Dertil kommer, at havnene ikke må forfølge et privatøkonomisk formål. Med havneudvalgets anbefalinger om privat deltagelse i havneaktieselskaber må man formode, at det fremadrettet kan blive vanskeligt at opfylde betingelsen angående normal forrentning. Det vil dog nok i en del tilfælde være muligt at opfylde betingelsen gennem udarbejdelse af ejeraftaler og/eller vedtægtsbestemmelser angående udbyttepolitik.
Sideordnede aktiviteter har været genstand for flest tvivlsspørgsmål ved skattemyndighederne. Det særlige ved skattefritagelsen er, at brud herpå, eksempelvis ved etablering af en sideordnet aktivitet, medfører, at alt havneaktivitet udsættes for skattepligt, og ikke blot den isolerede sideordnede aktivitet, som det ellers er tilfældet ved eksempelvis kommuners el-aktivitet. I erkendelse af, at flere havne naturligt kan have sideordnede aktiviteter, er der skabt mulighed for at skattefrie havne kan drive disse aktiviteter i et skattepligtigt datterselskab. I det følgende afsnit ser vi nærmere på begrebet ’sideordnede aktiviteter’.
Hvad er sideordnede aktiviteter?
Formålet med skattefritagelsen er at sidestille private og offentlige havne – altså havne drevet i aktieselskaber og havne drevet i den kommunale forvaltning. Derfor henser Skattestyrelsen til havnelovens rammer for lovlig aktivitet i de kommunale havne, når skattefritagelsen skal vurderes.
Dette taler således for, at en udvidelse af, hvilke aktiviteter som kan udføres i en kommunal havn (ifølge anbefalingerne) ligeledes vil udvide hvad aktieselskabshavne kan udføre inden for skattefritagelsen.
Overordnet ser Skattestyrelsen på, hvorvidt aktiviteten er havnerelateret eller ej – baseret på deres forståelse af begrebet.
En række aktiviteter er der taget stilling til, hvor bl.a. udlejning af lokaler eller lignende til ikke-havnerelaterede aktiviteter er ok,
- såfremt der forudgående, men forgæves, er foretaget bestræbelser på udlejning til havnerelaterede aktiviteter, og at
- lokalerne er erhvervet, og besiddes fortsat, med henblik på opfyldelse af havnens formål.
I praksis har der eksisteret en bagatelgrænse for omfanget af ”OK” ikke-havnerelateret aktivitet på 3,3 %.
I et bindende svar fra 2018 viger Skatterådet dog fra denne grænse, og lægger vægt på, at en udskilt havns aktiviteter helt grundlæggende kom fra den kommunale forvaltning på nær mindre aktivitet med trosseføring. Det anføres, at aktiviteterne er nødvendige for at drive en effektiv og velfungerende havn, og at de ”ikke-havnerelaterede aktiviteter” var af begrænset omgang. Der blev lagt væk på at trosseføringen var forsøgt overdraget til en privat aktør uden held. Dertil lægges der vægt på, at en del af aktiviteten er underskudsgivende, og at der derfor ikke sker konkurrence mod private. Til slut lægges der vægt på at den nærmeste slæbebåd er så langt fra havnen, at det ikke vil kunne betale sig andet end at have sin egen. Samlet set tillod Skatterådet fortsat skattefrihed til trods for indtægt fra ”ikke-havnerelaterede aktiviteter” på 4,86 % af den samlede omsætning. Denne bagatelgrænse medfører dog ikke, at alle typer aktiviteter, som holdes under grænsen, accepteres.
Generelt må der siges at være en forståelse i praksis for de aktiviteter, som havne har og bør have. Der henses til muligheden for at være konkurrencedygtig og effektiv, hvilket naturligvis er positivt.
Hvad med et eventuelt nyt suprastrukturselskab?
Ifølge havneudvalgets anbefalinger skal større havne udskille aktiviteter som overfladefaciliteter til opbevaring, pakhuse, terminalbygninger samt mobilt udstyr, herunder kraner, til levering af transportrelaterede havnetjenester til et selvstændigt (suprastruktur) aktieselskab. Som skattereglerne er nu, vurderes hvert selskab for sig. Som det ses af den seneste praksis, er udgangspunktet, at hidtil lovlig havneaktivitet drevet i den kommunale forvaltning kan omfattes af skattefrihed. Der lægges dog også vægt på, at ikke-havnerelateret aktivitet udgør en lille andel af den samlede omsætning. Dette billede vil naturligvis ændre sig, når al infrastrukturaktivitet ikke længere er med i vurderingen.
På den anden side har Skattestyrelsen og Skatterådet for vane at hense til den nationale havnelovgivning. Ændres denne, som følge af en havnereform, må det formodes, at Skattestyrelsens syn på fritagelsen også vil ændre sig.
Det kan naturligvis ikke udelukkes, at der i forbindelse med en eventuel kommende havnereform vil ske ændring af skattefritagelsen for visse havne. Som tidligere fremført af ’Danske Havne’ har havnes skattefritagelse været diskuteret på EU-niveau, men dog ikke umiddelbart med en afklaring, som tvinger Danmark til at ophæve fritagelsen.
Afslutning
I EY har vi mangeårig erfaring med offentlige aktiviteters overgang til kommunalt ejede selskaber med tilknyttet særregulering, herunder de skattemæssige forhold. Dertil kommer at vi har arbejdet med vurdering af skattefrihed, overgang til skattepligt, værdiansættelsen m.v.
Vi følger løbende udviklingen på havneområdet, og er altid til rådighed for en drøftelse.
