31 jan. 2023
Opnå mere med Outsourcing

Opnå mere med Outsourcing

Forfattere
Kenni Sejling Christensen

Executive Director, Finance Operate & Transformation, Tax, EY Danmark

Nytænkende og relationsskabende Executive Director i EY med fokus på digital omstilling og automatisering af processer i små og mellemstore virksomheder.

Paolo Basso Månsson

Business Development Senior, EY Danmark

Forretningsudvikler med fokus på nationale vækstpuljer og rådgivning inden for digital omstilling i SMV-segmentet.

31 jan. 2023
Relaterede emner Tax

Ved outsourcing opnås effektive resultater, hvilket frigør ressourcer til kerneopgaver. 

Det er ikke ualmindeligt at støde på virksomheder, der står i dilemmaer omkring økonomifunktionen og administrationen, og som desværre alt for ofte tager den løsning, de plejer. Bør vi ansætte en uddannet controller eller en ’blæksprutte’, der også kan tage telefonen? Bør vi opdatere vores økonomisystem, eller kan vi arbejde i den forældede løsning lidt endnu? Bør vi ansætte en finansiel støtte, eller skal vi blive ved med at improvisere os igennem rapporteringen.

Alt for mange virksomheder går på kompromis med deres administration, selvom denne funktion ofte er fundamentet for, at kerneforretningen kører. Især i denne digitale tidsalder kan den økonomiske platform være forskellen på en positiv eller negativ bundlinje, ligesom grundlæggende controlling, lønadministration eller ledelsesvejledning kan være det.

Disse udfordringer og overvejelser kommer naturligt, når virksomheden vokser. Det er vanskeligt at have alle nødvendige økonomiske kompetencer internt, fordi man typisk ikke kan forsvare en fuldtidsansættelse i forhold til det givne behov. Derfor ”klarer” man sig med det næstbedste eller undværer helt. Konsekvensen bliver, at man undlader at hyre den hjælp, man behøver, fordi der ikke er opgaver til en fuld stilling. Derved fravælges essentielle kompetencer, som tilfører værdi i form af optimeringstiltag, strategi eller digitalisering. Virksomheden går derfor glip af den ekspertviden, som er grundlæggende nødvendig for at kunne konkurrere i en hurtigt udviklende verden.

Hvorfor outsourcing?

En anerkendt løsning på ovenstående problem kan være at outsource de arbejdsområder, som virksomheden ikke selv har i centrum; løn, bogholderi, controlling, optimering, osv. I EY's Finance Operate & Transformation støder vi ofte på den fordom, at en sådan opgave er meget dyr. I virkeligheder er spørgsmålet reelt, om der er råd til at lade være. Specialister indenfor fx løn er oftest langt mere effektive (og dygtigere) end alternativet. Det betyder også, at opgaven kan løses på kortere tid. Derudover tilfalder en masse ekstra gevinster så som øget fleksibilitet, frigjorte ressourcer, adgang til ekspertviden, sparring samt spill-over-effekt af viden og egenskaber. Det er alt sammen egenskaber, som er ekstremt eftertragtet i den digitale tidsalder, og som samtidig gør jer bedre rustet til at håndtere uforudsete udfordringer. Gennemskueligheden er i top, da udgiften kun er en fast timeløn. 

Outsourcing. Gennemskuelige omkostninger. 
Udgifter ved fast medarbejder Udgifter ved ekstern medarbejder
Løn
Ferie
Pension
Barsel
Sygedage
Forsikringer
Personalegode
Fagforeninger
Lønsamtaler
Irettesættelser
Medarbejderflugt
Hyring og fyring
Oplæring
Uddannelse
Børns sygedage
IT service
IT-systemer
Yderligere HR
Timeløn

Finance Operate & Transformation som samarbejdspartner

En anden fordom er, at man mister følingen med de outsourcede opgaver, men realiteten ligger langt fra fordommen. Med EY's Finance Operate & Transformation som samarbejdspartner vil du opleve et forbedret overblik over din administration og derfor opnå dybere indsigt. Vi kan klargøre regnskabsluk, diverse opgørelse, køre løn og opsætte budgetter eller assistere med de svære finansielle valg samt sparre om digitalisering af jeres administration. Det er vores kernekompetencer, og vi udfører med glæde dette arbejde, så I kan fokusere på jeres kernekompetencer. Vores mål er at skabe værdi for jer. Vi kan hjælpe med at give jeres processer et digitalt eftersyn, og på den måde lette administrationen og tiden forbrugt hermed. På samme tid flytter vi fokus fra manuel administration til det, der giver værdi – controlling og rapportering.

Hvis du vælger at lade EY's Finance Operate & Transformation hjælpe med administrationen – enten helt eller delvist – vil I samtidig kun betale for den tid, som direkte henføres på arbejdets udførelse. Dermed reduceres omkostninger forbundet med spildtid. Det er altså ikke længere et problem, at du kun har arbejde til at udfylde 20 % af økonomichefens tid, for vi tilpasser os jeres behov.

Vi vil i alt sin enkelthed sammensætte det team, I har brug for samt tilknytte medarbejdere på relevante faglige niveauer – fx en økonomichef, en bogholder, en lønbogholder og en erfaren digitaliseringskonsulent. I betaler en aftalt timepris for kompetencerne/medarbejdere, der kræves for de enkelte opgaver, imens vi står for det rigtige match og det løbende arbejde. Dermed undgår I at betale for overkvalificeret arbejde og sparer samtidig omkostningerne forbundet med fastansættelser.

Ved at vælge os som samarbejdspartner udføres arbejdet af et af landets største virksomheder indenfor rådgivning og virksomhedsøkonomi. Vi har omkring 100 specialister og hele EY-baglandet i ryggen - på den måde kan I få det bedst mulige resultat til en yderst konkurrencedygtig pris.

Sammendrag

Mange virksomheder fravælger højtuddannede kompetencer indenfor økonomi og administration, i frygten for dyre, overkvalificerede ansættelser. Dermed går de glip af store kompetencegevinster, viden og konkurrencedygtighed. Med outsourcing kan man undgå dette tab. Ved at overlade økonomien til specialister, kan man selv fokusere på kerneforretningen. Brugen af specialister frigør ressourcer, skaber overblik og giver værdi.

Om denne artikel

Forfattere
Kenni Sejling Christensen

Executive Director, Finance Operate & Transformation, Tax, EY Danmark

Nytænkende og relationsskabende Executive Director i EY med fokus på digital omstilling og automatisering af processer i små og mellemstore virksomheder.

Paolo Basso Månsson

Business Development Senior, EY Danmark

Forretningsudvikler med fokus på nationale vækstpuljer og rådgivning inden for digital omstilling i SMV-segmentet.

Related topics Tax