11 sep. 2020
Finansiel strategi

Finansiel strategi – gode råd til udarbejdelse heraf

Af Uffe Black Jensen

EY Danmark, Assurance, Partner

Markedsgruppeleder med fokus på uddannelsesinstitutioner og partner i Horsens. Passioneret kartoffelavler og familiefar.

11 sep. 2020
Relaterede emner Government and public sector

Vi ser nærmere på ministeriets krav om en bestyrelsesgodkendt finansiel strategi, finansiel risikostyring og hvad en strategi bør indeholde.

Rigsrevisionen kritiserede i efteråret 2019 de statsfinansierede selvejende institutioner for at indgå risikofyldte aftaler om renteswap og afdragsfrihed, uden at risikoen var overvejet og begrundet. Samtidig blev Børne- og Undervisningsministeriet kritiseret for ikke at have ført et tilstrækkeligt tilsyn med institutionernes finansieringsforhold.

I forlængelse af Rigsrevisionens kritik har ministeriet besluttet at skærpe kravene til de statsfinansierede selvejende institutioner, herunder:

  1. Forbud mod renteswaps og andre ikke-konverterbare finansielle instrumenter via indførelse af positivliste over låneformer, som uddannelsesinstitutioner må anvende.
  2. Forbud mod afdragsfrihed - med mulighed for dispensation i helt særlige tilfælde.
  3. Forbud mod låntagning i udenlandsk valuta - bortset fra euro.
  4. Krav om bestyrelsesgodkendt finansiel strategi, herunder finansiel risikostyring.
  5. Styrket tilsyn med investeringer og gældsætning.

De skærpede krav vil blive reguleret i en bekendtgørelse, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2021.

Vi vil i denne artikel komme ind på ministeriets krav om en bestyrelsesgodkendt finansiel strategi og finansiel risikostyring, herunder hvad en strategi bør indeholde og hvilke forhold, der i øvrigt skal iagttages.

Finansiel strategi

Ved udarbejdelse af en finansiel strategi må der indledningsvist træffes et valg – skal den være konkret og kunne agere som et relevant styringsgrundlag for ledelsen, eller skal den være overordnet og derved løbende kræve involvering fra bestyrelsen, når der opstår behov?

Strategi og risikostyring er en del af institutionens kontrolrammer, og hidrører derfor under bestyrelsens arbejdsområder. En overordnet strategi vil derfor, alt andet lige, kræve en løbende inddragelse af bestyrelsen. Det er naturligvis væsentligt at bestyrelsen involveres, men det bør alt andet lige være på rette tid og grundlag.

Vi ser desværre finansielle strategier, som er så tilpas overordnede, at de ikke er et reelt styringsgrundlag for institutionens ledelse.

Som eksempel kan nævnes elementer i strategien, om, at institutionen altid skal sikre den nødvendige likviditetsreserve – men uden at nævne, hvad der er nærmere defineret som nødvendigt, og uden at konkretisere, hvad der skal ske, hvis ikke den er der.

Som et andet eksempel har vi set formuleringer som ”lån skal løbende vurderes”. Vurderes i forhold til hvad og af hvem? Med andre ord – en strategi bør være et relevant styringsredskab, og det kræver normalvis, at den er konkretiseret og operationel. Vi kommer nærmere ind på eksempler herpå.

Vi ser desværre finansielle strategier, som er så tilpas overordnede, at de ikke er et reelt styringsgrundlag for institutionens ledelse.
Uffe Black Jensen
EY Danmark, Assurance, Partner

Start med budgettet

Det er vigtigt at starte med at se på budget og budgetprocedurerne. Budgettet er grundlaget for institutionens økonomi og økonomistyringen, men derved også for gældsserviceringsevnen (renter og afdrag) – hvilket trods alt må være det væsentligste element i en finansiel strategi.

Desværre er der mange eksempler på institutioner, som ikke kan servicere den optagne gæld. Lidt forsimplet har der ikke været styr på gældsserviceringsevnen, som sat på spidsen er, hvor mange fyldte klasser man som institution som minimum skal have, for at kunne få en balancerende likviditet og finansiering.

At have styr på minimum at klasser gør det ikke alene, for optag kan svinge. Det er også relevant at sikre robuste budgetteringsprocesser samt data, der sikrer, at økonomien rimelig sikkert kan vurderes ud i fremtiden.

Der er efter vores vurdering ikke en ”one-size fits all” løsning på, hvor langt ud i fremtiden ens processer skal kunne håndtere. Et gymnasium har en mere stabil drift end fx en erhvervsskole og et VUC. Det stiller derfor større krav til erhvervsskolen og VUC’et.

Fælles for alle er dog, at processerne skal kunne danne et beslutningsgrundlag for, om udsving i likviditet er kort- eller langvarige.

Ejendomsstrategi

En institutions finansiering er i væsentlig grad bundet op på ejendomme. Som følge heraf er det væsentligt at bestyrelsen drøfter, hvorvidt institutionen skal eje eller leje. Alene tidshorisonten i eventuelle ændringer til den nugældende situation retfærdiggør, at dette også indarbejdes i strategien.

Er det et mål i sig selv at blive gældfri?

I ministeriets kommende retningslinjer er der forbud mod afdragsfrihed, med undtagelse af helt særlige tilfælde. Det kan naturligvis ikke diskuteres, at det er en god idé at afvikle gæld, men er det et mål at blive gældfri – og hvis ja, hvor hurtigt?

Ministeriet forventer at indføre en positivliste over lån, som kan anvendes af institutionerne – den endelige udformning heraf er vi endnu ikke bekendte med. Det kunne, hvis muligheden er tilstede, være en god ide at vurdere mulighederne for at kombinere traditionelle annuitetslån med afdrag med fx mere boligkreditlignende lån, så likviditetsreserver mere aktivt kan bringes i spil.

Vi ser mange institutioner, som arbejder med en minimumslikviditet – nogle institutioner aktivt, hvor der er taget stilling til placering i værdipapirer eller aftaleindskud – andre mindre aktivt, hvor midlerne står på bankkonti, hvor de i bedste fald forrentes med en nulrente. Måske fordi budgetprocesserne ikke er robuste nok til at vurdere, hvornår midlerne skal anvendes?

Hvis boligkreditter kan indgå som element i finansieringen, kan der skabes en fleksibilitet i de perioder, hvor der er behov for træk på likviditetsreserver uden at bringe finansieringen i ubalance og derved nødvendiggøre en prioritering af, hvad der er vigtigst – likviditetsreserve eller afdrag på gæld. Desværre kan dette for flere institutioner blive en prioritering, som skal træffes.

Nøgletal – hvilke er vigtige?

Et spørgsmål vi oftest stilles er, hvilke nøgletal som er vigtige, og hvad de i givet fald skal give udtryk for?

Der er intet entydigt svar herpå da nøgletal er øjebliksbilleder, men det er naturligvis vigtigt at forholde sig hertil, særligt hvis udviklingen er nedadgående på de givne nøgletal.

Likviditetsgrad og soliditetsgrad er traditionelle nøgletal og væsentlige. Bestyrelsen bør fastsætte ønsker til disse nøgletal, så der kan træffes de nødvendige foranstaltninger, når disse, over en længere periode afviger fra ønskerne. En stabil drift og aktivitet taler alt andet lige for en lavere soliditetsgrad end en volatil drift.

Der er dog et nøgletal, som ikke fremgår af regnskabet, og som også er væsentlig i arbejdet med en finansiel strategi – ”belåningsværdi i ejendomme”.

Et væsentligt element i en institutions økonomiske råderum er, hvad ejendommenes forventede belåningsværdi er, hvis der fx er behov for yderligere lånefinansiering ved større investeringer, indbetaling af feriepenge eller andet.

Finansieringsgraden, som fremgår af regnskabet, viser ikke denne værdi og den offentlige ejendomsværdi ej heller. Den kan muligvis vurderes af selve institutionen, ellers anbefaler vi, at man søger at få den opgjort. Der vil derigennem åbnes en vis grad af viden om de muligheder, der foreligger finansielt – og det er trods alt hele formålet med en finansiel strategi (man skal naturligvis være bevidst om, at ting kan ændre sig over tid).

Finansiel risikostyring

Som et element i den finansielle strategi ønsker ministeriet, at der indarbejdes en finansiel risikostyring.

Vores forståelse af en finansiel risikostyring er en handlingsplan om de håndtag ledelsen først og fremmest, og dernæst bestyrelsen, skal tage i brug, hvis nogle givne omstændigheder indtræffer.

Beskrivelsen af den finansielle risikostyring bør således starte med, at bestyrelsen definerer risiko ud fra alle tre parametre:

  1. Manglende likviditet
  2. Fald i aktivitet
  3. Stigning i renter

En velgennemarbejdet risikostyring skal hjælpe med at igangsætte de initiativer, som er nødvendige og aftalt ud fra, hvorvidt der er tale om korte eller længerevarende forhold.

Endelig bekendtgørelse udestår

Den endelige bekendtgørelse fra ministeriet udestår, hvilket bringer usikkerhed for institutionerne i arbejdet med den finansielle strategi. Særligt to forhold giver anledning til spørgsmål.

  1. Indebærer forbuddet mod finansielle kontrakter at eksisterende kontrakter skal opsiges? Eller er det fremadrettet?
  2. Hvad ligger der i styrket tilsyn med investeringer og gældsætning?

Det vil være utraditionelt at forbyde kontrakter med bagudrettet virkning. Ser vi tilbage på da finansielle leasingkontrakter blev forbudt, skete dette med fremadrettet virkning. Det er vores forventning, af dette også vil være tilfældet her.

Hvad der specifikt ligger i det styrkede tilsyn er spændende at se, men afventning heraf bør ikke afholde institutionerne fra at igangsætte arbejdet med en velunderbygget finansiel strategi og risikostyring. Vi bistår gerne med sparring herom.

Sammendrag

Som følge af Rigsrevisionens kritik af institutioners finansieringsforhold har ministeriet besluttet at skærpe kravene til de statsfinansierede selvejende institutioner. De skærpede krav vil blive reguleret i en bekendtgørelse, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2021. Den endelige bekendtgørelse fra ministeriet udestår, hvilket bringer usikkerhed for institutionerne i arbejdet med den finansielle strategi. 

Om denne artikel

Af Uffe Black Jensen

EY Danmark, Assurance, Partner

Markedsgruppeleder med fokus på uddannelsesinstitutioner og partner i Horsens. Passioneret kartoffelavler og familiefar.