6 % til deres nettomargin.

Derfor giver det ingen forretningsmæssig mening at overse mangfoldighed som en del af en forretningsstrategi. Faktisk mindsker dette kun mulighederne for vedvarende økonomisk vækst, innovation og social fremgang.

Så hvis kvinder er afgørende for innovation og langsigtet vækst, hvorfor er vi stadig ca.  202  år væk fra at opnå ligestilling mellem kønnene på arbejdspladsen ?

Kampen op ad bakke

På trods af kønsforskellen, der er blevet lidt mindre inden for det sidste år ifølge World Economic Forums Global Gender Gap Report 2018 , står kvinder stadig over for en kamp op ad bakke for at få en lederstilling. Og det viser sig, at jo højere kvinder klatrer, jo flere fordomme, udfordringer og stereotyper står de overfor. 

Det er dog interessant, at når kvinder udnævnes til ledende stillinger, sker det normalt i krisetider – når en virksomhed kæmper med en økonomisk krise eller andre udfordringer og endda kan være tæt på sammenbrud. Dette fænomen blev kaldt ' glasklippen' af de britiske akademikere Michelle Ryan og Alex Haslam, som i 2004 offentliggjorde resultater fra en omfattende undersøgelse af FTSE 100-virksomheder, hvor de fandt en tendens til, at kvinder blev udnævnt til ledere i nødlidende virksomheder.

Mens flere kvinder bryder gennem glasloftet ved at acceptere jobs i kriseramte virksomheder eller i udfordrende tider i regeringerne, risikerer de ofte at blive holdt ansvarlige for resultater, hvortil grunden blev lagt lang tid før deres udnævnelser.

Her er et par bemærkelsesværdige eksempler:

  • Jóhanna Sigurdardóttir blev Islands første kvindelige premierminister og verdens første åbent homoseksuelle regeringschef midt i de økonomiske og politiske efterdønninger fra den globale finanskrise. Hun stabiliserede Islands økonomi i løbet af en relativt kort periode.
  • Tidligere Xerox CEO Anne Mulcahy betragtes ofte som en 'glasklippe'-succeshistorie. Hun fik jobbet som CEO i 2001, da Xerox var på randen af konkurs, og et år senere, efter en aggressiv omstrukturering, havde virksomheden et driftsoverskud.
  • Det er opmuntrende at se kvinder blive opfordret til at lede i krisetider — og lykkes på de højeste niveauer. Men trods deres succes bliver de stadig fyret – selv efter at de har løst problemet.

Faktisk har kvindelige administrerende direktører ca. 45 % større sandsynlighed end mandlige administrerende direktører for at blive afskediget fra deres egne virksomheder . Og sært nok er det sådan, at mens forbedret organisatorisk performance muligvis beskytter en mandlig administrerende direktør mod at blive fyret, gælder det samme ikke for kvinder. Med andre ord står kvinder over for større udfordringer, når de udnævnes til lederstillinger og får færre muligheder for at etablere deres kompetencer som ledere.

Frelsereffekten

Når en kvindelig administrerende direktør bliver fyret, erstattes hun normalt af en mand. Det er hvad nogle akademikere kalder 'frelsereffekten'. Vi har set denne historie i nyhedsoverskrifterne utallige gange.

Tidligere administrerende direktør for Reddit, Ellen Pao, er et eksempel.

Ifølge flere kilder var Pao kun i jobbet i otte måneder, før hun blev erstattet af Steve Huffman. Reddits chefingeniør, der trak sig tilbage efter kun to måneder, sagde, at hun troede, at Pao var blevet anbragt på en glasklippe.

En anden artikel beskriver Patricia Russo som eksempel på frelsereffekten og glasklippen. Russo førte Lucent Technologies (senere Alcatel-Lucent) gennem tre på hinanden følgende år med negative afkast til aktionærer, før bestyrelsen ansatte hollænderen Ben Verwaayen.

En artikel med titlen Theresa May er den seneste kvindelige leder, der er udnævnt i en krisetid og indstillet til fiasko , fremhæver endnu et glasklippe-scenarie, med andre overskrifter, der antyder, at de kandidater, der med størst sandsynlighed vil erstatte May, alle er mænd.

På trods af at der er større fokus på ulighed mellem kønnene, står kvinder fortsat over for en kamp op ad bakke. Selvom det er mere sandsynligt, at de bliver ansat, når alt er mistet, har de stadig større risiko for at blive fyret end mænd.

Heldigvis er der nogle praktiske måder, som kan medvirke til at udligne spillereglerne for kvinder i lederstillinger.

  • Sørg for, at din bestyrelse har en lige kønsfordeling og en mangfoldig sammensætning. Med denne mangfoldighed af perspektiver er der en større sandsynlighed for, at ubevidst bias mindskes, og at ledere vurderes på retfærdig vis.
  • Anerkend, hvor der findes stereotyper i din organisation. Brug dataanalyse til at afsløre ubevidst bias i rekruttering, beslutninger om forfremmelse, evaluering af resultater og lønninger.
  • Anlæg en strategisk tilgang til planlægning af generationsskifte, kortlægning af ledelsesperioder og kandidater på baggrund af et formål og et mål om at skabe langsigtet værdi. På den måde er skift i ledelsen ikke drevet af en reaktion på en krise eller kortsigtede resultater.

Når administrerende direktører og verdensledere samles i Davos næste måned, så lad dette være en påmindelse. Indtil vi tager fat på de underliggende fordomme, der holder kvinder tilbage, bliver forskelle mellem kønnene ved med at eksistere. Og som følge deraf vil dybtliggende uligheder og mangel på mangfoldighed fortsat hindre vedvarende økonomisk vækst, innovation og social fremgang.

Hvad er muligt i den transformative tidsalder? Tag del i diskussionen om dette og om alle de presserende økonomiske og sociale spørgsmål, når vi ser hen mod World Economic Forums årsmøde 2019 - fra 22. til 25. januar. Deltag i debatten via ey.com/wef og brug # WEF19 og #BetterWorkingWorld.

En version af denne artikel blev oprindeligt udgivet af World Economic Forums Agenda

Sammendrag

Glasloftet er ikke blevet brudt overalt, men hvor kvinder har slået igennem til lederstillinger, kan de ofte blive offer for 'glasklippen': en effekt, hvor kvindelige ledere får mindre mulighed for at bevise sig selv og mindre anerkendelse for deres ledelsesresultater. At erkende den ubevidste bias, der ligger bag denne tendens, er det første skridt mod at gøre noget ved den.

Om denne artikel